Samarbejde med udenlandsk selskab ikke arbejdsudleje ved outsourcing af kerneydelse

Spørger henviste til forarbejderne til lovændringen i 2012, som fastslår, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis en dansk virksomhed på mere permanent basis har outsourcet arbejdsopgaven til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er integreret. Der blev også henvist til praksis, herunder SKM2013.32.SR, hvor outsourcing af en kerneydelse blev accepteret.

Supplerende spørgsmål om udlejning

Spørger overvejede desuden at udleje lagerfaciliteter og overnatningslokaler til det udenlandske selskab i forbindelse med en ejendom, spørger påtænkte at leje. Dette skulle afhjælpe det udenlandske selskabs udfordringer med at fremskaffe opbevaring til maskineri og overnatning til medarbejderne i Danmark. Spørger ønskede bekræftet, at denne udlejning ikke ændrede på vurderingen af arbejdsudleje.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og besvarede begge spørgsmål med "Ja".

Spørgsmål 1: Ikke arbejdsudleje

Skatterådet bekræftede, at samarbejdet mellem spørger og det udenlandske selskab ikke udgør skattemæssig arbejdsudleje efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

SKAT anerkendte, at rørarbejdet er spørgers kernearbejdsområde og dermed som udgangspunkt er en integreret del af virksomheden. Imidlertid fandt man efter en samlet vurdering, at opgaven reelt var udskilt fra spørger til underleverandøren som selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed.

SKAT lagde vægt på en række faktorer, der pegede på, at underleverandøren agerer som selvstændig arbejdsgiver:

• Underleverandøren bærer ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.
• Underleverandøren forestår alle processer, herunder ledelsen af arbejdet.
• Underleverandøren medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte.
• Vederlaget omfatter betaling for både maskinel og materialer.

Da arbejdet anses for udført for underleverandøren som arbejdsgiver og ikke for spørger, er det ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne.

Spørgsmål 2: Udlejning ændrer intet

Skatterådet bekræftede, at udlejning af lager- og overnatningslokaler til den udenlandske underleverandør ikke ændrer på vurderingen af arbejdsudleje.

Dette skyldes, at udlejningsforholdet ikke ændrer ved det faktum, at underleverandøren fortsat leverer en samlet ydelse, der er klart afgrænset og individualiseret fra spørgers øvrige virksomhed.

SKAT bemærkede dog, at afgørelsen ikke tog stilling til, hvorvidt det udenlandske selskabs samlede aktiviteter i Danmark kunne medføre fast driftssted (jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a) eller om medarbejderne var begrænset skattepligtige efter 183-dages reglen (jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 9, nr. 2), idet dette beror på konkrete vurderinger samt bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land.

Skatterådet afgjorde, at begge situationer udgjorde arbejdsudleje, da underleverandørernes ydelser blev anset for en integreret del af [virksomhed1]s kerneforretning, uanset om kompetencerne var in-house eller ej, og at der ikke var tale om permanent outsourcing. Skatterådet fastholdt, at en dansk projektleder ikke ville ændre denne vurdering.

[virksomhed1] klagede over afgørelsen og argumenterede for, at den nye formulering i Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 skulle fortolkes i lyset af OECD Modeloverenskomstens artikel 15 og dens kommentarer. Klager fremhævede, at vurderingen af "integreret del af virksomheden" ikke alene kunne baseres på, om ydelsen indgik i den danske virksomheds omsætningsled. Det var afgørende, om den udenlandske underleverandør reelt bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet, og om de udøvede den faktiske ledelse og instruktion over medarbejderne. Klager henviste til, at [virksomhed1] ikke havde den nødvendige ekspertise til at udføre de specifikke delprojekter og derfor ikke kunne udøve tilsyn eller kontrol med medarbejdernes arbejde. Klager påpegede også, at SKATs styresignal SKM2014.478.SKAT understøttede, at brug af underleverandører inden for samme branche ikke nødvendigvis medfører arbejdsudleje, hvis arbejdet er klart udskilt og ansvaret ligger hos underleverandøren.

SKAT Jura anerkendte behovet for at fortolke de danske regler i overensstemmelse med OECD-kommentarerne og princippet om "substance over form". De efterlyste dog yderligere dokumentation for underleverandørens reelle ansvar og økonomiske risiko, især ved timebaseret fakturering.

Landsskatteretten ændrede Skatterådets afgørelse og fandt, at arbejdet, der udføres i henhold til aftaler med underentreprenører, under de beskrevne omstændigheder – hvor [virksomhed1] ikke markedsfører eller har viden om de specifikke ydelser, og underleverandøren har et klart defineret, afgrænset og selvstændigt økonomisk ansvar – ikke skal anses for en integreret del af [virksomhed1]s virksomhed. Landsskatteretten ændrede derfor svaret på spørgsmål 1 og 2 til "Ja", hvilket betyder, at aftalerne ikke anses for omfattet af arbejdsudleje. Spørgsmål 3 blev besvaret med "Nej", da en dansk projektleder med udelukkende en overordnet og koordinerende rolle ikke ændrer vurderingen.