Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en klage over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, efter at en mand med tyrkisk baggrund blev afvist ved indgangen til en natklub i februar 2018. Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt sprogkrav kan udgøre indirekte diskrimination, og betydningen af klagerens tidsmæssige ageren efter hændelsen.
Klageren, der var på besøg fra Tyrkiet, forsøgte sammen med en ven at få adgang til en natklub. Ved døren blev de afvist af en dørmand. Årsagen til afvisningen var ifølge klageren, at han ikke kunne tale dansk eller engelsk.
"Jeres unge dørmand mente ikke at han kunne lukke min gæst fra udlandet ind fordi han ikke kunne tale dansk eller engelsk. Af sikkerhedsmæssige årsager mente dørmanden ikke at han kunne komme ind, da det ikke var muligt at kommunikere med min gæst hvis der opstår nødsituationer."
Kort efter hændelsen kontaktede klagerens ven natklubben for at få en forklaring. Natklubbens ledelse og det tilknyttede vagtfirma erkendte hurtigt, at der var sket en fejl. De beklagede episoden og understregede, at det ikke var stedets politik at afvise turister på grund af sprogbarrierer. Klagerens ven takkede for svaret og indikerede, at de muligvis ville besøge stedet igen den følgende weekend.
Der var herefter ingen kontakt mellem parterne i cirka otte måneder. I oktober 2018 rettede klagerens ven dog igen henvendelse til natklubben, efter at have læst en avisartikel om en lignende sag, hvor en person var blevet tilkendt godtgørelse for diskrimination.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 23. februar 2018 | Klageren afvises ved natklubben |
| 1. marts 2018 |
| Natklubben beklager fejlen og giver en undskyldning |
| 25. oktober 2018 | Klageren genoptager kontakten efter at have læst en avisartikel |
| 13. november 2018 | Klagen indgives formelt til Ligebehandlingsnævnet |
Klageren har anført, at afvisningen reelt var baseret på etnisk oprindelse og udseende, og at sprogkravet blot var en undskyldning. Han mener ikke, at en undskyldning er tilstrækkelig, når der er tale om en krænkelse af hans rettigheder.
Indklagede har modsat anført, at de som virksomhed værdsætter mangfoldighed, og at ejerkredsen samt personalet selv har diverse etniske baggrunde. De fastholder, at der var tale om en enkeltstående fejlvurdering fra en vagt, men påpeger samtidig, at klagen er indsendt så sent, at klageren må anses for at have udvist passivitet.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i sin klage. Nævnet vurderede, at klageren havde udvist retsfortabende passivitet.
Nævnet lagde vægt på, at der i sager om afvisning ved restaurationer og natklubber stilles krav om, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, skal reagere umiddelbart eller inden for rimelig tid.
Selvom klageren indledningsvist reagerede hurtigt, lagde nævnet afgørende vægt på følgende punkter:
Da klagen først blev indgivet den 13. november 2018, fandt nævnet, at den lange periode uden opfølgning betød, at klageren havde mistet retten til at gøre et krav gældende i medfør af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3. Nævnet afviste derfor at tage stilling til selve diskriminationsspørgsmålet, da kravet var bortfaldet som følge af passivitet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1.
Ankenævnet på Energiområdet har siden januar 2017 behandlet en række sager om telefonsalg på både gas- og elområdet.

Sagen omhandler en mandlig gæsts klage over påstået kønsdiskrimination i forbindelse med et ”Ladies Night”-arrangement afholdt på en bar den 20. december 2014. Arrangementet blev markedsført med særlige tilbud målrettet kvinder, herunder velkomstdrinks og et såkaldt ”Ladies Card” til de første 50 kvindelige gæster, hvilket gav adgang til unikke priser i baren.
Ifølge reklamematerialet på sociale medier og eventsites blev aftenen præsenteret som en aften med forkælelse for piger, hvor der blandt andet var topløse bartendere og muligheden for at vinde gaver. Klageren mødte op på baren og hævdede efterfølgende, at han to gange forespurgte barpersonalet, om de gunstige priser også gjaldt mænd, hvilket han angiveligt fik afslag på.
Ankenævnet på Energiområdet har siden januar 2017 behandlet en række sager om telefonsalg på både gas- og elområdet.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
"Julen står for døren, og vi glæder os til at kunne byde dig indenfor til Ladies Night 2014! (...) Ladies Card til de første 50 piger, som giver unikke priser i baren"
Klageren gjorde gældende, at baren handlede i strid med Ligestillingsloven § 2 ved eksplicit at give fordele til kvinder. Han anførte, at han havde været blandt de første 50 mænd på stedet, men blev nægtet adgang til de samme tilbud som kvinderne. Han forklarede den sene klage med, at han oprindeligt havde glemt sagen, men kom i tanker om den, da han fandt en gammel kvittering.
Indklagede afviste anklagerne og anførte følgende punkter:
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Direkte forskelsbehandling; mundtligt afslag fra bartendere; ingen synlige tilbud til mænd. |
| Indklagede | Alle kunne opnå samme rabat; konceptet lignede kønsmålrettede retter eller butiksevents. |

Sagen omhandler en kvinde med anden etnisk oprindelse end dansk, der i januar 2015 blev afvist ved indgangen til en natk...
Læs mere
Sagen omhandler en mandlig lagerarbejder, der blev afskediget efter knap 13 års ansættelse som følge af en varig fodskad...
Læs mere