Påbud om fjernelse af granitsten på privat fællesvej var lovligt

Sagen omhandler en klage over Viborg Kommunes påbud til en grundejer om at fjerne en granitsten, der var placeret på en privat fællesvej foran en gående adgang til en naboejendom. Kommunen vurderede, at stenen udgjorde en ulovlig færdselsregulerende foranstaltning og en sikkerhedsrisiko.

Kommunens afgørelse

Viborg Kommune påbød ejeren af Gylfesvej 10 at fjerne en granitsten placeret på den private fællesvej Gylfesvej. Kommunen begrundede afgørelsen med, at:

• Stenen var placeret med henblik på at virke færdselsregulerende uden den nødvendige tilladelse fra kommunen og politiet, hvilket er i strid med Lov om private fællesveje § 57.
• Stenen udgjorde en fare, da folk kunne snuble over den.

Kommunen varslede, at hvis påbuddet ikke blev efterkommet, ville stenen blive fjernet på grundejerens regning, jf. Lov om private fællesveje § 57, stk. 4.

Klagen og sagsbehandling

Ejerne af Gylfesvej 7 og 10 klagede over påbuddet og anførte, at naboejendommen (Gylfesvej 8) ikke havde færdselsret over deres ejendom. Et centralt punkt i klagen var en sagsbehandlingsfejl, da kommunen kun havde partshørt ejeren af Gylfesvej 10. Kommunen havde antaget, at denne også repræsenterede ejeren af Gylfesvej 7 på baggrund af en skriftlig fuldmagt.

Klageren mente, at fuldmagten kun var gyldig for et specifikt møde, hvilket var angivet i en parentes i fuldmagtsdokumentet.

Vejdirektoratets vurdering

Vejdirektoratet vurderede, at kommunens afgørelse var materielt lovlig. Placeringen af stenen var en færdselsregulerende foranstaltning, som krævede tilladelse efter Lov om private fællesveje § 57. Da en sådan tilladelse ikke var opnået, og forholdet ikke kunne lovliggøres, var grundejeren forpligtet til at fjerne stenen i henhold til Lov om private fællesveje § 99.

Vedrørende sagsbehandlingen fandt Vejdirektoratet ikke, at kommunen havde begået en fejl. Vejdirektoratet anvendte koncipistreglen, som fastslår, at uklarheder i et dokument (her fuldmagten) skal fortolkes imod den, der har affattet det. Da fuldmagtens begrænsning ikke var tilstrækkeligt tydelig for en tredjepart, havde kommunen handlet i god tro ved at anse den for fortsat gældende. Partshøringen var derfor tilstrækkelig.

På denne baggrund blev kommunens afgørelse opretholdt.

Vejdirektoratet opretholder Viborg Kommunes afgørelse som lovlig.