Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over en afgørelse truffet af Fredningsnævnet for København. Fredningsnævnet havde meddelt dispensation til Lyngby-Taarbæk Kommune til at anvende et eksisterende væksthus til kulturelle formidlingsaktiviteter og til at anlægge en køkkenhave på en ejendom i Lyngby. Ejendommen er beliggende inden for fredningen af Mølleådalen.
Ejendommen husede tidligere en planteskole, som ophørte i 2017. Ifølge fredningsbestemmelserne skal området ved virksomhedens ophør indgå i Fribohviles Park. Klageren argumenterede for, at væksthuset burde nedrives i overensstemmelse med fredningens formål, og at en køkkenhave ville være i strid med kravet om at bevare området i dets nuværende tilstand.
| Aktivitet | Beskrivelse | Fredningsnævnets oprindelige vurdering |
|---|---|---|
| Væksthus | Kulturelle aktiviteter og planteopbevaring | Dispensation givet - ingen bygningsændringer |
| Køkkenhave | Frugttræer, buske og bede | Dispensation givet - dog forbud mod højbede |
Sagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet efter Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3, da klageren mente, at dispensationen ville skabe uønsket præcedens.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet fredningsnævnets afgørelse, idet nævnet vurderede, at de ansøgte tiltag slet ikke kræver dispensation fra fredningen.
Nævnet tog udgangspunkt i Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 og foretog en konkret fortolkning af fredningsbestemmelserne. For væksthuset fandt nævnet, at den ændrede anvendelse til formidling ikke var mere intensiv end den tidligere drift og ikke krævede fysiske ændringer, hvorfor det ikke stred mod bevaringsbestemmelserne.
Vedrørende køkkenhaven lagde nævnet vægt på følgende:
"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at den ansøgte aktivitet ikke kræver dispensation i forhold til fredningsbestemmelserne, idet det forudsættes at den ansøgte køkkenhave anlægges uden etablering af højbede."
Da de ansøgte tiltag ligger inden for rammerne af fredningen, er en dispensation ufornøden. Afgørelsen er endelig jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1, og klagegebyret tilbagebetales i medfør af Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 6. Sagen er i øvrigt behandlet af formanden i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder efter Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.



Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktober 2019. Afgørelsen meddelte dispensation til omfattende ændringer ved Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø, herunder afgravning af brinker, fjernelse af rørskov, terrænregulering, etablering af grusflader og betonbrønde samt midlertidig begrænsning af offentlighedens adgang. Projektet havde til formål at opgradere rostadionet til international standard.
Området er omfattet af to fredninger: Radiomark-fredningen fra 1993, der har til formål at bevare området som naturområde og sikre offentlig adgang samt landskabelige værdier, og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013, der skal bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Begge fredninger indeholder bestemmelser om, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og forbud mod terrænændringer.
Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, og vi er nu et skridt tættere på, at de første energiparker kan realiseres.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 27. juni 2017 om dispensation til opførelse af otte råvandss...
Læs mere
Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opf...
Læs mere