Dispensation fra lokalplanens friarealkrav i strid med planens principper

Københavns Kommune meddelte dispensation fra en bestemmelse i en lokalplan, som fastsatte, at friarealet skulle udgøre 60 % af etagearealet i et byggeprojekt. Dispensationen betød, at friarealet blev reduceret til 41 %. Selvom de specifikke friarealer ikke var udpeget på et kortbilag, men udelukkende defineret procentuelt i lokalplanens tekst, opstod der tvivl om, hvorvidt denne fravigelse var i strid med planens principper efter Planloven § 19, stk. 1.

Sagsforløb og genoptagelse

Sagen var oprindeligt afgjort ved en formandsafgørelse i 2015, hvor kommunens afgørelse blev ophævet. Kommunen anmodede om genoptagelse, idet de ønskede en principiel stillingtagen til forståelsen af planens struktur i forhold til friarealer, der alene er fastlagt som tekst.

Natur- og Miljøklagenævnet valgte at fastholde ophævelsen af dispensationen, da ændringen blev anset for at være i strid med lokalplanens principper.

Planens struktur og friarealer

Flertallet i nævnet udtalte, at det ikke er afgørende for planens principper, om den planlagte struktur fremgår af en tegning eller af en tekstbestemmelse. Den overordnede fordeling mellem friarealer og bebyggelse udgør en kerne i lokalplanens struktur.

Konsekvenser af øget tæthed

Nævnet lagde vægt på, at en reduktion af friarealet tillader en markant højere befolkningstæthed, da boligarealet kan forøges ved at bygge i højden. Dette fører til en mere intensiv brug af de tilbageværende arealer til ophold, renovation og parkering samt ændrede lysforhold for omgivelserne.