Konvertibelt gældsbrev i virksomhedsordning – manglende erhvervsmæssig tilknytning

Klageren, der driver en campingplads og anvender virksomhedsordningen, havde placeret et konvertibelt gældsbrev på 3.000.000 kr. fra et delvist ejet selskab, G2 ApS, i virksomhedsordningen. SKAT anså gældsbrevet for ikke-erhvervsmæssigt og dermed en hævning fra virksomhedsordningen, hvilket medførte en forhøjelse af den personlige indkomst og kapitalindkomsten.

SKATs begrundelse

SKAT argumenterede, at kun erhvervsmæssige aktiver kan indgå i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1. Selvom Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 nævner konvertible obligationer som aktiver, der kan indgå, skal de stadig have en erhvervsmæssig tilknytning. SKAT henviste til Den Juridiske Vejledning og praksis, herunder SKM2013.505.HR, der fastslår, at udlån uden erhvervsmæssig karakter anses for overførsel til ejeren. Da klagerens virksomhed ikke drev næring med pengeudlån, og udlånet til G2 ApS (hvor klageren var medejer) ikke havde direkte erhvervsmæssig sammenhæng med campingpladsen, blev det anset for en privat formueinteresse.

Konsekvenserne af SKATs afgørelse var:

• Gældsbrevet på 3.000.000 kr. blev anset for en hævning over hæverækkefølgen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5.
• Renteindtægter på 62.452 kr. fra gældsbrevet blev flyttet fra virksomhedens skattepligtige resultat til kapitalindkomsten, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1.
• Kapitalafkastgrundlaget blev korrigeret, jf. Virksomhedsskatteloven § 8, stk. 1.
• Der blev beregnet rentekorrektion på 18.945 kr. som følge af negativ indskudskonto og samtidige hævninger og indskud, jf. Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 2.
• Den samlede hævning blev opgjort til 4.011.332 kr., hvilket medførte en forhøjelse af den personlige indkomst med 1.711.000 kr. og kapitalindkomsten med 62.452 kr.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant fastholdt, at det konvertible gældsbrev kunne indgå i virksomhedsordningen i henhold til ordlyden af Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2. Det blev anført, at lovbestemmelsen ikke stiller et specifikt krav om, at mellemværendet skal udspringe af den erhvervsmæssige aktivitet i virksomheden. Repræsentanten mente, at SKATs fortolkning ville gøre dele af lovteksten overflødig. Det blev også argumenteret, at SKM2013.505.HR ikke var relevant, da den omhandlede almindelige udlån og ikke specifikt konvertible obligationer, som positivt er nævnt i loven. Endvidere blev det fremhævet, at andre positivt oplistede aktiver i Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2, såsom aktier i investeringsselskaber, accepteres uden krav om erhvervsmæssig tilknytning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten lagde vægt på, at det følger af Virksomhedsskatteloven § 1 og dens forarbejder, at kun erhvervsmæssige aktiver kan medtages i virksomhedsordningen. Udlån af likvide midler fra virksomhedsordningen kræver erhvervsmæssig karakter, jf. SKM2013.505.HR og SKM2006.555.LSR. Hvis et aktiv erhverves for virksomhedsmidler, men ikke kan indgå i ordningen, betragtes det som en hævning efter Virksomhedsskatteloven § 5.

Selvom Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 angiver, at konvertible obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, skal denne bestemmelse ses i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser og formål. Dette indebærer, at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. Opsparede midler i virksomhedsordningen kan ikke anvendes til privat motiverede formål uden at beløbet først hæves og beskattes endeligt.

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at vurdere det konvertible gældsbrev i forhold til dets tilknytning til den erhvervsmæssige drift og omstændighederne ved udstedelsen, herunder om udlånet reelt var båret af private interesser, jf. SKM2013.505.HR.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt efter en konkret vurdering, at det konvertible gældsbrev ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, og at et beløb svarende til udlånet derfor skulle anses for hævet i hæverækkefølgen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5. Begrundelsen herfor var:

• Klagerens virksomhed drev ikke næring med pengeudlån.
• Det konvertible gældsbrev var udstedt af et anpartsselskab, som klageren delvist ejede.
• Det måtte lægges til grund, at der reelt var tale om et almindeligt pengeudlån til anpartsselskabet, og at klageren havde en privat interesse, der var bestemmende for købet af de konvertible obligationer.
• SKM2016.15.SR ændrede ikke denne vurdering, da de faktiske omstændigheder i den sag adskilte sig væsentligt, især med hensyn til spørgerens manglende private interesse og uafhængighed i investeringsselskabet.

Et retsmedlem fandt derimod, at det konvertible gældsbrev skulle anses for en erhvervsmæssig investering, der kunne indgå i virksomhedsordningen, og voterede for at ændre SKATs afgørelse.

Sagen blev afgjort efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.