Sanktion ved afvisning eller ophør af Integrationsgrunduddannelse (IGU) - IGU sidestilles med arbejde

Krav om vejledning

Ankestyrelsen understregede, at ved afvisning af et kommunalt henvist IGU-forløb, er det en betingelse for sanktion, at borgeren er skriftligt vejledt om konsekvenserne.

Nedsættelse af hjælpen er betinget af, at kommunen samtidig med afgivelsen af tilbud om arbejde skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen afviser.

I den konkrete sag ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. Selvom kommunen havde henvist borgeren til IGU og denne afviste, var vejledningspligten ikke opfyldt, da vejledningen kun var givet mundtligt.

Vi lægger dog vægt på, at kommunen i telefonsamtale den 10. november 2017 har oplyst, at du ikke er vejledt skriftligt om konsekvensen ved afvisning af tilbud om arbejde.

Kommunen havde derfor ikke ret til at nedsætte borgerens integrationsydelse, og beløbet på 831 kr. skulle efterbetales.

Kommunen (jobcenteret) skal dog altid foretage en individuel og konkret vurdering af borgerens helbredsmæssige situation og kan på den baggrund nedsætte timetallet. Indsatsen skal påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter, at borgeren er blevet omfattet af arbejdspligten.

Indholdet af Arbejdspligten

De 37 timer kan sammensættes af forskellige aktiviteter, der skal bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet:

• Beskæftigelsesrettede tilbud: Primært virksomhedsrettede indsatser som nytteindsats, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
• Vejledning og opkvalificering: Adgangen hertil begrænses markant. Det kan kun gives i særlige tilfælde som korte, klart beskæftigelsesrettede kurser (f.eks. et truckcertifikat), der fører til et konkret job. Undtagelser gælder for danskundervisning, regne- og ordblindekurser samt sundhedsfaglig vejledning til borgere med gentagne sygemeldinger.
• Andre aktiviteter: Følgende kan også tælle med i de 37 timer:
  • Ordinære løntimer fra f.eks. et deltidsjob.
  • Danskuddannelse (for borgere i introduktionsprogram).
  • Samtaler i jobcenteret.
  • Forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet (op til 4 timer om ugen).
  • Deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.
  • Transporttid mellem de forskellige aktiviteter.

Ændringer vedrørende Nytteindsats

For at gøre systemet mere fleksibelt og øge brugen af nytteindsats, foretages flere ændringer:

• Varighedsbegrænsningen på 13 uger ophæves.
• Rimelighedskravet, som begrænser antallet af personer i tilbud i forhold til antallet af ordinært ansatte, afskaffes for nytteindsats.
• Formålet med nytteindsats udvides, så det også kan gives for at give borgeren kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.
• Der indføres en 'særligt tilrettelagt nytteindsats'. Dette er et kommunalt organiseret projekt, der ikke er tilknyttet en specifik arbejdsplads, hvor borgeren udfører samfundsnyttige opgaver.

Rådighed og Økonomi

Borgere omfattet af arbejdspligten skal stå til rådighed for de tildelte aktiviteter. Udeblivelse uden rimelig grund vil medføre sanktioner i form af fradrag i ydelsen efter gældende regler. Der indføres desuden en ny ordning, der giver mulighed for dækning af transportudgifter i forbindelse med deltagelse i tilbud, hvilket gøres skattefrit.

Andre Ændringer

• Navnet på integrationsprogrammet forenkles til 'introduktionsprogram'.
• Muligheden for at tilbyde højskoleophold til målgruppen fjernes.
• Personer med midlertidig opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine er eksplicit undtaget fra den nye arbejdspligt og fortsætter under de hidtil gældende regler.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Arbejdspligten indfases gradvist:

• For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse skal indsatsen være påbegyndt senest 30. juni 2025.
• For kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet fra 1. juli 2025, skal indsatsen være påbegyndt senest 31. december 2025.