AP Pension: Afvisning af invalidepension og invalidesum før sygemelding

Klageren havde en livsforsikring med dækning for erhvervsevnetab i AP Pension og klagede over selskabets afvisning af at yde invalideydelser før 1/10 2013 og af at udbetale invalidesum.

Selskabet anerkendte, at klagerens generelle erhvervsevne havde været nedsat i dækningsberettigende grad, siden han blev heltidssygemeldt fra sit fleksjob den 2/4 2013, og havde med henvisning til forsikringens karensbestemmelse ydet bidragsfritagelse og invalidepension fra den 1/8 2013. Selskabet afviste at yde invalidedækning fra et tidligere tidspunkt, da klageren ikke havde godtgjort, at hans erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad.

Selskabet anførte, at klagerens eventuelle krav om invalidesum var forældet.

Klageren, der er født i 1961, kom til Danmark i 1992 og har haft forskelligt ufaglært arbejde. Han har bl.a. fået stillet diagnoserne personlighedsændring og posttraumatisk stresssyndrom. Han har siden den 2/5 2011 været ansat i fleksjob og blev bevilliget førtidspension pr. 1/2 2015. Han ansøgte den 17/4 2015 selskabet om helbredsbetingede ydelser.

Klageren anførte, at han opfyldte betingelserne for bidragsfritagelse og udbetaling af invalidepension fra 1. oktober 2013, men ikke fra 1. juni 2011, hvor han for første gang begyndte at arbejde på nedsat tid. Han anførte også, at selskabet ikke nævnte noget om hans ret til udbetaling af engangsbeløb.

Selskabet fastholdt, at klageren ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde dokumenteret, at han opfyldte betingelserne for udbetaling af invalidepension samt bidragsfritagelse fra et tidligere tidspunkt. Selskabet fastholdt også, at klageren ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde dokumenteret, at han opfyldte betingelserne for udbetaling af invalidesum inden forsikringens ophør den 31. januar 2010.

Selskabet anførte, at klageren havde været ansat i fleksjob fra den 2. maj 2011 med en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Klageren blev opsagt fra sit job med udgangen af februar 2013 på grund af omstruktureringer i virksomheden og var ledig en god måned frem til den 2. april 2013, hvor han blev sygemeldt.

Selskabet vurderede, at klageren var berettiget til invalidepension samt bidragsfritagelse fra den 1. august 2013, idet karensen på fulde 3 måneder skulle regnes fra klagerens sygemelding den 2. april 2013. Selskabet fastholdt, at klageren ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde dokumenteret, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen før den 1. august 2013.

Selskabet gjorde gældende, at eventuelle krav, der lå før den 2. februar 2012, var forældede. Selskabet anførte, at klagerens invalidesum var bortfaldet i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og de til klageren fremsendte breve, ved klagerens fratrædelse med udgangen af januar 2010.

Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen før den 1/4 2013, idet han arbejdede 20 timer ugentligt frem til den 28/2 2013 og først blev sygemeldt den 2/4 2013. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet først efter udløbet af karenstiden havde ydet bidragsfritagelse og invalidepension fra den 1/8 2013.

Vedrørende invalidesum lagde nævnet til grund, at klagerens invalidesumdækning bortfaldt den 31/1 2010. Nævnet fandt, at et eventuelt krav blev forældet senest den 31/1 2013, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1, hvilket var før sagen blev indbragt for nævnet den 19/3 2015. Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale invalidesum.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.