Tildeling af tillægskontrakt om IT-system uden udbud var en ulovlig direkte tildeling

Nævnet fandt, at selvom udbudsmaterialet for SLS-kontrakten indeholdt generelle klausuler om videreudvikling og modning, refererede disse udelukkende til SLS-systemet. Det var afgørende, at udbudsmaterialet eksplicit fastslog, at "HR-Løn er kontraktuelt udenfor SLS". Derfor var overdragelsen af drift, vedligeholdelse og udvikling af det selvstændige HR-Løn-system ikke en forudsigelig ændring for de oprindelige tilbudsgivere. Tillæg 2 udgjorde en væsentlig ændring af kontrakten, som skulle have været konkurrenceudsat.

Afgørelse om kontraktens virkning og sanktioner

Moderniseringsstyrelsen havde offentliggjort en bekendtgørelse om frivillig forudgående gennemsigtighed for at beskytte sig mod, at kontrakten blev erklæret uden virkning. Denne beskyttelse gælder dog kun, hvis ordregiver har udvist den fornødne omhu i sin vurdering af, at udbud ikke var påkrævet, jf. Håndhævelseslovens § 4, stk. 1.

Klagenævnet fandt, at Moderniseringsstyrelsen ikke havde udvist den fornødne omhu. Styrelsens vurdering blev betegnet som "åbenbar urigtig", da udbudsmaterialet klart adskilte de to systemer. Den indhentede juridiske rådgivning var forbeholden og kunne ikke have bestyrket styrelsen i dens antagelse.

På den baggrund blev kontrakten erklæret for uden virkning for fremtidige leverancer fra 1. august 2016, i henhold til Håndhævelseslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Ydermere blev Moderniseringsstyrelsen pålagt en økonomisk sanktion på 250.000 kr. i medfør af Håndhævelseslovens § 18, stk. 2, nr. 3 og § 19.

Krav om anvendelse af personer under oplæring

• Lærlingekrav: For at understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indføres et krav om, at leverandører skal anvende personer under oplæring (f.eks. lærlinge eller elever) ved udførelsen af visse offentlige kontrakter.
• Anvendelsesområde: Kravet implementeres i både udbudsloven og tilbudsloven. For tilbudsloven gælder det bygge- og anlægskontrakter i Danmark med en varighed på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 5 mio. kr. For udbudsloven vil erhvervsministeren fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
• Undtagelser: Pligten gælder ikke, hvis det medfører en sikkerhedsrisiko, er uegnet til den konkrete opgave eller strider mod anden lovgivning.

Øget fleksibilitet og lavere transaktionsomkostninger

• Central pålidelighedsvurdering: Der oprettes en ordning, hvor ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en virksomhed forsøger at dokumentere sin pålidelighed efter at have været omfattet af en udelukkelsesgrund. Dette skal sikre ensartethed og spare ressourcer hos de enkelte ordregivere.
• Fleksible udbudsprocedurer: Adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog udvides, især efter mislykkede udbud, for at give ordregivere bedre mulighed for dialog med markedet.
• Begrænset aktindsigt: For at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder begrænses adgangen til aktindsigt i andre tilbud end det vindende. Der vil dog fortsat være adgang, hvis det er nødvendigt for at varetage hensynet til effektiv kontrol af udbudsprocessen.

Andre væsentlige ændringer

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.

Lov om ændring af udbudsloven, lov om Klagenævnet for Udbud og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter