Fortolkning af forordning 1896/2006 om europæisk betalingspåkrav og renter

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy we Wrocławiu (Polen) vedrørende fortolkningen af forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure. Sagen er anlagt af Iwona Szyrocka mod SiGer Technologie GmbH.

Den forelæggende ret ønsker afklaret, om artikel 7 i forordningen udtømmende regulerer betingelserne for en anmodning om et europæisk betalingspåkrav, eller om national ret kan supplere disse betingelser. Endvidere spørges, om artikel 4 og artikel 7, stk. 2, litra c), tillader, at der kræves renter for perioden fra forfaldsdatoen til datoen for betalingen af hovedkravet.

Domstolen fastslår, at artikel 7 udtømmende regulerer betingelserne for anmodningen. Dog kan national ret fastlægge retsafgiften, så længe det sker i overensstemmelse med EU-rettens principper. Domstolen præciserer også, at fordringshaveren kan kræve renter for hele perioden frem til betaling af hovedkravet, og at den europæiske betalingspåkravsformular kan tilpasses for at afspejle dette.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 7 i forordning nr. 1896/2006 skal fortolkes således, at den udtømmende regulerer betingelserne for en europæisk betalingspåkravsanmodning. National ret kan fastlægge retsafgiften i henhold til forordningens artikel 25, forudsat at disse bestemmelser ikke er mindre gunstige end dem, der regulerer tilsvarende nationale situationer, og at de ikke umuliggør eller vanskeliggør udøvelsen af EU-rettigheder.

2. Artikel 4 og artikel 7, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1896/2006 tillader, at fordringshaveren kræver renter fra forfaldsdatoen til betaling af hovedkravet.

3. Hvis skyldneren skal betale renter indtil betaling af hovedkravet, kan national ret fastlægge nærmere bestemmelser for at supplere formularen i bilag V til forordning nr. 1896/2006, så længe formularen tydeligt identificerer rentesatsen og perioden, renterne kræves for.

Retlige Principper

• Udtømmende Regulering: Artikel 7 i forordning 1896/2006 udtømmende regulerer kravene til en europæisk betalingspåkravsanmodning.
• National Procesautonomi: Medlemsstaterne har procesautonomi ved fastlæggelse af retsafgifter, så længe ækvivalens- og effektivitetsprincipperne overholdes.
• Effektivitet: Fortolkningen af EU-retten skal fremme en hurtig og effektiv inddrivelse af ubestridte krav.
• Renter: Fordringshavere kan kræve renter for perioden fra forfaldsdatoen til betaling af hovedkravet.
• Formularfleksibilitet: Den europæiske betalingspåkravsformular kan tilpasses for at afspejle specifikke sagsforhold, så længe skyldnerens rettigheder sikres.