Beskatning af udenlandske pensionsfonders udbytte: Kildeskat på bruttoudbytte versus skat på fiktivt afkast og kravet om fradrag for direkte omkostninger

Denne sag om præjudiciel forelæggelse vedrører foreneligheden af svensk skattelovgivning med EU-reglerne om frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF). Sagen blev anlagt af den nederlandske pensionsfond Pensioenfonds Metaal en Techniek (PMT) mod den svenske skatteforvaltning (Skatteverket) i forbindelse med udbytteskat betalt i Sverige i perioden 2002-2006.

PMT gjorde gældende, at opkrævningen af kildeskat på 15% af det bruttoudbytte, fonden modtog fra svenske selskaber, var i strid med EU-retten, idet den var diskriminerende i forhold til svenske pensionsfonde. De svenske pensionsfonde er fritaget for almindelig selskabsskat, men er i stedet omfattet af en ordning med årlig kapitalafkastskat (afkastskat på pensionsmidler).

Kontrasten mellem skattesystemerne

Svenske pensionsfonde beskattes af et fiktivt afkast, der beregnes på grundlag af fondens samlede aktiver ved årets begyndelse, nedsat med finansielle passiver, og ganget med en fast rentesats (statslånsrente). Dette skattesystem har til formål at sikre en neutral og konjunkturuafhængig beskatning af hele pensionsopsparingen over tid.

Ikke-hjemmehørende fonde som PMT beskattes derimod af kildeskat på det udbytte, de modtager i Sverige. PMT hævdede, at denne forskel var diskriminerende, navnlig fordi de ikke-hjemmehørende fonde ikke kunne fradrage omkostninger (finansielle passiver) og blev beskattet af bruttoudbyttet, hvilket stillede dem ringere end de hjemmehørende fonde.

Skatteverket og de indgribende regeringer argumenterede for, at de to systemer var forskellige tekniske løsninger, der i princippet burde føre til et sammenligneligt resultat set over en længere økonomisk cyklus, og derfor ikke udgjorde en restriktion.

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF ikke er til hinder for de to forskellige beskatningsordninger i sig selv, men at bestemmelsen er til hinder for, at ikke-hjemmehørende fonde udelukkes fra at tage hensyn til omkostninger, der er direkte forbundet med udbytteindtægten, hvis de hjemmehørende fonde reelt har mulighed herfor.

Afgørelse om sammenlignelighed

Domstolen fandt, at hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde i skattemæssig henseende ikke befinder sig i en objektivt sammenlignelig situation, når det gælder de to skattesystemer som helhed. Begrundelsen herfor var:

• Sverige har som hjemland fuld beskatningskompetence over hjemmehørende fonde og beskatter dem af deres samlede aktiver (det fiktive afkast).
• Sverige har kun begrænset beskatningskompetence over ikke-hjemmehørende fonde (kun kildeindkomst, såsom udbytte). Da formålet med den svenske kapitalafkastskat (at beskatte fondenes samlede aktiver) ikke kan opfyldes for de ikke-hjemmehørende fonde, er den forskellige beskatningsteknik tilladt.