Krav om genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag på grund af Skattestyrelsens manglende dokumentation for afsendelse og bekendtgørelse af afgørelserne.

"Allerede fordi Skattestyrelsen ikke har bevist, at afgørelserne om foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag for perioderne fra august 2013 til juni 2015 er sendt til virksomheden, og da manglende meddelelse af en afgørelse er en væsentlig retlig mangel, finder Landsskatteretten, at virksomheden er berettiget til genoptagelse."

LSR pålagde Skattestyrelsen at genoptage afgørelserne om foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag. I forbindelse med genoptagelsen skal Skattestyrelsen tage stilling til, i hvilket omfang virksomheden har foretaget betaling (herunder ved modregning), og om der som følge heraf er indtrådt forældelse i henhold til Forældelseslovens § 2, stk. 1 (jf. SKM2008.417.HR), da styrelsens oprindelige afslag alene med henvisning til forældelse var uberettiget.

Klagerens repræsentant anmodede den 2. februar 2018 om genoptagelse med krav om tilbageregulering af de foreløbige fastsættelser. Skattestyrelsen afviste anmodningen den 1. november 2018 med henvisning til, at kravet var forældet i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1.

Klagerens repræsentant anførte flere påstande til støtte for genoptagelse:

• Primær påstand: Forældelsesfristen skulle tidligst løbe fra den 20. november 2018 i overensstemmelse med Forældelsesloven § 18, stk. 4, som følge af lov om udskydelse af forældelsesfristen grundet utilstrækkelig funktionalitet i Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI).
• Subsidiær påstand: Klageren fik først kendskab til kravets eksistens i november 2017, hvorfor forældelsesfristen i overensstemmelse med Forældelsesloven § 3, stk. 2 først skulle løbe fra dette tidspunkt.
• Mere subsidiær påstand: Bestemmelserne om ekstraordinær genoptagelse under særlige omstændigheder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 eller Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 skulle finde anvendelse, da klageren havde fået mundtlig rådgivning herom fra SKAT og Gældsstyrelsen.
• Yderligere påstand: Der burde findes en administrativ løsning, så klageren ikke skulle betale A-skat og AM-bidrag for ansatte, hun aldrig havde haft, herunder sletning eller eftergivelse af de foreløbige fastsættelser samt tilskrevne renter og gebyrer.

Klagerens repræsentant fremhævede desuden klagerens sygdomsforløb med anoreksi, som havde påvirket hendes evne til at håndtere sine skatteforhold, og at hun først i november 2017 blev opmærksom på den store gæld. Der havde været en forvirrende dialog mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen om, hvilken myndighed der havde kompetence til at løse sagen.