Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes tilladelse til udledning af opspædet spildevand fra et eksisterende overløbsbygværk til render og dræn med udløb i Hundstrup Å. Tilladelsen blev meddelt den 28. juni 2022 i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1.
Svendborg Kommune gav tilladelse til udledning fra et overløbsbygværk, der træder i kraft, når et magasineringsbassin i Ulbølle er fyldt. Tilladelsen blev givet, da der ikke eksisterede en tidligere formel tilladelse, selvom anlægget var eksisterende. Kommunen fastsatte en række vilkår, herunder et gennemsnitligt antal årlige overløb på fem. Kommunen vurderede, at udledningen ikke havde en erkendelig påvirkning på Hundstrup Å, baseret på faunaprøver. Med hensyn til beskyttede arter (bilag IV-arter) som hasselmus, vurderede kommunen, at deres levevilkår ikke ville blive ændret, da der var tale om eksisterende forhold.
En bredejer til Hundstrup Å klagede den 26. juli 2022 over afgørelsen med flere anmærkninger:
Svendborg Kommune fastholdt, at faunaundersøgelsen var tilstrækkelig til at vurdere påvirkningen af Hundstrup Å. Kommunen gentog, at bilag IV-arter ikke ville blive påvirket, da der var tale om et eksisterende udløb uden nye anlægsarbejder. Kommunen anførte desuden, at data i PULS-databasen var forældede og beregnede, og at de faktiske udledte mængder var væsentligt lavere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om beskyttelse af bilag IV-arter.
Nævnet finder, at Svendborg Kommune ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om den tilladte udledning kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter omfattet af bilag IV. Dette er et krav i henhold til .
Kommunens begrundelse, som udelukkende henviste til, at der var tale om eksisterende forhold, er efter nævnets opfattelse ikke tilstrækkelig. Da der ikke forelå en tidligere tilladelse, skulle kommunen have foretaget en reel vurdering af, om den nu lovliggjorte udledning påvirker beskyttede arters levesteder. Denne manglende vurdering udgør en væsentlig retlig mangel, som fører til afgørelsens ophævelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet påpeger, at Svendborg Kommune ved den fornyede behandling af sagen bør forholde sig til spildevandets forventede indhold af metaller i sin vurdering i henhold til vandrammedirektivet.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.


Sagen omhandler Guldborgsund Kommunes afgørelse af 14. juli 2017 om, at et projekt vedrørende åbning af et ca. 270 meter rørlagt vandløb på Store Sø Løbet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet havde til formål at erstatte den eksisterende rørlægning med et åbent vandløb med en bundbredde på 0,5 meter og et jævnt fald. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet og henviste til Miljøvurderingslovens § 21 samt lovens bilag 2, punkt 11 f, om regulering af vandløb. Kommunen havde i screeningsskemaet angivet, at området ikke forventedes at rumme beskyttede arter efter bilag IV, og at åbningen af vandløbet kun ville have en positiv indvirkning. Kommunen oplyste desuden, at der ikke var kendskab til rødlistede dyre- eller plantearter i projektområdet. Ifølge Miljøgis er vandløbet beliggende i en eng, der er omfattet af , og projektområdet ligger 1 km fra Natura 2000-område nr. 173: ”Maribosøerne”.
Teknisk vejledning til kommuner og virksomheder om principper og regler for tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg.
Kystdirektoratet har givet tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Uddybningen vil give havnen mulighed for modtage større skibe end i dag.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 8. august 2017. Klager anførte, at projektet sandsynligvis ville medføre en forbedret afstrømning, hvilket kunne have konsekvenser for sårbare og beskyttede områder, herunder beskyttede enge, moser og vandhuller. Det blev fremhævet, at padder opført på Habitatdirektivets bilag IV kunne blive påvirket, hvilket ville være kritisk for deres ynglemuligheder. Klager mente, at kommunen burde undersøge, hvorvidt rødlistede eller truede arter af vandinsekter kunne findes i moseområdet og vandhullerne. Desuden blev det anført, at en ændring af vandløbets vandføringsevne ville ske, hvis omlægningen skete til de beskrevne bundkoter og ikke til den regulativmæssige kote. Klager påpegede også, at fjernelse af jord i størrelsesordenen 1000 m² fra projektstrækningen burde betragtes som affald, og at kommunen fejlagtigt havde henvist til et forkert Natura 2000-område.
Guldborgsund Kommune bemærkede, at formålet med projektet var at ændre ældre rør, der havde sat sig og kun i begrænset omfang havde sammenhæng med et åbent forløb. Kommunen anførte, at afvandingen var bestemt af den efterfølgende rørlægning, og at dræningen ikke ville ændres. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke eng/sø i forhold til retablering af eksisterende rør og ingen påvirkning ville have på nuværende tilstand og miljøet. Kommunen afviste, at jord skulle betragtes som affald, og beklagede den forkerte henvisning til Natura 2000-området, men fastholdt, at det ikke havde betydning for konklusionen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overf...
Læs mere