Alm. Brand Liv og Pension A/S – Ophør af udbetaling af invaliderente til selvstændig erhvervsdrivende

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Liv og Pension A/S vedrørende udbetaling af invaliderente under en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne. Den centrale uenighed drejer sig om, hvorvidt indtægter fra forsikringstagerens egen virksomhed, herunder overskud og udbytte, skal medregnes i vurderingen af hans erhvervsevne.

Sagens baggrund

Forsikringstageren, der er født i 1960'erne, har i en årrække drevet en selvstændig håndværksvirksomhed. I foråret 2013 fik han en blodprop, hvilket medførte vedvarende psykiske gener og en sygemelding på deltid. Hans ugentlige arbejdstid blev reduceret til maksimalt 6 timer, og virksomhedens medarbejderstab blev halveret fra 10 til 5 ansatte.

Alm. Brand anerkendte oprindeligt, at forsikringstagerens generelle erhvervsevne var nedsat til under 1/3, og bevilgede præmiefritagelse samt udbetaling af invaliderente. Fra den 1. december 2017 blev udbetalingen dog nedsat til en supplerende invaliderente (80% af fuld ydelse), da selskabet vurderede, at erhvervsevnen var nedsat til mellem 1/3 og 1/2. Efter yderligere gennemgang af virksomhedens regnskaber meddelte Alm. Brand den 8. april 2019, at alle udbetalinger ville ophøre pr. 1. maj 2019, da de mente, at forsikringstagerens evne til at tjene penge ikke var nedsat til mindst halvdelen.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren er utilfreds med ophøret af invaliderenten og fastholder, at hans erhvervsevne er væsentligt begrænset på grund af hans helbred. Han argumenterer for, at indtægter fra passiv investering eller ejerskab, såsom udbytte og overskud fra hans firma, ikke kan sidestilles med indkomst fra 'personlig arbejdsindsats', som defineret i forsikringsbetingelsernes punkter 13.1 og 14.1. Til støtte herfor henviser klageren til en dom afsagt af Østre Landsret den 26. september 2018 (sag B-2036-15), der ifølge klageren fastslår, at indtægter fra investeringer og udbytte som ejer ikke kan anses for relevante i forsikringsaftaler om erhvervsevnetab.

Alm. Brands påstande: Alm. Brand fastholder, at det ikke giver et retvisende billede af klagerens indtægt, hvis man kun medregner hans løn og ikke virksomhedens indtægt. Selskabet anfører, at klageren fortsat deltager i virksomhedens drift, og at hans tilstedeværelse og deltagelse påvirker virksomhedens indtjening og resultat. De argumenterer for, at klagerens indkomst fra virksomheden, herunder overskud og udbytte, skal medregnes i vurderingen af hans erhvervsevne, da det betragtes som faktisk arbejdsrelateret indtjening. Selskabet henviser til, at deres forsikringsvilkår er sædvanlige for branchen, og at deres fortolkning er i overensstemmelse med tidligere ankenævnspraksis.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på omfattende dokumentation, herunder lægelige speciallægeerklæringer fra 2014 og 2016, der beskriver klagerens helbredstilstand og stærkt begrænsede arbejdskapacitet (maksimalt 6 timer ugentligt). Der er fremlagt årsopgørelser og regnskaber for klagerens virksomhed og holdingselskab for perioden 2009-2018, som viser betydelige overskud og udbytteudlodninger. Alm. Brand har desuden indhentet statistiske lønoplysninger for personer med ledelsesarbejde i bygge- og anlægsbranchen til sammenligning.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens helbredsmæssige forhold, som følge af blodproppen i 2013, er af en sådan karakter, at han ikke i andre relevante jobfunktioner vil være i stand til at tjene mere end mindst 1/3 af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Dette forhold er ikke bestridt af selskabet.

Det afgørende spørgsmål for nævnet er herefter, om klagerens aktuelle indtjening udgør mere end mindst 1/3 henholdsvis halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder, og om han af den grund er afskåret fra dækning. Henset til størrelsen på hans lønindkomst og virksomhedens overskud/udbyttebetaling i 2017 og 2018 er det afgørende, om virksomhedsoverskuddet og/eller udbyttebetalingen skal medregnes til hans indtjening, idet han i så fald tjener for meget til at være berettiget til forsikringsdækning.

Nævnet bemærker, at Østre Landsret i sag B-2036-15, afsagt den 26. september 2018, har udtalt, at indtægter, der kan henføres til investeringer og udbytte som ejer, ikke kan anses som relevante efter Forsikringsaftaleloven § 3. I den sag indeholdt forsikringsaftalen en definition på erhvervstab, som i det væsentlige var den samme som i nærværende sag. I sag B-2036-15 var sikrede ejer af en virksomhed, hvor sikrede efter en ulykke fortsat udførte opgaver, men nu kun af administrativ karakter.

På den baggrund finder nævnet i nærværende sag, at der ved begrebet "tjene" i forsikringsbetingelsernes forstand må forstås al faktisk arbejdsrelateret indtjening. Nævnet finder endvidere, at indtægter – der kan henføres til investeringer og udbytte som ejer – ikke kan anses som relevante efter forsikringsbetingelserne. Hvorvidt klagerens indtægter kan henføres til investeringer og udbytte som ejer, eller om de kan henføres til faktisk arbejdsrelateret indtjening, må bero på en konkret vurdering.

Som sagen foreligger oplyst, må nævnet lægge til grund, at klagerens personlige arbejdsindsats hovedsageligt består af arbejde på kontoret, herunder deltagelse i generalforsamlinger. Han startede virksomheden i 1999, hvorfor hans mangeårige erfaring med virksomhedens ledelse og kerneydelser har medført, at han har en væsentlig funktion i virksomheden. Der er derfor grundlag for at antage, at hans arbejdsindsats har nævneværdig betydning for virksomhedens udvikling og driftsresultat. Virksomhedens driftsresultat kan på den baggrund anses for at være relateret til klagerens personlige arbejdsindsats i virksomheden.

På den baggrund finder nævnet, at klagerens indtægter i form af overskud fra virksomheden og udlodning af udbytte fra virksomheden – som han er medejer af – må betragtes som faktisk arbejdsrelateret indtjening. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har ladet klagerens samlede indtægt, herunder overskuddet i hans virksomhed, indgå i grundlaget for erhvervsevneberegningen, og at selskabet pr. 1. maj 2019 har standset udbetalingerne. Nævnet henviser til tidligere afgørelser i sagerne 89958, 87292, 86147 og 79293.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Ankenævnets afgørelse: Klageren får ikke medhold.

Oversigt over klagerens samlede indkomst (løn + andel af overskud/udbytte):

Sammenholdt med den højeste medianløn for ledelsesarbejde (39.533 - 57.178 kr. pr. måned inkl. pension), viser tabellen, at klagerens økonomiske erhvervsevne ikke er nedsat til 1/2 eller derunder.