Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig køkkenassistent, der var ansat i en tøjvirksomhed. Klageren var ansat som timelønnet i en fast stilling, hvor hendes primære opgave var at varetage køkkenfunktionen på virksomhedens varelager. I oktober 2017 gik hun på barselsorlov.
Da klageren i september 2018 kontaktede den daglige leder for at aftale sin tilbagevenden, opstod der en tvist om hendes fortsatte ansættelse. Via SMS og efterfølgende telefonsamtaler meddelte lederen, at der i klagerens fravær var blevet ansat mange nye folk, og at man havde ansat en person på fuld tid til at varetage køkkenet. Lederen gav udtryk for, at der ikke umiddelbart var brug for klageren i køkkenet, men tilbød hende i stedet arbejde med at pakke og plukke varer på lageret eller som tilkaldevikar.
Klagerens synspunkter:
Virksomhedens synspunkter:
| Centrale tvistpunkter | Klagers position | Indklagedes position |
|---|
| Jobindhold ved retur | Skal være køkkenassistent | Tilbudt lagerarbejde pga. nyansættelse |
| Status på ansættelse | Betragtet som afskediget | Betragtet som fortsat ansat |
| Varsling af retur | Fulgt kutyme | Overtrædelse af barselsloven |
De juridiske spørgsmål i sagen drejede sig om, hvorvidt ændringen af arbejdsopgaverne fra køkkenassistent til lagerarbejde udgjorde en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, og om denne ændring var begrundet i klagerens barselsorlov.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at virksomheden havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven.
Nævnet lagde vægt på, at klageren før sin barsel udelukkende havde arbejdet som køkkenassistent. De udmeldinger, klageren modtog i september 2018, blev anset for at være et varsel om væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene. Da arbejdsopgaverne skulle ændres fra køkkenarbejde til pluk og pak på et lager, vurderede nævnet, at der var tale om ændringer af så væsentlig karakter, at de måtte sidestilles med en afskedigelse jf. Ligebehandlingsloven § 9.
Da afskedigelsen/ændringen fandt sted, mens klageren stadig var på barselsorlov, trådte den omvendte bevisbyrde i kraft i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Det betød, at det var arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ændringerne ikke skyldtes barselsorloven.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde. Det blev herunder bemærket:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 120.000 kr., hvilket svarede til cirka 9 måneders løn. Ved fastsættelsen blev der taget hensyn til ansættelsesforholdets varighed og sagens omstændigheder. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.
| Type | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 120.000 kr. | Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2 |

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.

Sagen omhandler en projektmedarbejder ved en kommunal ungdomsskole, der blev ansat i marts 2012 med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer. Hendes primære opgaver omfattede grafisk arbejde, vedligeholdelse af hjemmeside samt rekruttering og koordinering af frivillige medarbejdere. Da klager tiltrådte stillingen, var der ikke aftalt faste mødetider, men det fremgik af stillingsopslaget, at der periodevis måtte påregnes arbejde uden for normal arbejdstid.
Klager gik på barselsorlov i marts 2013 med forventet genoptagelse af arbejdet i april 2014. Under orloven blev hun i december 2013 indkaldt til et møde, hvor hun fik orientering om, at hendes arbejdstid ville blive ændret væsentligt. Den nye plan indebar, at hun fremover skulle arbejde fast til kl. 22.00 to hverdage om ugen.
Få vejledning og gode råd til hvordan samarbejdsudvalget skal håndtere processen ved ressortomlægninger og personaletilpasninger på de statslige arbejdspladser.
Knap hver fjerde senior, der har oplevet organisationsændringer på sin arbejdsplads, har haft overvejelser om tidligere pensionering. Det viser en ny undersøgelse.
Da klager ikke kunne acceptere de nye vilkår, og kommunen ikke anså ændringen som en opsigelse med tilhørende varsel, endte klager med selv at opsige sin stilling.

Sagen omhandler en social- og sundhedsassistent, der var ansat som vagtkoordinator i en kommunes hjemmepleje fra 2009. K...
Læs mere
Sagen vedrører en lægesekretær, der under sin barsels- og forældreorlov modtog varsel om væsentlige ændringer i sine ans...
Læs mere