Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over B Kommunes påbud til en facadeejer på S-vej om at lovliggøre en overkørsel, der uden tilladelse var udvidet fra den godkendte bredde på 6 meter til 15,5 meter. Kommunen påbød ejeren at opdele rampen, fjerne mindst 5 meter asfalt og genetablere en græsskillerabat.
Kommunen begrundede påbuddet med trafiksikkerhedsmæssige hensyn, idet den lange overkørsel skønnes at udgøre en større fare og konfliktzone for bløde trafikanter på fortovet. Klageren anførte, at indkørslen var anlagt for at give adgang til tre garager, og at der i nærområdet fandtes mange tilsvarende brede overkørsler, hvilket gjorde kommunens krav svært at forstå.
Vejdirektoratet fastslog, at da udvidelsen var foretaget uden tilladelse, skulle sagen behandles som en lovliggørelsessag i henhold til Lov om offentlige veje m.v. § 136, stk. 1, jf. kravet om tilladelse i Lov om offentlige veje m.v. § 49, stk. 1. En vejmyndighed skal ved stillingtagen til adgangstilladelser foretage en konkret afvejning af vejtekniske og trafikale hensyn over for facadeejerens berettigede forventning om adgang.
Direktoratet fandt kommunens afgørelse ulovlig på grund af væsentlige formelle mangler:
| Mangelfuldt Aspekt | Juridisk Hjemmel | Vejdirektoratets Kritik |
|---|---|---|
| Begrundelsesmangler | Forvaltningsloven § 22 & § 24 | Afgørelsen var formuleret i generelle betragtninger frem for et konkret skøn baseret på sagens specifikke omstændigheder. Kommunen redegjorde ikke tilstrækkeligt for sine konkrete overvejelser. |
| Tilsidesat Skøn | Forvaltningsretligt princip | Vejdirektoratet kunne ikke afvise, at kommunen havde sat sit skøn under regel (fast praksis), da der ikke var foretaget en tilstrækkelig konkret afvejning. |
| Forkert Hjemmel til Fjernelse | Lov om offentlige veje m.v. § 81, stk. 1 | Kommunen anvendte fejlagtigt denne paragraf, som omhandler fjernelse af genstande (særlig råden) efter § 80, i stedet for reglerne om vejadgang efter § 49. |
Vejdirektoratet ophæver B Kommunes afgørelse af 8. juli 2025 om påbud vedrørende udvidelse af overkørsel. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen.
Ophævelsen skyldes de konstaterede begrundelsesmangler i henhold til Forvaltningsloven § 22 og § 24, samt den potentielle tilsidesættelse af det pligtmæssige skøn. Kommunen skal foretage en konkret og saglig vurdering i overensstemmelse med de vejtekniske og trafikale hensyn i henhold til Lov om offentlige veje m.v. § 49, stk. 1.
Vejdirektoratet tog ikke stilling til de materielle klagepunkter, da de formelle mangler betød, at afgørelsen var ulovlig og skulle hjemvises.
Direktoratets kompetence til at behandle klagen følger af Lov om offentlige veje m.v. § 132, stk. 1, og afgørelsen er truffet i medfør af § 3, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 845 af 25. juni 2025 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Odense Kommune udstedte den 22. april 2020 et påbud om nedtagning af en LED-reklameskærm, der var opsat på en ejendom i Odense C. Påbuddet blev givet, da skærmen blev anset for at være i strid med lokalplan nr. 0-786, Skilte og facader. Brugeren af ejendommen klagede herefter til Planklagenævnet.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 0-786, Skilte og facader. Ifølge lokalplanens § 8.4.2 er opsætning af "elektroniske lystavler, digitale storskærme, megavision skærme og lignende" ikke tilladt.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Kommunen var berettiget til at give afslag på specialtandpleje til tandfjernelse i fuld narkose, da behandlingen vurderes at kunne gennemføres hos en privatpraktiserende tandlæge.
Kommunen konstaterede ved en besigtigelse, at en LED-reklameskærm på ca. 12 m² var opsat på bygningens gavl ud mod et lyskryds. Kommunen havde tidligere, den 22. januar 2019, varslet og partshørt ejeren og den tidligere ejer af skærmen, og den 5. februar 2019 blev der sendt et påbud. Efter et ejerskifte af skærmen sendte kommunen den 8. april 2020 en ny varsling og partshøring til den nye bruger af ejendommen. Da der ikke blev modtaget et høringssvar eller ansøgt om lovliggørende dispensation, udstedte kommunen det endelige påbud den 22. april 2020.
Kommunen vurderede, at skærmen var i strid med lokalplanens § 8.4.2 og ikke var af underordnet betydning på grund af dens størrelse og synlighed samt de skiftende reklamer, der skabte et "uroligt og uønsket udtryk". Påbuddet var baseret på Planloven § 18, Planloven § 51, stk. 3 og Planloven § 63, stk. 1.
Klageren anførte navnlig, at påbuddet var ugyldigt, da det ikke overholdt forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse.

Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra loka...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørelse af en carport. Klagen blev ...
Læs mere