Afvist natklubsgæst fortaber ret til godtgørelse efter ni måneders passivitet

Parternes argumenter

Klageren har anført, at afvisningen reelt var baseret på etnisk oprindelse og udseende, og at sprogkravet blot var en undskyldning. Han mener ikke, at en undskyldning er tilstrækkelig, når der er tale om en krænkelse af hans rettigheder.

Indklagede har modsat anført, at de som virksomhed værdsætter mangfoldighed, og at ejerkredsen samt personalet selv har diverse etniske baggrunde. De fastholder, at der var tale om en enkeltstående fejlvurdering fra en vagt, men påpeger samtidig, at klagen er indsendt så sent, at klageren må anses for at have udvist passivitet.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i sin klage. Nævnet vurderede, at klageren havde udvist retsfortabende passivitet.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at der i sager om afvisning ved restaurationer og natklubber stilles krav om, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, skal reagere umiddelbart eller inden for rimelig tid.

Selvom klageren indledningsvist reagerede hurtigt, lagde nævnet afgørende vægt på følgende punkter:

• Natklubben gav en hurtig og uforbeholden undskyldning den 1. marts 2018.
• Klagerens repræsentant takkede for undskyldningen og indikerede, at sagen var afsluttet ved at overveje et nyt besøg.
• Der gik herefter mere end otte måneder, før klageren igen rettede henvendelse og efterfølgende indbragte sagen for nævnet.

Da klagen først blev indgivet den 13. november 2018, fandt nævnet, at den lange periode uden opfølgning betød, at klageren havde mistet retten til at gøre et krav gældende i medfør af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3. Nævnet afviste derfor at tage stilling til selve diskriminationsspørgsmålet, da kravet var bortfaldet som følge af passivitet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1.

"Julen står for døren, og vi glæder os til at kunne byde dig indenfor til Ladies Night 2014! (...) Ladies Card til de første 50 piger, som giver unikke priser i baren"

Parternes argumentation

Klageren gjorde gældende, at baren handlede i strid med Ligestillingsloven § 2 ved eksplicit at give fordele til kvinder. Han anførte, at han havde været blandt de første 50 mænd på stedet, men blev nægtet adgang til de samme tilbud som kvinderne. Han forklarede den sene klage med, at han oprindeligt havde glemt sagen, men kom i tanker om den, da han fandt en gammel kvittering.

Indklagede afviste anklagerne og anførte følgende punkter:

• Markedsføringen var rettet mod kvinder for at skabe opmærksomhed, men mænd var velkomne.
• Der blev kørt ”pop-up-tilbud” på fladskærme, som var tilgængelige for alle køn.
• Barpersonalet havde instruks om at give de samme rabatter til mænd, hvis de forespurgte.
• Klageren havde tidligere vundet en sag mod baren, hvilket ifølge indklagede tydede på, at klagen var økonomisk motiveret.