Landsskatteretten om skønsmæssig forhøjelse af indkomst baseret på bankindsætninger og dækkede udgifter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteydere skal selvangive deres indkomst og dokumentere indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6. En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes, eller at det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er tiltrådt af Højesteret i dom af Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635.

Det blev ikke anset for godtgjort, at klageren har drevet selvstændig virksomhed uden at være registreret. På baggrund af de mange pengebevægelser mellem klageren og selskaberne H3 ApS/H1 ApS og H4 ApS, blev klageren anset for at have udeholdt indtægter fra disse selskaber, som måtte anses for yderligere løn til klageren.

Landsskatteretten traf følgende afgørelse for de enkelte punkter:

• Kreditnotaer: Klageren havde erhvervet ret til henholdsvis 1.042.763 kr. i 2001 og 1.248.269 kr. i 2002 via kreditnotaer, og disse beløb blev med rette anset for skattepligtige. Da klageren ikke blev anset for selvstændigt erhvervsdrivende, skulle forhøjelsen ske med bruttobeløbene. Landsskatteretten forhøjede derfor indkomsten med yderligere 208.553 kr. i 2001 og 268.502 kr. i 2002.
• Yderligere provision: Et beløb på 94.242 kr., overført til klageren i oktober 2002 efter han blev direktør i H4 ApS, blev ligeledes anset for skattepligtig indkomst.
• Indsætninger på lønkonto: Større indbetalinger på klagerens lønkonto, efter modregning af dokumenteret løn og provenu fra ejendomssalg, billån og lån fra H4 ApS, blev anset for at stamme fra skattepligtige aktiviteter. Landsskatteretten forhøjede indkomsten med yderligere 27.597 kr. i 2001 og 138.193 kr. i 2002.
• Eurocard/Mastercard udgifter: Klagerens forklaring om at have hævet beløb på sit Eurocard og viderebetalt dem til sin onkel blev ikke anset for godtgjort på grund af manglende dokumentation. Selskabernes dækning af klagerens private udgifter via Eurocard/Mastercard, herunder kontante hævninger og restaurationsbesøg, blev anset for skattepligtige som yderligere vederlag. Landsskatteretten forhøjede indkomsten med yderligere 48.123 kr. i 2002 og stadfæstede forhøjelsen med 107.183 kr. i 2003.
• Fri bil: Klageren blev anset for at have haft en BMW 330d sedan stillet til rådighed, da leasingudgifter og løbende udgifter blev betalt af H1 ApS og H4 ApS. Beskatningen af bilens værdi, som opgjort af SKAT, blev stadfæstet.
• Udlæg for lokaleleje: Klagerens udlæg på 190.650 kr. for lokaleleje for H4 ApS blev anset for udelukkende at være sket på vegne af selskabet. Tilbagebetalingen fra selskabet var derfor ikke skattepligtig, og Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen med 190.650 kr. i 2003.
• Betaling via G2: To betalinger på i alt 30.000 kr. til Indonesien via G2, som ikke var hævet fra klagerens bankkonti, blev anset for skattepligtige, da de måtte være fremskaffet på anden måde.
• Fradrag for udgifter: Klageren blev ikke anset for personligt erhvervsdrivende, og derfor kunne der ikke indrømmes fradrag for udgifter på 204.506 kr. i 2001 og 223.331 kr. i 2002, da disse ikke var nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1.

Sammenfattende ændrede Landsskatteretten klagerens selvangivne indkomst med følgende beløb:

Landsskatteretten forhøjede derfor indkomsten yderligere med 440.656 kr. i indkomståret 2001, 678.149 kr. i indkomståret 2002 og nedsatte forhøjelsen med 190.650 kr. i indkomståret 2003.

Skatteankenævnet havde anset de resterende indsætninger på klagerens bankkonti, efter fradrag for overførsler mellem egne konti og skattefri indsætninger, for yderligere omsætning. Virksomhedens regnskabsgrundlag blev ikke anset for egnet til en korrekt indkomstopgørelse, hvorfor indkomsten blev ansat skønsmæssigt.