Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler klagerens krav mod AP Pension vedrørende fastsættelsen af den pensionsgivende løn som beregningsgrundlag for løbende udbetalinger ved tab af erhvervsevne (TdE) samt udbetaling af en invalidesum.
Klageren blev sygemeldt med stress og depression i juni 2022, kun to måneder efter hun startede i et nyt job. I det nye job var hendes startløn 40.000 kr. om måneden, som skulle stige efter en prøveperiode. Tidligere havde hun en højere indtægt (ca. 47.000 kr. om måneden).
Klageren argumenterede for, at hendes pensionsgivende løn burde fastsættes ud fra et gennemsnit af de seneste fire års indtjening, da den korte ansættelsesperiode på 40.000 kr. ikke var retvisende for hendes indtjeningsevne.
Selskabet fastholdt, at beregningen korrekt tog udgangspunkt i den registrerede pensionsgivende løn på 480.000 kr. årligt (svarende til 40.000 kr. pr. måned), da karensperioden begyndte den 1. juli 2022. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes § 33, stk. 3, litra A, som specificerer, at kun hvis selskabet ikke har registreret en pensionsgivende løn, kan de anvende de subsidiære metoder såsom et gennemsnit af de seneste fire års indtjening.
Klageren krævede udbetaling af invalidesummen på 100.000 kr., da hun mente, at hendes erhvervsevne havde været varigt nedsat med 2/3 siden sygemeldingen i juni 2022. Hun fyldte 60 år i 2023, hvilket var udløbsdatoen for invalidesummen i henhold til hendes pensionsoversigt.
Selskabet afviste udbetalingen, da betingelsen om varigt nedsat erhvervsevne ikke kunne opfyldes, før dækningen ophørte.
Den lægelige dokumentation fra 2022, herunder psykologvurderinger, indikerede, at tilstanden ikke var stationær, men derimod i 'langsom stabil bedring'. Kommunen vurderede i december 2022, at klagerens helbredsmæssige tilstand fortsat var uafklaret, og afviste forlængelse af sygedagpenge, idet der manglede en sikker lægelig vurdering af tilbagevenden til arbejdsmarkedet (jf. principperne i Sygedagpengeloven § 27, stk. 1).
Klageren blev først visiteret til fleksjob den 19. december 2024, jf. Lov om aktiv beskæftigelse § 116, stk. 2, efter et langvarigt jobafklaringsforløb. Først på dette tidspunkt, over et år efter forsikringens ophør, kunne selskabet vurdere erhvervsevnetabet som varigt. Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde ført bevis for, at det varige erhvervsevnetab var indtrådt inden forsikringens udløb i 2023.
Klageren fik ikke medhold i nogen af sine påstande.
Vedrørende fastsættelse af hidtidig indtjening (TdE): Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets opgørelse af klagerens pensionsgivende løn til 480.000 kr. årligt. Dette skyldtes, at selskabet havde registreret en pensionsgivende løn på tidspunktet for karensperiodens begyndelse den 1. juli 2022, baseret på arbejdsgiverens indbetalinger. Nævnet lagde vægt på forsikringsbetingelsernes § 33, stk. 3, hvorefter den registrerede løn er udgangspunktet. Da en pensionsgivende løn var registreret, var der ikke grundlag for at anvende den subsidiære mulighed for at beregne et gennemsnit af de seneste fire års indtjening.
Vedrørende invalidesum: Nævnet afviste klagerens krav om udbetaling af invalidesummen på 100.000 kr.
Betingelsen for udbetaling var, at erhvervsevnen skulle have været uafbrudt og varigt nedsat med mindst 2/3 i et år, mens forsikringen var i kraft (forsikringen udløb, da klageren fyldte 60 år i 2023, jf. forsikringsbetingelsernes § 39, stk. 3).
Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var varigt nedsat i dækningsberettiget grad, før forsikringen ophørte. Dokumentation fra 2022 og primo 2023 (læge- og psykologvurderinger samt kommunale akter) viste, at klagerens helbredsmæssige tilstand fortsat var uafklaret, og at behandlings- og afklaringsforløb fortsat pågik. Formålet med det jobafklaringsforløb, som klageren indgik i primo 2023, var netop at udvikle arbejdsevnen og hjælpe hende tilbage til arbejdsmarkedet. Først sent i 2024 kunne erhvervsevnetabet fastslås varigt i forbindelse med tilkendelse af fleksjob (jf. Lov om aktiv beskæftigelse § 116, stk. 2). På dette tidspunkt var invalidesum-dækningen allerede bortfaldet. Det påhvilede klageren at bevise det varige tab inden forsikringens ophør.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.

Klageren havde en pensionsordning i AP Pension og krævede forsikringsdækning for tab af erhvervsevne på grund af knæproblemer, der startede i efteråret 2009. AP Pension afviste kravet, da de mente, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad inden den 1. juni 2011, hvor erhvervsevnetabsdækningen bortfaldt, da pensionsordningen blev ændret til en hvilende ordning.
Pensionsordningen gav ret til fuld bidragsfritagelse og udbetaling af fuld forsikringsydelse ved tab af erhvervsevne, hvis den specifikke eller generelle erhvervsevne blev nedsat til halvdelen eller derunder på grund af sygdom eller ulykke. Der var en karensperiode på 3 måneder. Ved et varigt generelt erhvervsevnetab på mindst to tredjedele gav pensionsordningen desuden ret til udbetaling af invalidesum, dog tidligst 1 år efter invaliditetens indtræden.
Højesteret har afsagt dom i en sag om beregning af erhvervsevnetab for en person i fleksjob, hvilket har betydning for fremtidig praksis.
Rigsarkivet er nomineret til Digitaliseringsprisen for Arne-databasen, som gør det muligt for borgere at dokumentere deres tilknytning til arbejdsmarkedet ved ansøgning om tidlig pension.
Klageren, født i 1956, blev omfattet af erhvervsevnetabsdækningerne fra den 1. april 2010. Den 20. april 2011 ansøgte hun om invalidepension, da hun mente, at hendes arbejdsevne allerede var nedsat på grund af smerter og dårlig bevægelighed. Hun arbejdede på det tidspunkt ca. 15 timer om ugen.
Klageren fremlagde en lægeattest fra sin egen læge, hvor det fremgik, at hun arbejdede som direktionssekretær (kontor/IT). Lægen angav diagnosen "Bakercyste sin., grad 3-4, brusklæsioner gen sit et dxt". Lægen anførte, at klageren fortsat havde behov for at blive hjemme enkelte dage, når hun havde for ondt i knæet (ca. 2-3 dage/mdr.) og klarede andre dage ved at arbejde hjemmefra. Lægen vurderede, at klageren følte, det var svært at magte de 37 timer/uge, og at hun af andre årsager nu gik ned på 15 timer/uge.
Selskabet modtog desuden journaloplysninger fra privathospitalet og kommunen. Journaludskrifter fra privathospitalet viste bl.a. artrose i begge knæ og bruskskader. Et journalnotat fra kommunens jobcenter af 8. april 2011 indikerede, at klageren ønskede at drøfte sine muligheder for at få førtidspension på grund af konstante smerter i begge knæ og problemer med at klare sit daglige arbejde.
På baggrund af sagens oplysninger afviste selskabet at yde forsikringsdækning, da de mente, at klageren ikke havde haft nedsat erhvervsevne i en uafbrudt periode på mindst 3 måneder.
Klageren anførte, at hun var uenig i selskabets afgørelse og henviste til, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med 2/3 eller ½, således at almindelig fuldtidsbeskæftigelse ikke var mulig. Hun mente, at hendes tilstand ikke ville blive bedre, snarere tværtimod, og tilbød at lade sig teste af en speciallæge.
Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren ikke havde dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst ½ i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder inden den 21. januar 2011. Selskabet mente, at klagerens funktionsbegrænsninger primært relaterede sig til fysisk udfoldelse, og at der ikke var dokumentation for, at hendes funktionsniveau var indskrænket i en grad, således at erhvervsevnen var nedsat med mindst ½ i ethvert erhverv.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Industriens Pensionsforsikring A/S vedrørende dækning for tab...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstager, der som led i et ansættelsesforhold havde en pensionsordning med dækning ved ta...
Læs mere