EU-regional enheds søgsmålskompetence: Er hovedstadsregionen Bruxelles umiddelbart berørt af fornyelsen af glyphosat-godkendelsen?

Sagen omhandler appellen fra Région de Bruxelles-Capitale (hovedstadsregionen Bruxelles) mod en kendelse fra Den Europæiske Unions Ret, som afviste regionens annullationssøgsmål mod Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324. Denne forordning fornyede godkendelsen af aktivstoffet glyphosat frem til 15. december 2022 i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om Région de Bruxelles-Capitale, som en regional enhed, opfyldte betingelserne for at anlægge annullationssøgsmål i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, specifikt om den var »umiddelbart berørt« af Kommissionens fornyelsesretsakt.

Région de Bruxelles-Capitale har kompetence til at regulere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på sit område, og har blandt andet vedtaget en anordning (Anordningen af 10. november 2016), som forbyder anvendelsen af pesticider indeholdende glyphosat i regionen. Regionen argumenterede for, at EU-godkendelsen af glyphosat umiddelbart påvirkede dens retsstilling ved at kompromittere gyldigheden og håndhævelsen af dens lokale forbud, samt ved at igangsætte forpligtelser vedrørende national godkendelse af plantebeskyttelsesmidler (PPP).

Appellens anbringender

Appellen var baseret på to hovedanbringender:

• Tilsidesættelse af Århuskonventionen: Regionen mente, at kriterierne for søgsmålskompetence i artikel 263 TEUF skulle fortolkes i lyset af konventionens artikel 9, som giver adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet.
• Fejlagtig konklusion om, at Regionen ikke var umiddelbart berørt: Regionen hævdede, at fornyelsen af glyphosat havde direkte retsvirkninger, især i forhold til den gensidige anerkendelsesprocedure for PPP-godkendelser og den lovlighedsrisiko, den skabte for Regionens lokale forbud.

Domstolen (Første Afdeling) forkastede appellen i sin helhed og stadfæstede Rettens kendelse om, at Région de Bruxelles-Capitale ikke var umiddelbart berørt af Kommissionens gennemførelsesforordning 2017/2324.

Afvisning af Århuskonventionens anvendelse

Domstolen fastslog, at selv om internationale aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne, har de ikke forrang for den primære EU-ret, herunder artikel 263, stk. 4, TEUF. Derfor kan Århuskonventionen ikke ændre de betingelser for realitetsbehandling af annullationssøgsmål, som er fastsat i Traktaten.

Vurdering af »umiddelbart berørt«

Domstolen mindede om, at betingelsen om at være »umiddelbart berørt« kræver, at retsakten:

• Umiddelbart skal have indvirkning på den pågældendes retsstilling.