VSO adgang for investeringsbeviser men ikke gældsbrev

Spørgeren argumenterede for, at gældsbrevet skulle sidestilles med forrentede obligationer, som i henhold til praksis (SKM2018.647.LSR) kan indgå i VSO, da der er tale om investering af kapital på almindelige markedsvilkår mellem uafhængige parter.

Investering i B Investeringsfond

Investeringsfonden B er en såkaldt closed-end sub-fund under en irsk ICAV (Irish Collective Asset-Management Vehicle). Fonden er lukket, hvilket betyder, at investorerne ikke har ret til indløsning af beviser i fonden, som udsteder et fast antal investeringsbeviser. Fonden er selvaflikviderende og udløber 4 år efter den oprindelige lukkedato, idet kapital returneres løbende, efterhånden som de underliggende gældsforpligtelser forfalder.

Fondens Struktur og Karakteristika

• Juridisk Status (Irsk ret): Sub-fonden er ikke en juridisk person adskilt fra ICAV'en, men den kan sagsøges og afvikles, som om den var en separat ICAV.
• Hæftelse: Der er segregeret hæftelse; enhver forpligtelse tilknyttet en sub-fund skal dækkes udelukkende af den pågældende sub-funds aktiver.
• Investeringsmål: Fonden investerer i "private debt obligations" (unoterede gældsforpligtelser) med sikkerhed og med en typisk løbetid på 1-3 år.
• Deltagere: Der er oplyst at være langt over 8 investorer (mellem 50 og 100 eller flere).

Spørgeren antog, at denne investering kunne sidestilles med en obligation, da den udløber ved enden af fondens udlån, og der modtages løbende rente.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Afgørelsen kan opsummeres i følgende tabel over de stillede spørgsmål:

Begrundelse for Spørgsmål 1 (Gældsbrev)

Skatterådet fandt, at gældsbrevet i A A/S ikke kunne indgå i virksomhedsordningen (VSO). Det er det klare udgangspunkt, at udlån fra en virksomhed, der anvender VSO, skal have erhvervsmæssig karakter. Hvis udlånet ikke har erhvervsmæssig karakter, betragtes det som en hævning i ordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5 og praksis (SKM2013.505.HR).

Selvom ledig kapital i VSO kan placeres i bankindskud og obligationer, er rammerne snævre, og obligationer skal forstås som massegældsbreve, der er særligt sikre og likvide. Det konkrete gældsbrev til A A/S:

• Har ingen direkte tilknytning til Spørgerens erhvervsvirksomhed (engroshandel med medicinalvarer).
• Er ikke et massegældsbrev, men et udlån.

Da udlånet ikke har erhvervsmæssig karakter, blev investeringen anset for en hævning i VSO.

Begrundelse for Spørgsmål 2 (Investeringsfond B)

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne i B investeringsfond kan indgå i VSO.

1. Vurdering som Selvstændigt Skattesubjekt og Investeringsselskab:

• På baggrund af fondens struktur (segregeret hæftelse, overskudsfordeling baseret på indskudt kapital mv.), anses fonden for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret (svarende til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2).
• Da fonden investerer i værdipapirer, og da den har mindst 8 deltagere, opfylder den betingelserne for at være et investeringsselskab i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 2 (kollektiv investering i værdipapirer).

2. VSO-adgang uden erhvervsmæssig tilknytning: Det følger af Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2, at investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19, kan indgå i VSO.

Skatterådet bemærkede, at et krav om erhvervsmæssig tilknytning til den primære virksomhedsdrift ville gøre bestemmelsen i Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 (om investeringsselskaber) indholdsløs, da disse investeringer typisk har bred portefølje. Investeringsbeviser i ABL § 19-selskaber kan derfor indgå i VSO, forudsat at investeringen ikke er båret af private interesser. Dette antages at være opfyldt, og beviserne kan derfor indgå i virksomhedsordningen.

Konsekvenserne af SKATs afgørelse var:

• Gældsbrevet på 3.000.000 kr. blev anset for en hævning over hæverækkefølgen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5.
• Renteindtægter på 62.452 kr. fra gældsbrevet blev flyttet fra virksomhedens skattepligtige resultat til kapitalindkomsten, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1.
• Kapitalafkastgrundlaget blev korrigeret, jf. Virksomhedsskatteloven § 8, stk. 1.
• Der blev beregnet rentekorrektion på 18.945 kr. som følge af negativ indskudskonto og samtidige hævninger og indskud, jf. Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 2.
• Den samlede hævning blev opgjort til 4.011.332 kr., hvilket medførte en forhøjelse af den personlige indkomst med 1.711.000 kr. og kapitalindkomsten med 62.452 kr.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant fastholdt, at det konvertible gældsbrev kunne indgå i virksomhedsordningen i henhold til ordlyden af Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2. Det blev anført, at lovbestemmelsen ikke stiller et specifikt krav om, at mellemværendet skal udspringe af den erhvervsmæssige aktivitet i virksomheden. Repræsentanten mente, at SKATs fortolkning ville gøre dele af lovteksten overflødig. Det blev også argumenteret, at SKM2013.505.HR ikke var relevant, da den omhandlede almindelige udlån og ikke specifikt konvertible obligationer, som positivt er nævnt i loven. Endvidere blev det fremhævet, at andre positivt oplistede aktiver i Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2, såsom aktier i investeringsselskaber, accepteres uden krav om erhvervsmæssig tilknytning.