Beregning af folkepension: Indtægtsgrundlag fra selvstændig virksomhed og vurdering af aktiv/passiv deltagelse

Vurdering af indtægter fra tidligere år

I Sag 2 havde pensionisten indtægter i form af hævet opsparet overskud og genvundne afskrivninger, optjent i en periode, hvor pensionisten var aktiv. Udbetaling Danmark mente, at disse historiske indtægter gjorde pensionisten aktiv.

Ankestyrelsen ændrede dog afgørelsen, idet jorden i det aktuelle indkomstår (2019) var bortforpagtet, og den primære indtægt dermed var passiv. Selvom historisk optjente indtægter normalt tæller som aktiv indtægt, hvis virksomheden er ophørt, blev de i dette tilfælde anset for passive, da virksomheden fortsat eksisterede, men dens drift var passiviseret.

I Sag 1 blev den samlede indtægt anset for aktiv, fordi pensionistens arbejdsindsats i den primære drift (planteavl) var af et sådant omfang, at den opvejede de passive indtægter fra vindmøllefrasalget.

Ankestyrelsen fastslår, at for at virksomhedsindtægt skal indgå i beregningen af folkepensionens grundbeløb, skal indtægten samlet set sidestilles med indtægt ved personligt arbejde. Dette kræver, at pensionisten tager aktivt del i driften.

Principiel vurdering af aktiv/passiv indkomst

Ankestyrelsen har behandlet sagerne for at præcisere, hvordan indtægt fra egen virksomhed skal vurderes, når den er sammensat af både aktive og passive elementer.

Der er ikke lovhjemmel i pensionslovgivningen til at dele den skattemæssige personlige indkomst op i aktiv og passiv indkomst ved beregningen af folkepension, når der henvises til indtægt omfattet af personskatteloven, da det er virksomhedens samlede resultat, der indgår som personlig indkomst.

Dette betyder, at virksomhedsresultatet skal indgå i beregningen enten som aktiv eller passiv indtægt, og en konkret vurdering af den samlede virksomheds drift er nødvendig. Hvis indtægten anses for aktiv, indgår den i beregningen af både grundbeløb og pensionstillæg. Hvis den er passiv, indgår den alene i beregningen af pensionstillægget Pensionsloven § 29, stk. 1.

Vurdering af genvundne afskrivninger og opsparet overskud

Ankestyrelsen fastslår, at hævet opsparet overskud og genvundne afskrivninger skal indgå i vurderingen som aktiv indtægt, hvis indtægterne blev optjent, mens pensionisten deltog aktivt i driften.

I modsætning til tidligere praksis (P-11-98 og P-6-01), hvor virksomheden var ophørt eller afhændet, kan indtægterne dog ikke alene føre til en aktiv vurdering, hvis virksomhedens primære indtægtsgrundlag i det aktuelle indkomstår er passivt (Sag 2).

Kriterier for aktiv deltagelse

Ved den konkrete vurdering kan Udbetaling Danmark lægge vægt på, om arbejdsindsatsen udgør ca. 50 timer om måneden som en vejledende regel for væsentlig arbejdsindsats. I Sag 3 blev den årlige arbejdsindsats i udlejningsvirksomheden fundet for lille til at sidestille indtægten med personligt arbejde. Både Sag 1 og 3 resulterede i tilbagebetalingskrav grundet efterregulering, mens Sag 2 førte til en ændring af Udbetaling Danmarks afgørelse.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften

Lovforslaget nedsætter bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder som arv eller gave til den nære familie. Denne nedsættelse omfatter kun erhvervsvirksomheder, der opfylder betingelserne for skattemæssig succession, og hvor overdrageren har ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen. Ændringen har virkning for gaver ydet og udlodninger fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Indførelse af skematisk værdiansættelse

Der indføres et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Denne metode kan vælges af parterne som et alternativ til handelsværdien. Den skematiske værdi udgør virksomhedens bogførte egenkapital (med visse reguleringer, herunder fast ejendom til handelsværdi/ejendomsværdi og fradrag af immaterielle aktiver) med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening. Merindtjeningen opgøres på grundlag af et vægtet gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat før skat over de seneste 5 års regnskaber, med fradrag af en normalforrentning af driftsaktiver og en driftsherreløn for personligt drevne virksomheder (mellem 250.000 kr. og 2.000.000 kr.). Merindtjeningens levetid fastsættes ud fra omsætningsvækst og afkast af investeret kapital, med en maksimal levetid på 15 år. Den skematiske værdiansættelse kan dog ikke anvendes for nystartede virksomheder (mindre end 3 års kommercielle salg) eller virksomheder, hvis aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Ved salg inden for 3 år efter overdragelsen, hvor den nedsatte afgift er anvendt, beregnes den forhøjede afgift af aktivets handelsværdi, ikke den skematiske værdi.

Bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder

Lovforslaget udvider muligheden for skattemæssig succession til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder. Dette betyder, at udlejning af fast ejendom under visse betingelser ikke længere anses for passiv kapitalanbringelse. Betingelserne for at anse en udlejningsvirksomhed som aktiv er, at overdragerens direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct. (inklusive nære familiemedlemmers ejerandele), og at opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig tredjemand. Ejendommen skal desuden have været ejet og aktivt udlejet i mindst 1 år før overdragelsen. Denne ændring har virkning for overdragelser og udlodninger fra dødsboer, der sker den 1. januar 2025 eller senere.

Lempelse af pengetankregler

Som en konsekvens af, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom ikke længere anses for passiv kapitalanbringelse, lempes de såkaldte pengetankregler i aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, etablerings- og iværksætterkontoloven, kildeskatteloven, pensionsbeskatningsloven og virksomhedsskatteloven. Dette vil gøre det lettere at opnå succession og anvende andre skatteordninger for virksomheder, der driver aktiv udlejning af fast ejendom.

Søskende sidestilles med nærtstående familie

Fra og med den 1. januar 2027 sidestilles søskende med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Dette indebærer, at gaver mellem søskende fremover vil være omfattet af gaveafgiftsreglerne (med en sats på 15 pct., medmindre det er en erhvervsvirksomhed omfattet af den nedsatte sats) i stedet for at være indkomstskattepligtige. Dette gælder for gaver ydet den 1. januar 2027 eller senere.

Ikrafttrædelse og genoptagelse

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog har de fleste bestemmelser, herunder nedsættelsen af bo- og gaveafgiften og indførelsen af den skematiske værdiansættelse, tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2024. Reglerne om succession for aktive ejendomsvirksomheder og lempelsen af pengetankreglerne har virkning fra den 1. januar 2025. Bestemmelserne om søskende i gaveafgiftsreglerne træder i kraft og har virkning fra den 1. januar 2027.

For at imødekomme den tilbagevirkende kraft er der indført en genoptagelsesmulighed. Boet eller parterne kan anmode om genoptagelse af bo- eller gaveafgiftsberegningen for udlodninger eller overdragelser, der er sket i perioden fra den 1. oktober 2024 til lovens ikrafttræden, for at anvende de nye afgiftssatser og den skematiske værdiansættelse. Anmodning om genoptagelse skal indgives senest den 1. maj 2025.