Varetægtsfængsling in absentia og pålæg til forsvarer i sag om international børnebortførelse

Sagen omhandler sigtede S, som er sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 215, stk. 2 jf. Straffeloven § 261, stk. 2, idet han den 16. april 2014 rejste til Egypten med sin søn (X1) og undlod at returnere som aftalt den 26. april 2014, angiveligt med henblik på at føre barnet varigt ud af Danmark uden moderens samtykke.

Forløb og Mistankegrundlag

Retten i Lyngby afsagde kendelse om varetægtsfængsling in absentia, da S opholdt sig på ukendt adresse i Egypten, hvilket gav bestemte grunde til at antage, at han ville unddrage sig forfølgningen i sagen, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1. Under forhøret blev det dokumenteret, at der havde været trusler over for barnets mormor, ligesom telefonsamtaler viste, at S havde tilkendegivet, at moren aldrig ville se sønnen igen.

Anklagemyndigheden havde anmodet om varetægtsfængsling og desuden anmodet om et pålæg til forsvareren om ikke at videregive oplysninger om retsmødet eller indholdet heraf. Dette pålæg blev begrundet med, at S angiveligt havde tilkendegivet, at han ville "skjule sig i bjergene", hvis moren foretog politianmeldelse (ifølge bilag i sagen).

Kære og Argumentation

Forsvareren kærede byrettens kendelse, herunder beslutningen om varetægtsfængsling in absentia samt pålægget om ikke at videregive oplysninger om retsmødet.

Anklagemyndigheden fastholdt, at betingelserne for varetægtsfængsling var opfyldt, og at forsvarerens tavshedspålæg var nødvendigt af hensyn til sagens videre opklaring og for at forhindre S i yderligere at unddrage sig efterforskningen.

Østre Landsret stadfæstede Retten i Lyngbys kendelse af 25. september 2014.

Begrundet Mistanke og Fængsling

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering om, at der var begrundet mistanke om, at S havde overtrådt Straffeloven § 215, stk. 2 og Straffeloven § 261, stk. 2 ved varigt at have ført sønnen ud af landet i strid med moderens samtykke.

Det blev endvidere tiltrådt, at betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 var opfyldt, idet S's opholdssted i Egypten var ukendt, hvilket indikerede en åbenbar unddragelsesfare.

Pålæg til Forsvareren

Landsretten stadfæstede også det pålæg, der var meddelt forsvareren, om kun med rettens samtykke at måtte videregive oplysninger fra retsmødet. Dette skete i medfør af jf. stk. 2, 5. pkt., da hensynet til sagens opklaring undtagelsesvis gjorde det påkrævet. Dette understregedes af S’s tilkendegivelser om at ville skjule sig.