Dispensation til væksthus og køkkenhave i fredet område ophævet som ufornøden

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet fredningsnævnets afgørelse, idet nævnet vurderede, at de ansøgte tiltag slet ikke kræver dispensation fra fredningen.

Vurdering af anvendelse og tilstandsændring

Nævnet tog udgangspunkt i Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 og foretog en konkret fortolkning af fredningsbestemmelserne. For væksthuset fandt nævnet, at den ændrede anvendelse til formidling ikke var mere intensiv end den tidligere drift og ikke krævede fysiske ændringer, hvorfor det ikke stred mod bevaringsbestemmelserne.

Vedrørende køkkenhaven lagde nævnet vægt på følgende:

• Området skal ifølge fredningen fungere som parkareal.
• Nyplantning af få frugttræer og bede uden højbede udgør ikke en ulovlig tilstandsændring.
• Aktiviteterne anses for at være sædvanlig drift af et parkareal.

"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at den ansøgte aktivitet ikke kræver dispensation i forhold til fredningsbestemmelserne, idet det forudsættes at den ansøgte køkkenhave anlægges uden etablering af højbede."

Da de ansøgte tiltag ligger inden for rammerne af fredningen, er en dispensation ufornøden. Afgørelsen er endelig jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1, og klagegebyret tilbagebetales i medfør af Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 6. Sagen er i øvrigt behandlet af formanden i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder efter Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.

Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.