Fortolkning af Direktiver om Forsinket Betaling: Ret til 40 EUR i fast kompensation for Hver Enkelt Forsinket Betaling under Løbende Kontrakter

Vrchní soud v Praze (appeldomstolen i Prag, Den Tjekkiske Republik) anmodede Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 6 i direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.

Sagen omhandlede en tvist mellem det tjekkiske selskab ALD Automotive s.r.o. (kreditor) og kuratoren for selskabet GEDEM-STAV a.s. (debitor). ALD og Gedem havde indgået fem kontrakter om udlejning af løsøregenstande, som indebar periodiske, successive betalinger. Debitor undlod at betale 25 særskilte beløb, der var forfaldne under disse kontrakter.

ALD krævede foruden morarenter også et fast beløb på 1200 CZK (det nationale implementerede beløb svarende til mindst 40 EUR) i kompensation for inddrivelsesomkostninger for hver af de 25 forsinkede betalinger. De nationale tjekkiske domstole havde imidlertid oprindeligt fortolket loven således, at det faste beløb kun skulle betales én gang pr. kontrakt, uanset antallet af forsinkede betalinger under den pågældende kontrakt (i alt fem faste beløb i stedet for 25).

Centrale Præjudicielle Spørgsmål

De forelagte spørgsmål centrerede sig om, hvorvidt:

• Retten til det faste beløb på 40 EUR opstår for hver enkelt forsinket betaling, selvom betalingerne stammer fra en enkelt kontrakt med løbende ydelser.
• Nationale domstole kan afvise eller nedsætte dette faste beløb under henvisning til almindelige nationale privatretlige principper, såsom forbuddet mod at stride mod den offentlige sædelighed, især hvis det forsinkede betalingsbeløb er lavt eller lavere end de 40 EUR.

Domstolen fastslog, at direktiv 2011/7/EU skal fortolkes således, at retten til fast kompensation for inddrivelsesomkostninger opstår for hver enkelt forsinket betaling, og ikke blot én gang pr. kontrakt, uanset om de forsinkede betalinger er periodiske og stammer fra samme kontrakt.

Domstolen begrundede sin afgørelse med henvisning til direktivets formål om at modvirke forsinket betaling og sikre kreditorer effektiv kompensation for administrative og interne inddrivelsesomkostninger.

Fortolkning af Artikel 6, Stk. 1

• Retten til det faste minimumsbeløb på 40 EUR er knyttet til begrebet »forsinket betaling«, som i henhold til direktivet defineres som en betaling, der ikke er foretaget inden for den aftalemæssige eller lovbestemte frist (artikel 2, nr. 4).
• Da direktivet omfatter »alle betalinger, der foretages som vederlag for handelstransaktioner«, finder princippet anvendelse på hver enkelt handelstransaktion betragtet individuelt (præmis 23).