Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En borger ansøgte kommunen om støtte til køb af bil, herunder almindeligt lån, fritagelse for brændstofsafgift og tilskud til særlig indretning, i medfør af daværende Lov om social service § 99. Borgeren var visiteret til fleksjob og havde deltaget i virksomhedspraktik, men blev afskediget i oktober 2004 og modtog herefter ledighedsydelse.
Amtskommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at funktionsnedsættelsen ikke var tilstrækkelig svær til at vanskeliggøre fastholdelse af arbejde uden brug af bil. Borgeren påbegyndte først et fleksjob i februar 2005, efter at nævnets afgørelse var truffet.
Nævnet ændrede amtskommunens afgørelse i december 2004 og bevilgede støtten. Nævnet argumenterede for, at borgeren fortsat skulle bedømmes på et erhvervsmæssigt grundlag, selvom borgeren midlertidigt var uden konkret ansættelse.
Amtskommunen klagede over denne vurdering. De gjorde gældende, at da borgeren modtog ledighedsydelse og ikke havde et konkret tilbud om fleksjob, skulle ansøgningen vurderes på et trivselsmæssigt grundlag, hvilket er et strengere kriterium.
Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse. Ankestyrelsen fastslog principielt, at ansøgningen om støtte til køb af bil på afgørelsestidspunktet skulle have været vurderet på trivselsmæssigt grundlag.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren på tidspunktet for nævnets afgørelse hverken var i et ansættelsesforhold eller havde et konkret tilbud om fleksjob. Modtagelsen af ledighedsydelse uden et konkret kørselsbehov knyttet til et arbejde, betød, at det erhvervsmæssige grundlag ikke kunne anvendes.
Det er en betingelse for at opnå støtte til bil på erhvervsmæssigt grundlag, at der er behov for kørsel til og fra et arbejde.
Ankestyrelsen understregede, at manglen på et konkret arbejde betød, at kriterierne for erhvervsmæssig bedømmelse, jf. betingelserne i Lov om social service § 114, stk. 1, ikke var opfyldt.
| Bedømmelsesgrundlag |
|---|
| Krav til erhvervsmæssig vurdering |
|---|
| Konklusion i denne sag |
|---|
| Erhvervsmæssigt | Konkret behov for kørsel til ansættelse/arbejde | Ikke opfyldt - borger modtog ledighedsydelse |
| Trivselsmæssigt | Vurdering baseret på daglige livsforhold | Det korrekte grundlag |
Ankestyrelsen fandt desuden, at nævnets oprindelige bevilling var udtryk for en "mild vurdering" givet borgerens ensidige benlidelse. Selvom afgørelsen blev ændret principielt, medførte det dog ikke en faktisk ændring af det lån til støtte til køb af bil, som nævnet allerede havde bevilget.

Beskæftigelsesministeriet har modtaget 63 høringssvar til anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.
Dette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 2025. Reformen sigter mod at skabe en mere værdig, fri og forenklet beskæftigelsesindsats, der fokuserer på den enkelte borger og sagsbehandlerens faglighed, samtidig med at udgifterne reduceres med 2,6-2,7 mia. kr. varigt fra 2030.
Organisering og styring:
Højesteret har den 19. marts 2024 afsagt en dom om forskud på udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne i en konkret sag om ledighedsydelse.
Rådet for Socialt Udsatte vurderer konsekvenserne af den nye beskæftigelsesreform og udtrykker bekymring for, at de mest udsatte ledige kan blive nedprioriteret i kommunerne.
Kontaktforløb og tilbud:
Afskaffelse af ordninger og ydelser:
Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:
Sygemeldte:
Digitalisering og data:
Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.
De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikret mod Nordea Pension vedrørende ophør af præmiefritagelse og udbetaling af i...
Læs mere
Klageren, en selvstændig VVS-installatør født i 1964, klagede over Danica Pensions afvisning af at udbetale halve ydelse...
Læs mere
Tvist om erhvervsevneforsikring ved fleksjobansættelse efter stress og fysiske gener