Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Sagen vedrører thyssenkrupp AG's appel af en dom fra Retten, som stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse fra 2019. Denne afgørelse forbød den planlagte oprettelse af et joint venture (JV) mellem thyssenkrupp og Tata Steel (TSE) i Europa, som omhandlede produktion og levering af fladt kulstofstål og elektrisk stål.
Kommissionen konkluderede, at fusionen ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt (SIEC) på flere markeder inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). De væsentligste konkurrencebegrænsninger blev fundet på markederne for HDG-stål (varmdyppet, galvaniseret stål) til bilindustrien samt markederne for stål til emballering (TP, ECCS-stål og lamineret stål), primært gennem ikkekoordinerede horisontale virkninger som følge af eliminering af betydeligt konkurrencepres.
thyssenkrupp anfægtede Rettens dom ud fra fem hovedanbringender, herunder påstande om retlige fejl vedrørende Kommissionens beviskrav, afgrænsning af de relevante markeder (særligt HDG-stål til bilindustrien), samt fortolkningen af centrale konkurrenceretlige begreber som "betydelig konkurrencemæssig faktor" (vedrørende TSE) og "nære konkurrenter".
Domstolen forkaster thyssenkrupp AG’s appel i sin helhed og stadfæster hermed Rettens dom, som opretholdt Kommissionens afgørelse om at erklære fusionen uforenelig med det indre marked og EØS-aftalen (sag M.8713).
Domstolen fastslog, at Retten ikke begik retlige fejl i sin vurdering af de faktiske omstændigheder og den juridiske analyse foretaget af Kommissionen. Hverken Rettens afgørelse om markedsafgrænsning eller dens konklusioner vedrørende fusionens konkurrencedynamiske virkninger blev tilsidesat.
De centrale konklusioner i Domstolens dom var:
Domstolen bekræftede desuden, at Kommissionens vurdering af potentielle SIEC-virkninger (herunder ved brug af HHI-indekset) blev foretaget inden for rammerne af Kommissionens brede skønsbeføjelse, og at Rettens prøvelse var tilstrækkelig.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenDe årlige direkte forbrugergevinster ved at ophæve karteller, bremse virksomheders misbrug af en dominerende stilling, hindre skadelige fusioner og på anden vis håndhæve konkurrencereglerne kan opgøres til i omegnen af 2 milliarder kroner. Hertil kommer betydeligt større indirekte gevinster.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Éditions Odile Jacob SAS appellerede en dom fra Retten, der stadfæstede Kommissionens beslutning om at godkende Lagardère SCA's erhvervelse af forlagsinteresser i Vivendi Universal Publishing SA (VUP) under forudsætning af visse tilsagn.
Sagen drejede sig primært om, hvorvidt Kommissionen havde foretaget en korrekt vurdering af fusionen i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. Odile Jacob anførte, at Retten havde begået retlige fejl ved bedømmelsen af fusionsbegrebet, ved ikke at drage de retlige konsekvenser af processuelle tilsidesættelser begået af Kommissionen, ved ikke at drage de retlige konsekvenser af en manglende begrundelse og ved at tilsidesætte de relevante kriterier for bedømmelsen af styrkelsen af en dominerende stilling og af tilsagnenes egnethed.
Odile Jacob argumenterede for, at Retten ikke havde undersøgt samtlige transaktioner, herunder den midlertidige overdragelse af aktiver til NBP, og at undtagelsen i artikel 3, stk. 5, i forordning nr. 4064/89 skulle fortolkes strengt. De anførte også, at den manglende anmeldelse af fusionen inden for de foreskrevne frister udgjorde en processuel tilsidesættelse, og at den omtvistede beslutning manglede begrundelse.
De årlige direkte forbrugergevinster ved at ophæve karteller, bremse virksomheders misbrug af en dominerende stilling, hindre skadelige fusioner og på anden vis håndhæve konkurrencereglerne kan opgøres til i omegnen af 2 milliarder kroner. Hertil kommer betydeligt større indirekte gevinster. Konkurrencerådet har netop offentliggjort sin beretning.
OK’s erhvervelse af Coop blev godkendt under betingelse af, at OK frasolgte tankanlæg i Høng, Gedser og Otterup. Konkurrencerådet har netop godkendt købere af tre ubemandede tankanlæg i de tre byer, så konkurrencesituationen om at levere benzin og diesel ikke forringes i disse områder.
Kommissionen og Lagardère anførte, at formålet med den omtvistede beslutning var at undersøge foreneligheden med fællesmarkedet af den transaktion, der blev anmeldt den 14. april 2003, og at kvalificeringen af aktiesalget var uden betydning for beslutningens gyldighed. De anførte også, at der ikke var sket processuelle tilsidesættelser, og at beslutningen var tilstrækkeligt begrundet.
Retten havde tidligere afvist Odile Jacobs anbringender og fastslået, at kvalificeringen af aktiesalget var uden betydning for den omtvistede beslutnings lovlighed, og at selv hvis Lagardère havde opnået kontrol over målaktiverne allerede i december 2002, ville dette ikke have haft betydning for beslutningens lovlighed.
Sagen omhandler Europa-Kommissionens godkendelse af Wendel Investissement som køber af aktiver, der skulle afstås i forb...
Læs mereVersalis SpA appellerede en dom fra Retten, der delvist frifandt Europa-Kommissionen for en påstand om annullation af en...
Læs mere