Klage over udbud af kystfodring afvist på grund af manglende udbudsretlige overtrædelser

Sagen omhandler Kystdirektoratets begrænsede udbud af en femårig kontrakt om kystfodring på den jyske vestkyst og oprensning i havne. Tildelingskriteriet var laveste pris, og kontrakten blev tildelt Rohde Nielsen A/S.

SIC – Skagen Innovation Center, som hverken havde ansøgt om prækvalifikation eller afgivet tilbud, indgav en klage til Klagenævnet for Udbud. SIC mente, at deres egen kystbeskyttelsesmetode med drænrør var mere effektiv og miljøvenlig end den udbudte metode med sandfodring.

Klagerens centrale påstande

SIC nedlagde flere påstande, der primært var baseret på følgende argumenter:

• Ineffektiv metode: Sandfodring er en ineffektiv metode, og udbuddet er derfor i strid med principperne i Udbudsloven § 1 og Udbudsloven § 2.
• Ulovlig rammeaftale: Kontrakten med en varighed på fem år overtræder reglerne for rammeaftalers maksimale varighed på fire år, jf. Udbudsloven § 95.
• Begrænsning af konkurrence: Kystdirektoratet har ved valget af metode udelukket andre, mere innovative løsninger og dermed begrænset konkurrencen.

Kystdirektoratets forsvar

Kystdirektoratet påstod principalt, at klagen skulle afvises, da SIC ikke havde den fornødne retlige interesse i sagen, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1. Subsidiært mente direktoratet, at klagen skulle afvises, da den var uegnet til behandling og vedrørte tekniske valg, som ligger inden for ordregivers skøn. Direktoratet bestred desuden, at der var tale om en rammeaftale, og fastholdt, at valget af sandfodring var sagligt begrundet.

Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give SIC – Skagen Innovation Center medhold i klagen.

Vurdering af retlig interesse

Klagenævnet fandt, at SIC havde den nødvendige retlige interesse til at klage, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1. Selvom SIC ikke deltog i udbuddet, blev virksomheden anset for at være en potentiel tilbudsgiver inden for kystbeskyttelsesarbejder og havde derfor en direkte interesse i at få prøvet udbuddets lovlighed. Klagen blev derfor ikke afvist på dette grundlag.

Ordregivers skøn ved valg af metode

Klagenævnet fastslog, at en ordregiver har et bredt skøn til at definere sine indkøbsbehov og de tekniske krav til en ydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets faglige vurdering af, at sandfodring var den mest egnede metode. Der var derfor ikke tale om en kunstig begrænsning af konkurrencen i strid med . De dele af klagen, der vedrørte , blev afvist, da nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over denne bestemmelse, jf. .