Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Exodraft Energy HP A/S klagede over Billund Varmeværk A.m.b.a.s afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i tilbudsmateriale fra et udbud af et varmepumpeanlæg. Anmodningen omhandlede specifikt dokumenterne "TB2 VP Tilbudsliste og Evalueringspris" og "TB1 VP - Garantiskema og driftspunkter" fra de to andre tilbudsgivere, Krebs A/S og Wicotec Kirkebjerg A/S.
Billund Varmeværk meddelte delvist afslag på aktindsigt med henvisning til Offentlighedsloven § 30, nr. 2, som undtager oplysninger om forretningsforhold, hvis offentliggørelse kan medføre væsentlig økonomisk skade. Afslaget omfattede blandt andet:
Varmeværket baserede sin afgørelse på en høring af Krebs A/S og Wicotec Kirkebjerg A/S, som ifølge afgørelsen begge bekræftede, at oplysningerne var forretningskritiske.
Exodraft Energy HP A/S anførte, at Billund Varmeværk uberettiget havde undtaget oplysningerne. Klageren fremhævede, at Wicotec Kirkebjerg A/S efterfølgende havde oplyst, at de ikke modsatte sig aktindsigt, hvilket såede tvivl om grundlaget for varmeværkets afgørelse. Exodraft argumenterede desuden for, at de undtagne oplysninger var af så generel karakter, at de ikke kunne betragtes som forretningshemmeligheder, og at varmeværket ikke havde foretaget den påkrævede konkrete vurdering af skadesrisikoen.
Under klagesagen fastholdt Krebs A/S, at de undtagne oplysninger om priser, beregningsmodeller og tekniske løsninger var forretningshemmeligheder, og at offentliggørelse ville skade deres konkurrenceevne. Wicotec Kirkebjerg A/S meddelte, at de var villige til at give aktindsigt i deres tilbudsliste på betingelse af, at samtlige bydendes tilbudslister blev offentliggjort for at sikre fuld transparens. Da denne betingelse ikke blev opfyldt, var grundlaget for deres samtykke ikke til stede.
Klagenævnet for Udbud traf en afgørelse, der delvist ændrede Billund Varmeværks afgørelse om aktindsigt.
Klagenævnet skelnede mellem forskellige typer af prisoplysninger:
Klagenævnet stadfæstede Billund Varmeværks afslag på aktindsigt i oplysningerne om driftspunkter og garantier. Nævnet vurderede, at disse oplysninger omhandlede tekniske indretninger, fremgangsmåder og forretningsforhold, som udgjorde et centralt konkurrenceparameter i udbuddet. Offentliggørelse ville indebære en nærliggende risiko for økonomisk skade for tilbudsgiverne, hvorfor oplysningerne var korrekt undtaget efter Offentlighedslovens § 30, nr. 2.
Klagenævnet fandt ikke grundlag for at give yderligere aktindsigt efter princippet om meroffentlighed i Offentlighedsloven § 14, da de undtagne oplysninger var omfattet af tavshedspligt.
Fra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.



Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens delvise afslag på aktindsigt i oplysninger fra indkomne tilbud i forbindelse med et teknologineutralt udbud af pristillæg til elektricitet produceret på landvindmøller, solcelleanlæg og åben dør-havvindmøller. Udbuddet blev afholdt i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 50 c.
Klager anmodede den 7. december 2018 om aktindsigt i en oversigt over alle tilbud med angivelse af firmanavn, teknologi, tilbudt pristillæg, samlet effekt og kommunenavn. Derudover ønskede klager kopi af ansøgninger inklusive bilag fra specifikke virksomheder.
Energistyrelsen meddelte den 7. januar 2019 delvist afslag på aktindsigt. Afslaget vedrørte oplysninger fra de 11 tilbud, der ikke blev tildelt en kontrakt om pristillæg. Energistyrelsen begrundede afslaget med henvisning til og , jf. _§_12). Styrelsen vurderede, at offentliggørelse af oplysningerne ville indebære en nærliggende risiko for, at tilbudsgiverne ville blive påført væsentlig økonomisk skade og at det ville skade deres konkurrenceevne.
Den offentlige sektor brugte i 2024 knap 470 mia. kr. til indkøb hos private leverandører. Det svarede til ca. 16 pct. af dansk BNP. Velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver kan bidrage til at reducere prisen og styrke kvaliteten i de offentlige indkøb. Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der giver et indblik i udviklingen af konkurrencen om de offentlige kontrakter.
Det offentlige får mere ud af sine penge, og det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, når det lykkes at skabe konkurrence om opgaverne. Sidste år inviterede kommunerne private aktører til at byde på mere end en fjerdedel af de opgaver, som det er muligt at skabe konkurrence om. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet analysen ”Status for offentlig konkurrence 2025”.
Energistyrelsen fremhævede, at offentliggørelse af tilbudt pristillæg kunne bruges til at estimere tilbudsgivernes afkastkrav, hvilket konkurrenter kunne udnytte. Desuden ville oplysninger om firmanavn, teknologi, effekt og kommunenavn kunne identificere økonomisk stærke projekter og føre til spekulation i fremtidige udbud. Energistyrelsen fandt ikke grundlag for at give meroffentlighed efter Lov om offentlighed i forvaltningen (1985) § 4, stk. 1_§4) eller Lov om offentlighed i forvaltningen (2013) § 14§_14).
Klager påklagede afgørelsen til Energistyrelsen, som fastholdt den og videresendte klagen til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet for Udbud afviste dog klagen den 21. marts 2019, da de ikke fandt sig rette klageinstans. Klager anmodede herefter om, at klagen blev videresendt til Energiklagenævnet, som modtog sagen den 2. april 2019.

Sagen omhandler Helsingør Fjernvarmeforsynings (herefter klager) anmodning om fuld aktindsigt i bilag M og N, som indeho...
Læs mereDette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mere