Landsskatteretten: Nægtet fradrag for renteudgifter og tilskudsbeskatning af ikke-betalte renter mellem nærtstående parter

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for renteudgifter og beskatning af et tilskud i form af annullerede renter i en transaktion mellem nærtstående parter. A/S [virksomhed1] havde indgået en låneaftale på 80 mio. kr. med A/S [virksomhed2], hvor parterne var nærtstående via familieforhold. Den 30. september 2009 blev en renteaftale annulleret med den begrundelse, at A/S [virksomhed1]s likviditet og kapitalforhold ikke tillod rentebetaling uden risiko for insolvens eller illikviditet. Der var taget skatteforbehold i aftalen.

SKAT godkendte ikke den annullerede renteaftale skattemæssigt, da den ikke ansås for at være på markedsvilkår, jf. Ligningsloven § 2. SKAT vurderede, at A/S [virksomhed1] ikke var insolvent pr. 30. september 2009. SKAT mente derfor, at selskabet havde fradrag for renteudgifter på 3.200.000 kr., men da renterne ikke var betalt, skulle selskabet beskattes af et tilsvarende tilskud, jf. Statsskatteloven § 4.

Selskabets repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten argumenterede for, at A/S [virksomhed1] og andre koncernforbundne selskaber reelt var insolvente pr. 30. september 2009, især når der tages højde for kautionsforpligtelser, der ikke var afsat i balancen, men kun noteoplyst. Det blev fremført, at en koncernbetragtning og en realitetsvurdering af egenkapitalen burde anlægges. Repræsentanten henviste til, at moderselskabets samlede egenkapital var negativ, og at renteannulleringen var en kommerciel nødvendighed for at forsvare den samlede fordring fra kreditorside og undgå et sammenbrud af virksomhederne. Der blev også henvist til det i aftalerne tagne skatteforbehold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at aftalen om afkald på renter af et lån mellem A/S [virksomhed1] og A/S [virksomhed2] måtte anses for en usædvanlig disposition. Dette skyldtes, at aftalen var indgået mellem nærtstående parter, og at A/S [virksomhed1] ikke kunne anses for at være insolvent på tidspunktet for renteannulleringen.

Under disse omstændigheder blev det fastslået, at:

• Renteudgifterne som udgangspunkt var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.
• Da renterne imidlertid ikke var betalt, måtte rentebeløbet anses for et skattepligtigt tilskud til selskabet i henhold til Selskabsskatteloven § 31d.