Tydeliggør arbejdsgiverens pligt til at sikre et chikanefrit miljø og håndtere sager om seksuel chikane.
Indfører mulighed for at kræve tortgodtgørelse direkte fra den medarbejder, der har udøvet chikanen, under ligebehandlingsloven.
Forhøjer godtgørelsesniveauet med en tredjedel i grove sager om seksuel chikane.
Styrker retsstillingen for elever og lærlinge, der udsættes for seksuel chikane, bl.a. med adgang til skoleoplæring under en tvist.
Præciserer at en troværdig forklaring fra den krænkede kan være nok til at påvise faktiske omstændigheder i en chikanesag.
Moderniserer arbejdsmiljøloven, så den eksplicit omfatter det psykiske arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane.
Forlænger den eksisterende smiley-ordning for arbejdsmiljø frem til 1. juli 2024.
Dette lovforslag har til formål at styrke indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladser og forbedre retsstillingen for ofre, især elever og lærlinge. Forslaget udmønter en trepartsaftale fra marts 2022. Derudover forlænges den nuværende smiley-ordning for arbejdsmiljø.
Ændringer i lov om ligebehandling
Lovforslaget indfører flere væsentlige ændringer i ligebehandlingsloven for at bekæmpe seksuel chikane:
Terminologi: Begrebet 'sexchikane' ændres konsekvent til 'seksuel chikane' for at modernisere sprogbrugen.
Arbejdsgiverens ansvar: Det præciseres direkte i lovteksten, at en arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Dette kodificerer eksisterende retspraksis og gælder også i situationer, hvor chikanen udøves af tredjeparter (f.eks. kunder eller borgere), såfremt arbejdsgiveren har reel mulighed for at gribe ind.
Forhøjet godtgørelse: Godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane forhøjes med en tredjedel. Ved udmålingen skal der lægges vægt på skærpende omstændigheder som:
Krænkelsens grovhed og varighed.
Et eksisterende magtforhold (f.eks. leder/medarbejder, eller hvis den krænkede er i en udsat position som elev eller lærling).
Arbejdsgiverens håndtering af sagen og eventuelle forebyggende tiltag.
Tortgodtgørelse fra krænker: Der indføres en ny bestemmelse, der giver personer udsat for seksuel chikane mulighed for at kræve tortgodtgørelse direkte fra den krænkende medarbejder under ligebehandlingsloven. Dette er en processuel forenkling, da kravet tidligere skulle rejses efter erstatningsansvarsloven. Den krænkede kan vælge, hvilken lov kravet skal rejses efter.
Bevisbyrde: Det tydeliggøres, at en troværdig forklaring fra den krænkede person kan være tilstrækkelig til at påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at der er sket seksuel chikane. Herefter overgår bevisbyrden til modparten.
Ændringer i lov om arbejdsmiljø
For at sikre, at loven er tidssvarende, moderniseres sprogbrugen:
Pligten for ansatte og arbejdsledere til at meddele fejl og mangler ændres til at omfatte 'problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø'. Dette gør det klart, at pligten også gælder for psykiske belastninger som seksuel chikane.
Ændringer i lov om erhvervsuddannelser
For at beskytte elever og lærlinge bedre indføres en række forbedringer:
Ophævelse af uddannelsesaftale: I sager om seksuel chikane kan der ses bort fra den normale frist på én måned for en elev eller lærling til at hæve sin uddannelsesaftale. Dette anerkender, at det kan tage tid at reagere på en krænkelse.
Adgang til skoleoplæring under tvist: En elev eller lærling, der har indbragt en sag om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet, får ret til at blive optaget i skoleoplæring (eller skoledelen af uddannelsen, hvis skoleoplæring ikke findes) mens sagen verserer. Dette sikrer, at eleven kan fortsætte sin uddannelse uden afbrydelse.
Tilbagekaldelse af godkendelse: Reglerne for at tilbagekalde en virksomheds godkendelse som oplæringssted tydeliggøres. En godkendelse kan trækkes tilbage, hvis virksomheden ikke længere sikrer tilfredsstillende oplæringsforhold, f.eks. på grund af sager om seksuel chikane. Desuden udvides klageadgangen, så arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter i et fagligt udvalg kan indbringe en afgørelse om ikke at tilbagekalde en godkendelse for Ankenævnet.
Forlængelse af smiley-ordningen
Den lovmæssige hjemmel til Arbejdstilsynets smiley-ordning, som viser virksomheders arbejdsmiljøstatus, forlænges fra 1. april 2023 til 1. juli 2024. Dette giver tid til at udvikle og implementere en ny, fremtidig visningsordning.
Ikrafttrædelse
Ændringen vedrørende smiley-ordningen (§ 4) træder i kraft den 1. april 2023.
De øvrige ændringer vedrørende ligebehandling, arbejdsmiljø og erhvervsuddannelser (§§ 1-3) træder i kraft den 1. juli 2023.
De nye regler om forhøjet godtgørelse, tortkrav mod krænker og elevers adgang til skoleoplæring under tvist gælder ikke for sager, hvor krænkelsen eller tvisten er opstået før lovens ikrafttræden.
Dette lovforslag udmønter den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 4. marts 2022, med det formål at styrke indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladser. Forslaget indebærer ændringer i ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven og erhvervsuddannelsesloven for at skabe et klarere regelsæt, hæve godtgørelser i grove sager og forbedre retsstillingen for elever og lærlinge.
Samarbejdsudvalgets opgaver i forhold til forebyggelse af krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
Ny informationsindsats skal sætte fokus på elever og lærlinges rettigheder, hvis de udsættes for seksuel chikane
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en vejledning til lærlinge og elever på erhvervsuddannelser, som skal informere om, hvad de kan gøre, hvis de har været udsat for krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane i deres oplæringsvirksomhed.
Lovforslaget introducerer flere centrale ændringer i lov om ligebehandling af mænd og kvinder:
Præcisering af arbejdsgiveransvar: Det skrives direkte ind i lovens § 4, at en arbejdsgiver er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Dette kodificerer eksisterende retspraksis og tydeliggør arbejdsgiverens pligter, også i situationer hvor chikanen udøves af tredjeparter som kunder eller borgere, såfremt arbejdsgiveren har reel mulighed for at gribe ind.
Forhøjelse af godtgørelse: Godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane foreslås forhøjet med en tredjedel. Lovbemærkningerne angiver en række skærpende omstændigheder, som domstole og nævn bør lægge vægt på ved udmålingen, herunder:
Krænkelsens grovhed, karakter og varighed.
Relationer præget af et magtforhold (fx leder/medarbejder, elev/lærer).
Om den krænkede tilhører en sårbar gruppe (fx elever, vikarer).
Arbejdsgiverens håndtering af sagen og forebyggende indsats.
Tortgodtgørelse fra krænker: Der indføres en ny bestemmelse (§ 14, stk. 3), som giver den krænkede mulighed for at søge tortgodtgørelse direkte fra den medarbejder, der har begået krænkelsen, inden for rammerne af ligebehandlingsloven. Dette er en processuel forenkling, da et sådant krav tidligere skulle rejses efter erstatningsansvarsloven. Den krænkede kan ikke få godtgørelse for samme krænkelse efter begge love.
Bevisbyrde: Det præciseres i lovbemærkningerne til § 16 a, at en troværdig partsforklaring fra den krænkede kan være tilstrækkelig til at påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at der er sket seksuel chikane. Herefter påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.
Terminologi: Begrebet "sexchikane" ændres konsekvent til "seksuel chikane" for at modernisere sprogbrugen.
Ændringer i Arbejdsmiljøloven
For at sikre, at loven afspejler fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, foretages en sproglig modernisering:
I § 26 og § 28 ændres formuleringen "fejl og mangler" til "problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø". Dette tydeliggør, at arbejdslederes og ansattes pligt til at indberette og afværge farer også eksplicit omfatter det psykiske arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane.
Ændringer i Erhvervsuddannelsesloven
Lovforslaget styrker retsstillingen for elever og lærlinge, der udsættes for seksuel chikane:
Lempelse af frist for ophævelse: I sager om seksuel chikane kan der ses bort fra den normale frist på én måned for at hæve en uddannelsesaftale. Dette anerkender, at det kan tage tid for en elev eller lærling at reagere på en krænkelse.
Adgang til skoleoplæring under tvist: En elev eller lærling, der har indbragt en sag om seksuel chikane for Tvistighedsnævnet, kan blive optaget i skoleoplæring (eller skoledelen af uddannelsen), mens sagen verserer. Tidligere skulle eleven afvente en afgørelse. Hvis eleven får medhold i nævnet, kan skoleforløbet fortsætte, selvom sagen ankes til domstolene.
Tilbagekaldelse af godkendelse som oplæringssted: Det tydeliggøres i loven, at en virksomheds godkendelse som oplæringssted kan tilbagekaldes helt eller delvist, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, f.eks. på grund af sager om seksuel chikane. Desuden udvides klageadgangen, så arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i et fagligt udvalg kan indbringe en afgørelse om ikke at tilbagekalde en godkendelse for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. januar 2023. Der gælder dog en række overgangsregler:
De forhøjede godtgørelser og den nye adgang til tortgodtgørelse gælder kun for krænkelser, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
De nye regler om elevers adgang til skoleoplæring under en tvist gælder kun for sager, der er indbragt for Tvistighedsnævnet efter lovens ikrafttræden.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Samarbejdssekretariatet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
