Lån mellem investeringsselskab og skattepligtigt selskab tilsidesættes ikke

Grundet skattemæssige uhensigtsmæssigheder for detailinvestorerne (potentiale for dobbeltbeskatning), blev strukturen i 2019 opdelt. Aktiverne i M A/S, herunder tilgodehavendet fra Holding A/S, blev splittet i to selskaber:

• M1 A/S: Almindeligt skattepligtigt selskab, ejet af Selskab K.
• M2 A/S: Investeringsselskab omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19 (ABL § 19), ejet af Investeringsfond O.

Lånet i spørgsmålet er den del af tilgodehavendet, som nu overføres til M2 A/S.

Det aktuelle Låns Karakteristika

Det oplyses, at lånet fra M2 A/S til Holding A/S er ydet på markedsvilkår:

• Variabelt forrentet obligationslån (CIBOR 6 måneder).
• Kan tilbagebetales til enhver tid.
• Låneaftalen er markedskonform.
• Lånet udgør ca. 30% af M2 A/S’s samlede aktivmasse.

Det centrale spørgsmål er, om et lån fra et skattefritaget investeringsselskab (M2 A/S) til et skattepligtigt selskab (Holding A/S) med fradrag for renteudgifter, kan tilsidesættes, selvom lånets oprindelse er kommercielt begrundet, og de ultimative investorer i M2 A/S er danske og lagerbeskattede.

Spørgsmål 1: Kan Skatterådet bekræfte, at lånet fra M2 A/S til B A/S, ikke vil blive tilsidesat af Skatterådet.

Skatterådet bekræfter, at lånet fra M2 A/S til Holding A/S (B A/S) ikke kan tilsidesættes i henhold til Ligningsloven § 3 i relation til den eksisterende koncernstruktur. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsens Begrundelse

Skattestyrelsen vurderede, at Ligningsloven § 3, stk. 1 (den generelle omgåelsesklausul) er gældende for investeringsselskaber omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19, da de betragtes som skattesubjekter under selskabsskatteloven. Tilsidesættelse kræver, at tre kumulative betingelser er opfyldt: tilstedeværelsen af en skattefordel, at opnåelse af skattefordelen er hovedformålet, og at arrangementet ikke er reelt (kommercielt begrundet).

1. M2 A/S's Investeringsstatus

Først bekræftede Skattestyrelsen, at M2 A/S stadig opfylder betingelserne for at være et investeringsselskab i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 19, selvom selskabet har udlån, der udgør ca. 30% af aktiverne.

"Da investeringsselskabet i den foreliggende sag er administreret af et forvaltningsselskab og derfor har samme struktur som det omhandlede selskab i SKM2019.404.SR, således at investeringsselskabet har en professionel administrator, der foretager kreditvurdering af debitor og fastsætter lånevilkår, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende udlån ikke går ud over, hvad der kan ligge i et investeringsselskab."

2. Vurdering af Skattefordel

Skattestyrelsen erkendte, at placering af renteudgifter i et skattepligtigt selskab (Holding A/S) og renteindtægter i et skattefritaget selskab (M2 A/S) potentielt kan indebære en skattefordel. Dog neutraliseres denne fordel under de givne omstændigheder:

• Alle investorer i Investeringsfond O (ejer af M2 A/S) er danske investorer (F A/S ejer 78,7%).
• Afkastet af ejerandelene i M2 A/S beskattes efter lagerprincippet hos det danske moderselskab/investorer i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 19 A, stk. 1.

"Eftersom der efter det oplyste i øvrigt ikke er udenlandske investorer i det pågældende investeringsselskab, er det dog Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke medfører en skattefordel, der modvirker skatteretten at lade renteindtægterne af det pågældende lån indgå i det omhandlede investeringsselskab, så længe afkastet af ejerandelene i investeringsselskaberne bliver lagerbeskattet hos det danske moderselskab eller hos andre danske investorer, som det er tilfældet i den foreliggende anmodning."

Da den første betingelse for tilsidesættelse — opnåelse af en skattefordel, der modvirker skatteretten — ikke var opfyldt, fandt Ligningsloven § 3 ikke anvendelse.

SKATs oprindelige afgørelse

SKAT anså oprindeligt lånet for at være en maskeret udlodning til klageren, da de mente, at lånet kun var ydet i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i begge selskaber. SKAT fastholdt, at klageren var den reelle långiver, og at beløbet derfor var skattepligtigt som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren ikke skulle beskattes. Det blev anført, at lånet udelukkende var et anliggende mellem to juridiske enheder og ikke havde indflydelse på klagerens personlige skatteforhold. Pengene var overført direkte til klagerens selskab og anvendt der, uden at have været inde over klagerens private økonomi. Repræsentanten beklagede en tidligere fejloplysning om lånets anvendelse og præciserede, at pengene var brugt til stiftelse af [virksomhed3] ApS. Det blev også fremhævet, at manglende renteberegning mellem selskaberne kun ville påvirke selskabernes skatteforhold, ikke klagerens personlige.

SKATs reviderede udtalelse

Efter at have modtaget supplerende dokumentation og en uddybende redegørelse fra klagerens repræsentant, valgte SKAT at tilbagekalde deres afgørelse. SKAT vurderede, at det var betænkeligt at gennemføre en beskatning af klageren som maskeret udlodning. De anerkendte, at der var tale om et lån mellem to selskaber, og at klageren ikke var personligt indblandet i betalingsstrømmene. SKAT bemærkede, at selvom reglerne i Ligningsloven § 2 vedrørende renteberegning muligvis ikke var fulgt, var dette et forhold, der vedrørte selskaberne og ikke klagerens personlige beskatning.