Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borger, der var lammet og havde fået bevilget et el-køretøj som hjælpemiddel efter serviceloven. Borgeren søgte om hjælp til udskiftning af batterierne til køretøjet.
Kommunen afslog ansøgningen. Kommunen mente, at udskiftningen af batterierne var en driftsudgift på lige fod med pærer og sikringer, og at batterierne kunne købes i almindelig handel hos f.eks. lokale cykelhandlere og autoforhandlere. Kommunen mente desuden, at udskiftningen ikke nødvendigvis skulle foretages af en fagmand, men kunne klares af borgeren selv.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse, idet de fandt, at batterierne ikke i hjælpemiddelbekendtgørelsens forstand kunne købes i almindelig handel. Kommunen klagede herefter over nævnets selvmodsigende begrundelse, da nævnet selv havde nævnt, at batterierne kunne købes hos lokale cykelhandlere. Sagen blev sendt til Ankestyrelsen for at få en principiel afklaring af fortolkningen af reglerne.
Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse om at yde hjælp til udskiftning af batterierne, men med en ændret begrundelse. Afgørelsen præciserede forståelsen af betingelserne i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 3, som regulerer støtte til batterier.
Ankestyrelsen fandt, at batterierne til el-køretøjet kunne købes i almindelig handel, da de var identiske med almindelige startbatterier til personbiler og blev forhandlet bredt (autoforhandlere, autotilbehørforhandlere m.v.). Borgeren opfyldte derfor ikke det første kriterium.
Det afgørende blev det andet kriterium: om batterierne ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren. Ankestyrelsen lagde vægt på udtalelser fra Socialministeriet og Hjælpemiddelinstituttet.
| Kriterium | Resultat | Begrundelse | Principiel betydning |
|---|
| Kan købes i almindelig handel? | Nej (kriteriet opfyldt) | Batterier kunne købes hos bilforhandlere og cykelhandlere. | Dette kriterium var ikke opfyldt. |
| Kan/bør udskiftes af ansøgeren? | Ja (kriteriet opfyldt) | Kræver motorisk snilde, styrke og omhu. Fejlmontering kan skade driftssikkerheden. | Åbner for bevilling, når udskiftningen er for vanskelig for borgeren. |
Ankestyrelsen lagde vægt på, at udskiftningen af batterier til el-køretøjer kan være en besværlig proces, der kræver motorisk snilde og omtanke.
De batterier, der her er tænkt på, omfatter først og fremmest batterier, akkumulatorer eller lignende, hvor selve det at installere batteriet i det pågældende hjælpemiddel kræver en ekspertise eller viden/omhu, som det ikke nødvendigvis kan forventes, at ansøgeren er i besiddelse af.
Grundet borgerens funktionsnedsættelse og risikoen for at skade køretøjets driftssikkerhed ved forkert montering, fandt Ankestyrelsen, at batterierne ikke kunne eller burde udskiftes af manden. Han var derfor berettiget til hjælp efter Serviceloven § 112, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens undtagelsesbestemmelse.

Ankestyrelsen ophæver principmeddelelse 4-24 om kompressionsprodukter. Det sker på baggrund af en vejledende udtalelse fra Social- og Boligministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til udtalelsen. Det betyder, at vi ændrer praksis i sager om produkter, der både kan være et hjælpemiddel og behandlingsredskab.
Forslaget til Ældrelov har til formål at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven tilsigter særligt at understøtte den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg på grund af nedsat funktionsevne i forbindelse med aldring, men kan også omfatte andre ældre personer under folkepensionsalderen, hvis deres behov svarer til den ældre målgruppe. Loven gælder dog ikke for borgere omfattet af servicelovens §§ 95 eller 96 (kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance).
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere, herunder opsøgende indsatser målrettet personer med forebyggelsespotentiale. Dette erstatter de tidligere lovregulerede forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Loven fastholder også kommunalbestyrelsens forpligtelse til at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og yde støtte til frivilligt arbejde. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige.
Et centralt element er indførelsen af helhedspleje, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal omfatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Formålet er at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats, hvor indholdet løbende kan tilpasses borgerens behov og ressourcer i dialog med den udførende medarbejder, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang. Tilrettelæggelsen skal tage afsæt i en helhedsorienteret, tværfaglig tilgang med fokus på kontinuitet, fleksibilitet og færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Kommunen skal så vidt muligt respektere plejetestamenter fra personer med demensdiagnose. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad leveret til borgere i eget hjem (§ 13) og fuld forplejning i plejehjem m.v. (§ 14). Kommunalbestyrelsen kan desuden udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til borgere, der modtager helhedspleje. Loven viderefører også muligheden for afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en ældre, samt midlertidigt ophold for personer med særligt behov for pleje og omsorg.
Loven pålægger kommunalbestyrelsen at skabe grundlag for, at borgere, der modtager helhedspleje eller madlevering, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf kun én kan være kommunal. Dette kan opfyldes ved at indgå kontrakt med leverandører eller ved at tilbyde et fritvalgsbevis. Leverandører af helhedspleje skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje. Der fastsættes regler for afregningspriser for private leverandører baseret på kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger, herunder krav om efterberegning og efterbetaling ved uoverensstemmelser. Borgere kan fortsat vælge en selvudpeget hjælper til at udføre opgaverne i pleje- og omsorgsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan for håndtering af konkurser hos private leverandører og stille krav om regnskabsindsigt og bankgaranti.
Ældreministeren skal samle og formidle oplysninger om kommunale og private plejeenheder og leverandører i en landsdækkende Plejeoversigt for at sikre gennemsigtighed og understøtte det frie valg. Kun registrerede enheder kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud kan indbringes for Ankestyrelsen, og kommunen fører tilsyn med de tilbud, den har truffet afgørelse om.
Modtagere af tilbud skal som udgangspunkt betale for ydelserne, dog ikke for personaleomkostninger i forbindelse med helhedspleje. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om betaling og beregningsgrundlag. Loven fastholder kravet om etablering af mindst ét ældreråd i hver kommune, hvis medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med visse overgangsbestemmelser for eksisterende afgørelser og ordninger, hvoraf nogle først fuldt ud implementeres den 1. juli 2027. Eksisterende plejehjem og beskyttede boliger drives videre efter hidtil gældende regler, dog uden opkrævning af betaling for særlig service som følge af plejehjemsopholdet.
Dette lovforslag er et følgelovforslag til det samtidigt fremsatte forslag til 'barnets lov'. Formålet er at gennemføre ...
Læs mereLovforslaget introducerer Barnets lov, en ny selvstændig hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i servicelove...
Læs mereUdkast til vejledning om ældreloven: En omfattende guide til kommunal ældrepleje og borgernes rettigheder

Afskrivning ved el-skade på gasfyr: Uenighed om definition af "el-dreven ting"