Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2024/1 SF.L L 32
Dato
3. oktober 2024
Vedtaget
15. november 2024
Ikraft
20. november 2024
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Skatteministeriet
Lovforslaget har til formål at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en ny aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål, indgået den 10. juni 2024. Denne nye aftale, benævnt 'den nye Øresundsaftale', skal erstatte den gældende Øresundsaftale fra 2003 og har til hensigt at forbedre og forenkle skattereglerne for de tusindvis af personer, der pendler mellem Danmark og Sverige, samt at reducere administrative byrder for både pendlere og arbejdsgivere. Loven danner desuden det nødvendige lovgrundlag for gennemførelsen af aftalen i dansk ret.
Artikel 1: Hjemmearbejdsregel og beskatning af lønindkomst Denne artikel fastslår, at lønindkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, der normalt udføres i arbejdsgiverlandet, skal beskattes i dette land, selvom dele af arbejdet udføres i bopælslandet eller et tredjeland. Dette gælder, hvis arbejdet i arbejdsgiverlandet udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver tolvmåneders periode. En væsentlig ændring er, at reglen nu omfatter både privatansatte og offentligt ansatte, i modsætning til den tidligere aftale, der kun omfattede privatansatte. Desuden anses alt arbejde udført i bopælslandet for udført i arbejdsgiverlandet. En ny bestemmelse fritager danske arbejdsgivere for pligten til at indeholde svensk skat for svenske øresundspendlere, hvis ansættelsen normalt udføres i Danmark. Endelig indføres en ny mulighed for, at de kompetente myndigheder kan indgå en særskilt aftale om midlertidigt at fravige hjemmearbejdsreglen i tilfælde af restriktioner på bevægelighed, f.eks. under pandemier.
Artikel 2: Pensionsordninger Artiklen viderefører de gældende regler, der sikrer, at fysiske personer, der arbejder i det ene land og deltager i en pensionsordning i det andet land, kan opnå fradrag eller bortseelsesret for bidrag til pensionsordningen. Dette gælder inden for de beløbsgrænser, der gælder i begge lande, og under visse betingelser vedrørende indkomstens andel eller tidligere deltagelse i ordningen. Pensionsordningen skal være skattebegunstiget i hjemlandet.
Artikel 3: Udgifter til Øresundsbroen Denne artikel viderefører bestemmelsen om, at udgifter til rejser over Øresundsbroen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan fradrages i den skattepligtige indkomst, forudsat at de almindelige betingelser for befordringsfradrag er opfyldt.
Artikel 4: Studiestøtte, legater, kunstnerstøtte og pensionsafkast En ny bestemmelse i stk. 1 fastslår, at bopælslandet (f.eks. Danmark) ikke kan beskatte studiestøtte, legater eller kunstnerstøtte fra det andet land (f.eks. Sverige), hvis denne indkomst ville have været skattefri i kildelandet. Dette sikrer ensartet behandling af modtagere af f.eks. svensk SU, uanset bopæl. Stk. 2 er også ny og giver kildelandet (f.eks. Danmark) ret til at beskatte indkomst som studiestøtte, legater, kunstnerstøtte og afkast af pensionsordninger, der hidrører fra dette land, selvom modtageren er hjemmehørende i det andet land. Dette medfører, at danske legater og kunstnerstøtte til svensk hjemmehørende fremover bliver begrænset skattepligtige til Danmark, og at afkast af danske pensionsordninger bliver pensionsafkastskattepligtigt for svensk hjemmehørende.
Artikel 5: Overgangsregel Artiklen viderefører, at den tidligere overgangsregel i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 31, stk. 5, ikke omfatter personer, der er hjemmehørende i Danmark.
Artikel 6: Beskatningspligt Denne artikel viderefører principperne om, at den stat, der tillægges beskatningsretten efter artikel 1, skal beskatte lønmodtageren efter sine egne regler. Ligeledes skal bopælslandet beskatte pensionsudbetalinger, hvis det andet land tidligere har givet fradrag for bidragene. Fradrag for pensionsbidrag og broafgift gælder kun, hvis indkomsten beregnes på nettobasis.
Artikel 7: Provenuudveksling Artiklen viderefører og modificerer provenuudvekslingsordningen mellem Danmark og Sverige. Fremover skal der ske udveksling af den gennemsnitlige primærkommuneskat for både privatansatte og offentligt ansatte grænsegængere. Indkomstgrænsen for provenuudveksling hæves fra 150.000 DKK til 210.000 DKK (2023-niveau) og vil fremover blive inflationsreguleret årligt. Ordningen kan evalueres efter anmodning fra en kontraherende stat, dog tidligst femte kalenderår efter ikrafttræden.
Artikel 8: Ikrafttræden og ophævelse Aftalen træder i kraft den tredivte dag efter, at Danmark og Sverige skriftligt har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige betingelser er opfyldt. Bestemmelserne vil typisk finde anvendelse fra den 1. januar i kalenderåret efter ikrafttrædelsesdatoen. Den tidligere Øresundsaftale fra 2003 ophæves fuldstændigt. Artiklen indeholder også en klausul om, at Danmark og Sverige vil indlede forhandlinger, hvis der opstår nye skattemæssige hindringer for integrationen i Øresundsregionen.
Artikel 9: Opsigelse Aftalen forbliver i kraft, så længe den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er i kraft, eller indtil den opsiges af en af staterne med mindst seks måneders varsel inden udgangen af et kalenderår.
Studerende bosat i Sverige, der modtager dansk SU, skal fremover betale almindelig A-skat, da Skattestyrelsen tilbagekalder tidligere skattefritagelser.



Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens løn fra en svensk arbejdsgiver var omfattet af lovgivningen om social sikring i Danmark eller Sverige, og dermed om klageren skulle betale arbejdsmarkedsbidrag i Danmark.
Klageren, en dansk statsborger bosiddende i Danmark, var ansat som "Country Manager" hos en svensk virksomhed fra den 1. maj 2006. Han udførte primært sit arbejde i Sverige, men arbejdede 1-2 dage om ugen hjemmefra i Danmark og havde desuden rejseaktivitet i de øvrige nordiske og baltiske lande. Den svenske arbejdsgiver havde betalt arbejdsgiverafgift i Sverige.
Oversigt over de aktuelle skattesatser og beløbsgrænser for beskatning af pensionsafkast for årene 2025 og 2026.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Skatteankenævnet havde oprindeligt anset klageren for omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag i Danmark, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1. Nævnet henviste til EF-forordning nr. 1408/71, artikel 14, stk. 2, som fastslår, at man er socialt sikret i bopælslandet, hvis man arbejder i to EU/EØS-lande og er bosat i det ene. Skatteankenævnet lagde vægt på følgende:
Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af løn fra den svenske arbejdsgiver. Dette blev begrundet med, at de danske og svenske myndigheder (Den Sociale Sikringsstyrelse og Forsäkringskassan) nu var blevet enige om, at klageren var omfattet af svensk lovgivning om social sikring fra den 1. maj 2006. Dette blev bekræftet af breve dateret 29. juni 2009 og 17. juli 2009, hvor Den Sociale Sikringsstyrelse samtykkede i, at klageren i perioden fra den 1. maj 2006 til den 30. april 2012 skulle omfattes af svensk lovgivning om social sikring og fritages for dansk social sikring under arbejde i Danmark og Sverige.
Lovforslaget har til formål at gennemføre den dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), som Danmark og Frankrig underskrev d...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der siden december 2008 har haft bopæl i Danmark og modtaget pension fra Sverige fra oktober ...
Læs mere