Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et selskabs (klager) krav om fradrag af indgående afgift på 31.294 kr. for køb af udstillingsmaterialer og opbygninger fra et andet selskab, der ligeledes var ejet og ledet af selskabets anpartshaver. SKAT havde nægtet fradraget, da transaktionen blev anset for ikke at udgøre en reel handel, og fakturaen ikke overholdt de formelle krav.
Selskabet var nystartet, og købet vedrørte varer overført fra et andet selskab ejet af samme anpartshaver. SKAT bemærkede, at parterne var interesseforbundne, og at betalingen for fakturaen ikke var dokumenteret ved kontroltidspunktet. Ydermere havde det sælgende selskab ikke angivet den tilsvarende salgsmoms.
SKAT argumenterede med, at:
Selskabet påstod, at beløbet beviseligt var betalt (via andre selskaber og mellemliggende lån) og forklarede, at den manglende angivelse af salgsmoms i sælgerselskabet skyldtes en beklagelig fejl hos bogholderen, som kunne rettes via efterangivelse.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede selskabet fradrag for den indgående afgift.
Retten lagde vægt på, at betingelserne for fradrag i henhold til Momslovens § 37 ikke var dokumenteret. Landsskatteretten anførte specifikt, at selskabet ikke havde fremlagt:
Da dokumentationskravene for fradrag ikke var opfyldt, kunne selskabets påstand ikke imødekommes.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede SKATs nægtelse af momsfradrag for to koncerninterne handler, idet levering ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. SKAT anså handlerne for at være delvise virksomhedsoverdragelser, som er momsfrie i henhold til Momsloven § 8, stk. 1, og dermed uden fradragsret for moms. Selskabet, der er en del af en større koncern, havde afløftet moms af fakturaer fra koncernforbundne selskaber vedrørende køb af henholdsvis 85 % af et domænenavn ([virksomhed4]) og et koncept inkl. domænenavne og hjemmeside ([virksomhed7] koncept).
Selskabet argumenterede for, at salg af domænenavne og immaterielle rettigheder ikke falder ind under betingelserne for en virksomhedsoverdragelse, men derimod er momspligtige aktiver, jf. Momsvejledningen. Selskabet fastholdt, at prisfastsættelsen var baseret på markedspriser, og at der ikke kræves en overdragelsesaftale for salg af domænenavne. Det blev også fremhævet, at de sælgende koncernforbundne selskaber havde afregnet den fakturerede moms.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.

[virksomhed2] ApS, et selskab inden for byggeprojekter og ejendomsrenovering, fik forhøjet sit momstilsvar med 159.450 k...
Læs mere
Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar for 1. kvartal 2020 med 83.500 kr. Dette skyldtes ...
Læs mereLovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove