Topdanmark Livsforsikring: Ophør af udbetaling af invaliderente grundet manglende erhvervsevnetab
Dato
12. april 2023
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Nordea Pension
Dokument
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Livsforsikring A/S vedrørende ophør af udbetaling af forsikringsydelse og præmiefritagelse for tab af erhvervsevne.
Sagens baggrund og forløb
Klageren, en håndværksuddannet person, tegnede i 1996 en privattegnet invaliderente, der skulle udbetales ved et erhvervsevnetab på mindst 2/3, baseret på både medicinsk og økonomisk vurdering. Fra januar 2018 blev klageren deltidssygemeldt med rygsmerter, og i 2019 fik han også hjerteproblemer. Hans arbejdstid i håndværkerfirmaet, hvor han var ansat, bestyrelsesformand og 49% ejer, blev fra 1. april 2020 nedsat til 8 timer om ugen.
Klageren driver desuden en personligt ejet virksomhed med ejendomsudlejning og ejer 49% af et mandskabsudlejningsfirma og et ejendomsselskab.
Selskabet afviste oprindeligt dækning i januar 2020, men bevilgede senere præmiefritagelse og udbetaling af forsikringsydelse fra 1. juli 2020 til 1. april 2022, da klagerens løn blev reduceret med mere end 2/3.
Selskabets ophør af ydelser
Den 16. marts 2022 meddelte selskabet, at ydelserne ville ophøre pr. 1. april 2022. Begrundelsen var, at klagerens økonomiske erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst 2/3, baseret på regnskaber for 2020. Selskabet anførte, at klagerens samlede indtjening i 2020 udgjorde 827.609 kr., og at indtjeningen fra hans personlige virksomhed alene var tilstrækkelig til at overstige dækningsgrænsen.
Selskabet vurderede, at klagerens samlede arbejdsrelaterede indtjening bestod af indtjening fra hans personlige virksomhed, løn fra håndværkerfirmaet og overskudsandel på 49 procent fra håndværkerfirmaet. Selskabet mente, at klageren varetog det administrative arbejde ved udlejningen af ejendommene, og at hans arbejdsindsats i håndværkerfirmaet var afgørende for dets resultat.
Klagerens påstande og argumenter
Klageren krævede, at selskabet fortsatte med at yde erhvervsevnetabsdækning efter den 1. april 2022. Han anførte, at indtjeningen fra hans personlige virksomhed og overskuddet fra håndværkerfirmaet var kapitalafkast fra investeringer og ikke arbejdsrelateret indkomst. Han hævdede, at han ikke udførte fysisk eller administrativt arbejde for udlejningsejendommene, da administrationen blev varetaget af håndværkerfirmaet. For så vidt angår håndværkerfirmaet, anførte han, at han ikke havde været en aktiv del af den daglige drift eller firmaets beslutninger.
Indtjeningsoversigt 2020
Klagerens samlede indtjening i 2020, som selskabet lagde til grund for sin vurdering, var som følger:
Indkomstkilde | Beløb (kr.) |
---|---|
Ejendomsselskab (overskud) | 119.562 |
Håndværkerfirma (overskud) | 95.137 |
Mandskabsudlejningsfirma | 7.588 |
Personlig ejet virksomhed | 488.778 |
Løn fra håndværkerfirma | 116.534 |
Total indtjening 2020 | 827.609 |
Selskabet fastholdt, at klagerens økonomiske erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 2/3, og at ophøret af ydelserne var berettiget.
Ankenævnet for Forsikring bestemmer, at klageren ikke får medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at yde dækning for erhvervsevnetab efter den 1. april 2022.
Nævnet lægger til grund, at ved opgørelsen af klagerens aktuelle arbejdsindkomst skal der henses til enhver arbejdsrelateret indkomst, som klageren oppebærer. Indtægter, der kan henføres til investeringer og udbytte som ejer, er derimod ikke relevante.
Vurdering af indkomst fra personlig virksomhed
Nævnet vurderer, at klagerens indtægter fra hans personlige virksomhed, der primært beskæftiger sig med udlejning af ejendomme, altovervejende må henføres til investeringer og udbytte som ejer og ikke til faktisk arbejdsrelateret indtjening. Dette begrundes med:
- Ejendomsudlejningens karakter som afkast af investeret kapital.
- Oplysninger fra klagerens revisor og bogholder om omfattende brug af ekstern assistance til vedligeholdelse og at lejere selv varetager praktiske gøremål.
- At bilagsregistrering og regnskabsudarbejdelse varetages af henholdsvis håndværkerfirmaet og revisor, og at der ikke er fundet interne transaktioner for disse ydelser i regnskaberne.
Nævnet henviser i denne forbindelse til Østre Landsrets dom af 26/8 2018 i sag B-2036-15 og tidligere nævnssager (94501, 94387, 94265, 94223, 93725), der er afgjort efter denne landsretsdom.
Vurdering af overskudsandel fra håndværkerfirmaet
Nævnet finder, at klagerens indtægter i form af opsparet eller udloddet overskud fra håndværkerfirmaet må betragtes som faktisk arbejdsrelateret indtjening. Dette skyldes:
- Klagerens væsentlige ejerandel på 49 procent af firmaet.
- Hans roller som bestyrelsesformand og ansat i firmaet.
- Hans mangeårige erfaring med firmaets ledelse og drift.
- At klagerens arbejdsindsats, trods reducerede timer, må antages at have nævneværdig betydning for firmaets udvikling og driftsresultat.
Samlet vurdering af erhvervsevnetab
Når klagerens løn fra håndværkerfirmaet og hans overskudsandel fra håndværkerfirmaet medregnes i hans aktuelle arbejdsindkomst, udgør hans økonomiske erhvervsevne mere end 1/3 af en normal arbejdsindtægt for en person af samme alder med lignende uddannelse i samme egn. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 8.B.2., som kræver et erhvervsevnetab på mindst 2/3 for udbetaling af ydelser.
Lignende afgørelser