Kontrol af gulvklausulers gennemsigtighed i kollektivt søgsmål mod flere banker og anvendelse af standarden for gennemsnitsforbrugeren

Denne sag vedrører fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, særligt i relation til de såkaldte "gulvklausuler" i spanske realkreditlån. Gulvklausuler fastsætter en minimumsrentesats, som den variable rente ikke må falde under, og er et centralt emne for forbrugerbeskyttelse i Spanien.

Asociación de Usuarios de Bancos, Cajas de Ahorro y Seguros de España (Adicae), en forbrugerorganisation, anlagde et omfattende kollektivt søgsmål mod over 100 spanske banker. Sagsøgerne påstod, at gulvklausulerne i de generelle betingelser for realkreditlån var ugyldige på grund af manglende gennemsigtighed og krævede tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb.

Hovedspørgsmål fra Tribunal Supremo

Den forelæggende ret, Tribunal Supremo, søgte Domstolens vejledning om to primære problemstillinger for at sikre overensstemmelse med EU-retten, givet sagens massive omfang (millioner af aftaler indgået over en lang periode af mange banker):

• Om en abstrakt bedømmelse af gennemsigtigheden i et kollektivt søgsmål er forenelig med direktivets krav om at tage hensyn til "alle omstændighederne i forbindelse med aftalens indgåelse" (Art. 4, stk. 1).
• Om det er foreneligt at anvende standarden for "en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger", når aftalerne er rettet mod specifikke, forskellige forbrugerkategorier, og hvor kendskabet til klausulerne har ændret sig over tid (Art. 4, stk. 2).

Domstolen fastslår, at direktiv 93/13/EØF ikke er til hinder for, at en national ret foretager en kontrol af gennemsigtigheden af kontraktvilkår i forbindelse med et kollektivt søgsmål, selvom søgsmålet er rettet mod et stort antal erhvervsdrivende inden for samme sektor og omfatter et meget stort antal aftaler.

Vurdering af kollektive søgsmål (Første spørgsmål)

Domstolen anerkender, at kollektive søgsmål (søgsmål med påstand om forbud) har en præventiv karakter og er uafhængige af konkrete individuelle tvister. Kontrollen skal derfor tilpasses de erhvervsdrivendes standardiserede praksisser, snarere end de individuelle omstændigheder i hver enkelt aftale. Dette er foreneligt med artikel 7, stk. 3, forudsat at klausulerne kan kvalificeres som "lignende vilkår" i den samme erhvervssektor. Kompleksiteten eller antallet af sagsøgte må ikke svække effektiviteten af de rettigheder, direktivet tillægger forbrugerne.

Vurdering af gennemsnitsforbrugeren (Andet spørgsmål)

Domstolen bekræfter, at den nationale ret skal anvende standarden for en "almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger" ved gennemsigtighedskontrollen. Dette er en objektiv retlig fiktion.