Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Slovakiet, EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Safjan
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Krajský súd v Prešove (retten for regionen Prešov, Slovakiet) vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler. Hovedspørgsmålet var, om direktivet – der tilstræber fuld harmonisering – er til hinder for en national lovgivning, der pålægger kreditgivere en pligt til i selve kreditaftalen at præcisere fordelingen af hver enkelt tilbagebetaling (afdrag) mellem amortisering af kapital, renter og eventuelle yderligere omkostninger.
Tvisten i hovedsagen stod mellem forbrugeren (TE) og kreditgiveren (Pohotovosť s.r.o.) om en kreditaftale indgået i 2015. Aftalen om et lån på 350 EUR til tilbagebetaling af 672 EUR manglede den detaljerede fordeling af de 12 månedlige afdrag (56 EUR), hvilket ifølge TE var en overtrædelse af den daværende slovakiske lov (§ 9, stk. 2, litra l) i lov nr. 129/2010).
Den forelæggende ret rejste især tre spørgsmål:
Den slovakiske lovgivning var blevet ændret pr. 1. maj 2018 for at bringe den i overensstemmelse med Domstolens tidligere retspraksis, men den forelæggende ret skulle afgøre en sag baseret på lovgivningen før denne ændring.
Domstolen fastslog, at direktiv 2008/48/EF, på grund af princippet om fuld harmonisering, er til hinder for nationale bestemmelser, der kræver, at fordelingen af hver enkelt tilbagebetaling på kapital, renter og omkostninger skal præciseres i selve kreditaftalen.
Domstolen besvarede det andet og tredje spørgsmål samlet og slog fast:
Artikel 10, stk. 2, litra h)-j), i direktiv 2008/48/EF, sammenholdt med dette direktivs artikel 22, stk. 1, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede, ifølge hvilke det i en kreditaftale skal præciseres, hvorledes hver enkelt tilbagebetaling i givet fald fordeler sig på amortisering af kapitalen, renterne og de øvrige omkostninger.
Begrundelsen var, at artikel 10, stk. 2, litra h), kun kræver, at kreditaftalen klart og koncist angiver størrelse, antal og hyppighed af betalingerne. Oplysningerne om den detaljerede fordeling af betalinger (amortiseringsplanen) er ifølge artikel 10, stk. 2, litra i), og stk. 3, kun noget, forbrugeren har ret til at modtage gratis til enhver tid i løbet af aftalens varighed. Da EU-retten specifikt behandler dette oplysningskrav som en ret, der udløses af en anmodning, må medlemsstaterne ikke indføre en generel forpligtelse til at inkludere denne detaljerede specifikation direkte i aftalen.
Angående det første spørgsmål bekræftede Domstolen sin faste praksis om, at dens fortolkning af EU-retten gælder for retsforhold, der er stiftet før afsigelsen af dommen. Derfor finder fortolkningen af direktivet anvendelse på kreditaftalen fra 2015. Det er den nationale retsinstans’ pligt at fortolke national ret i overensstemmelse med direktivet, forudsat at det ikke fører til en fortolkning contra legem (i strid med lovens ordlyd).

Forbrugerombudsmanden anker Sø- og Handelsrettens dom om negative renter til Højesteret. I dommen frifindes Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken ikke havde ret til det i sine aftaler.


Sagerne C-84/19, C-222/19 og C-252/19 er forenede anmodninger om præjudiciel afgørelse fra polske retter. De vedrører fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår og direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler, særligt i lyset af polsk lovgivning, der fastsætter et maksimalt loft for renteuafhængige kreditomkostninger.
Tvisterne opstod mellem flere kreditinstitutter (Profi Credit Polska, BW, QL) og forbrugere, der anfægtede gyldigheden af vilkår om høje ancillære omkostninger såsom gebyrer, provisioner og tillægspakker. De polske retter ønskede primært at vide, om det nationale loft (fastsat i artikel 36a i den polske lov om forbrugerkredit), som tillader inddragelse af en kvoteandel af långiverens generelle økonomiske driftsomkostninger, begrænser EU-domstolenes kontrol med vilkårenes urimelige karakter, og om de uklare vilkår levede op til gennemsigtighedskravet.
Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet offentliggør i dag en ny fælles vejledning om kreditværdighedsvurdering. Vejledningen angiver en række overordnede principper for kreditværdighedsvurdering og er udtryk for Forbrugerombudsmandens og Finanstilsynets fortolkning af gældende ret.
Nævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
De centrale spørgsmål kredsede om:

Sagen omhandler en tvist mellem SC Volksbank România SA og Autoritatea Naţională pentru Protecţia Consumatorilor – Comis...
Læs mere
Banco Español de Crédito (Banesto) anlagde sag mod Joaquín Calderón Camino vedrørende manglende betaling af et forbrugsl...
Læs mere