Manglende søgsmålsinteresse ved registrering af »Edam Holland« som beskyttet geografisk betegnelse

Schutzgemeinschaft Milch und Milcherzeugnisse e.V. appellerede en kendelse fra Retten, der afviste deres påstand om annullation af Kommissionens forordning om registrering af betegnelsen »Edam Holland« som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB). Appellanten anførte, at forordningen skadede deres medlemmers mulighed for at anvende betegnelsen »Edam« til salg af ost.

Appellanten argumenterede for, at Retten havde begået en retlig fejl ved ikke at anerkende deres søgsmålsinteresse, da forordningen ikke præciserede, at »Edam« er en artsbetegnelse. De hævdede også, at Retten havde fordrejet de faktiske omstændigheder vedrørende levering af mælk til Nederlandene og tilsidesat deres ret til at blive hørt.

Kommissionen anførte, at Retten korrekt havde vurderet, at en annullation af forordningen ikke ville gavne appellanten, da betegnelsen »Edam« fortsat kunne anvendes. Kommissionen bestred også, at Retten havde fordrejet de faktiske omstændigheder eller tilsidesat appellantens rettigheder.

Kongeriget Nederlandene og Nederlandse Zuivelorganisatie intervenerede til støtte for Kommissionen.

Afgørelse

Domstolen forkastede appellen, da Retten ikke havde begået retlige fejl.

• Retten havde korrekt fastslået, at en annullation af forordningen ikke ville gavne appellanten, da betegnelsen »Edam« fortsat kunne anvendes.
• Retten havde ikke fordrejet de faktiske omstændigheder vedrørende levering af mælk til Nederlandene.
• Fysiske eller juridiske personer kan ikke indgive indsigelse direkte til Kommissionen.
• Appellanten havde ikke påvist et konkurrenceforhold, og Rettens betragtninger var foretaget for fuldstændighedens skyld.

Domstolen pålagde appellanten at betale sagens omkostninger, mens Kongeriget Nederlandene og Nederlandse Zuivelorganisatie hver især skulle bære deres egne omkostninger.

Retlige Principper

• Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006: Hvis navnet på et landbrugsprodukt eller en fødevare, der betragtes som en artsbetegnelse, indgår i en registreret betegnelse, anses anvendelse af den pågældende artsbetegnelse ikke for at være i strid med beskyttelsen af den registrerede betegnelse.
• Artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006: Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse kan gøre indsigelse mod en påtænkt registrering af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, men skal indgive en sådan erklæring til den pågældende medlemsstat.
• Artikel 256, stk. 1, TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol: En appel er begrænset til retsspørgsmål, og det er alene Retten, der har kompetence til at fastlægge og bedømme de relevante faktiske omstændigheder samt vurdere bevismaterialet.