Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En lønmodtager, som havde en ryglidelse og netop havde fået nyt kontorarbejde, søgte om støtte til anskaffelse af en specialdesignet kontorstol samt et hæve/sænkebord som arbejdsredskab.
Kommunen bevilgede den specielle kontorstol, men gav afslag på hjælp til hæve/sænkebordet. Dette afslag blev tiltrådt af Beskæftigelsesankenævnet.
Nævnet mente, at udgiften til et hæve/sænkebord ikke oversteg, hvad arbejdsgiveren forventedes at afholde, idet det blev anset for almindeligt kontorinventar. Sagen blev herefter forelagt for Ankestyrelsen for at afklare praksis for hjælp til sådanne redskaber efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede afgørelsen og gav ansøgeren afslag på hjælp til hæve/sænkebordet.
Ankestyrelsen fastslog, at tilskud til hjælpemidler på arbejdspladsen er betinget af, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren generelt forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Ankestyrelsen vurderede, at et hæve/sænkebord, der primært tjener til at fremme ergonomiske arbejdsforhold, i dag må anses for almindeligt kontorinventar. Dette medfører, at udgiften skal dækkes af arbejdsgiveren.
| Kriterium for tilskud | Vurdering | Konklusion |
|---|---|---|
| Udgift ud over arbejdsgivers forpligtelse | Nej | Hæve/sænkebord er standardinventar |
| Sædvanligt forekommende på arbejdspladsen |
| Ja |
| Arbejdsgiver skal afholde udgiften |
Ankestyrelsen udtalte principielt:
Da hæve/sænkeborde måtte anses for almindeligt kontorinventar, var der ikke tale om en udgift, der lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde.
Det blev desuden præciseret, at det er uden betydning for bevillingen efter aktivloven, at der faktisk ikke fandtes hæve/sænkeborde på den konkrete arbejdsplads. Med denne afgørelse blev Principafgørelse O-29-99 ophævet, hvilket har betydning for den fremtidige praksis.

Beskæftigelsesministeriet har modtaget 63 høringssvar til anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.



Klageren er omfattet af en livsforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension og klager over, at selskabet har afvist at yde yderligere forsikringsdækning for et anmeldt erhvervsevnetab.
Selskabet har ydet forsikringsdækning fra 1/7 2011 til 31/10 2012, men har afvist at yde yderligere dækning, da de mener, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i dækningsberettigende grad. Ifølge forsikringsbetingelserne giver forsikringen ret til invalidepension og præmiefritagelse, hvis den forsikredes erhvervsevne nedsættes til halvdelen eller mindre af den fulde erhvervsevne. Der er en karensperiode på 3 måneder.
Ankestyrelsen ophæver principmeddelelse 4-24 om kompressionsprodukter. Det sker på baggrund af en vejledende udtalelse fra Social- og Boligministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til udtalelsen. Det betyder, at vi ændrer praksis i sager om produkter, der både kan være et hjælpemiddel og behandlingsredskab.
En ny aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner skal sikre, at danskere, der har brug for kompressionsstrømper og andre kompressionsprodukter, let kan få dem udleveret.
Klageren, født i 1954, har arbejdet med handel og service siden folkeskolen og var butikschef indtil sin sygemelding. Hun lider af knægener og en stofskiftelidelse. Fra 13/6 2012 til 9/11 2012 var hun i virksomhedspraktik i et rengøringsfirma, hvor hun bl.a. kørte servicebil, udførte kontrol af rengøringsarbejder og kontorarbejde. Klageren er pr. 17/4 2013 berettiget til fleksjob.
Klageren anfører, at hun efter en knæoperation i 2011 og slidgigt i det andet knæ har været sygemeldt fra 15/3 2011 til 16/4 2013. Hun har været igennem et længere genoptræningsforløb og undersøgelser hos speciallæger, som alle er kommet til den konklusion, at hendes knæ aldrig kommer til at virke efter hensigten. Samtidig har hun to stofskiftesygdomme, som giver træthed og påvirker hendes funktionsevne. På baggrund af dette er hun bevilliget fleksjob på max 15 timer om ugen. Klageren mener, at hun i hele sin sygdomsperiode har været berettiget til udbetaling af invalidepension, og at Nordea uretmæssigt stoppede udbetalingen 31/10 2012.
Klageren forventer, at Nordea betaler det skyldige beløb fra november 2012 til og med 16. april 2013, og at de fremover overholder forpligtelserne i forsikringspolicen.
Selskabet fastholder sin afgørelse om at stoppe præmiefritagelsen og udbetalingen af invalidepension pr. 1/11 2012. De vurderer, at klagerens tilstand er stabiliseret, og at hendes erhvervsevne i et ikke-knæbelastende arbejde ikke er nedsat med mindst halvdelen. Selskabet har lagt vægt på en speciallægeerklæring, der viser, at klageren har problemer med sine knæ ved belastning, men at der er ens bevægelighed i begge knæ. Selskabets lægekonsulent vurderer, at klagerens erhvervsevne i tidligere erhverv som butikschef er nedsat med mindst halvdelen, men at hendes erhvervsevne i et ikke knæbelastende arbejde ikke er nedsat med mindst halvdelen.
Selskabet mener, at klagerens stofskiftesygdom er velreguleret med medicin og ikke er af stor betydning for erhvervsevnen. De fremhæver, at kommunens afgørelse om fleksjob ikke er afgørende for deres vurdering, da kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra andre kriterier end de helbredsmæssige forhold, som selskabet lægger vægt på. Selskabet henviser til en Højesteretsafgørelse, der fastslår, at kommunens vurdering af arbejdsevnen ikke beviser eller skaber formodning om størrelsen af erhvervsevnetabet.
Selskabet bemærker, at den arbejdsprøvning, klageren har været i, ikke har været optimal i forhold til hendes knægener, da den delvist har bestået af inspektion med kørsel, hvilket har været belastende. De vurderer, at klageren formentlig ville kunne klare at arbejde mere i et ikke-knæbelastende arbejde uden kørsel og med mulighed for skiftende arbejdsstillinger.

Klageren har en arbejdsmarkedspensionsordning i Sampension KP, Livsforsikring A/S med dækning ved tab af erhvervsevne. H...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over PFA Pensions afslag på at yde dækning for tab af erhvervsevne efter ...
Læs mere