Afvisning af klage over kønsvurdering grundet bindende fratrædelsesaftale og forlig

Sagen omhandler en kontorassistent, der under sin orlov efter barselsloven blev kontaktet af sin arbejdsgiver vedrørende en påtænkt lukning af ordrekontoret i den by, hvor hun havde sit faste tjenestested. Arbejdsgiveren oplyste, at driftsmæssige fordele talte for at samle alle opgaver på en anden lokation, og præsenterede i den forbindelse et udkast til en fratrædelsesaftale.

Klageren inddrog sin faglige organisation i forløbet, da hun var betænkelig ved aftalens ordlyd. Hun frygtede, at aftalen ville fremstå som hendes egen opsigelse, hvilket kunne skabe problemer i forhold til hendes a-kasse og dagpengeret. Under forhandlingerne påpegede klageren, at hun følte sig presset af timingen, da hun modtog henvendelsen blot halvanden uge før hendes barsel udløb.

Der blev gennemført en række forhandlinger via e-mail, hvor parterne drøftede vilkårene for en eventuel fratræden. Arbejdsgiveren præciserede, at hvis klageren ikke ønskede at indgå en aftale, var hun velkommen til at vende tilbage til sin stilling eller en tilsvarende stilling ved barslens ophør. Klageren fremsatte herefter specifikke krav til aftalens indhold, herunder krav om fritstilling og en godtgørelse svarende til seks måneders løn.

Parterne nåede frem til en endelig aftale, der indebar:

• En formel opsigelse begrundet i driftsmæssige forhold
• Tre måneders opsigelsesvarsel med fritstilling
• En fratrædesgodtgørelse svarende til to måneders løn inklusiv pension
• En bestemmelse om, at aftalen var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne, herunder krav efter Ligebehandlingsloven.

Efterfølgende rejste klageren sag ved Ligebehandlingsnævnet, idet hun anførte, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Hun satte spørgsmålstegn ved, om lukningen af kontoret var reel, da hun efterfølgende erfarede, at kolleger var vendt tilbage til deres stillinger.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at der var indgået en frivillig fratrædelsesaftale mellem parterne den 15. oktober 2018. Nævnet konstaterede, at aftalen var resultatet af en reel forhandling, hvor klageren var blevet bistået af sin faglige organisation og selv var kommet med konkrete modkrav til aftalens indhold, som arbejdsgiveren havde imødekommet.

Det blev desuden tillagt vægt, at arbejdsgiveren eksplicit havde tilbudt klageren at genindtræde i sin stilling, hvis hun ikke ønskede at indgå aftalen. Ved at underskrive aftalen modtog klageren vilkår, der stillede hende økonomisk bedre end ved en sædvanlig opsigelse, herunder fritstilling og en ekstra godtgørelse svarende til to måneders løn.