Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Denne principafgørelse omhandler tre sager, der alle drejede sig om anerkendelse af karpaltunnelsyndrom (CTS) som erhvervssygdom efter fortegnelsen. Formålet var at præcisere definitionen af de centrale kriterier: længerevarende, kraftbetonet og håndledsbelastende arbejde.
Sag 1 vedrørte en kvinde, der i perioden 1992-2000 arbejdede på et slagteri med at rykke halve grisekroppe på plads og afskære grisehoveder. Arbejdet indebar håndtering af store vægte (op til 28 tons/time ved rykning) og vridebevægelser med venstre hånd ved afskæring af hoveder, når disse lå skævt.
Sag 2 omhandlede en kvinde, der i ca. 9 måneder (1990-1991) pakkede toldfri varer og fjernede metalskuffer, hvor løftevægten var op til 15 kg. Belastningen var kendetegnet ved at være varierende, og symptomerne debuterede tidligt.
Sag 3 drejede sig om en kvinde, der i 9 år (1989-1998) udelukkende pyntede islagkager ved at sprøjte is ud af en pose, hvilket indebar op til 9.000 gentagne bøje-strække bevægelser i højre håndled dagligt. Arbejdet var højrepetitivt, men kraftanvendelsen blev vurderet som moderat.
Alle sager blev oprindeligt afslået af Arbejdsskadestyrelsen (ASS), da arbejdet ikke opfyldte fortegnelsens krav om at være længerevarende, kraftbetonet, håndledsbelastende efter Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 10, stk. 1.
Ankestyrelsen fastsatte en ny principiel fortolkning af de afgørende kriterier for anerkendelse af karpaltunnelsyndrom.
Ankestyrelsen fastslog, at vurderingen af belastningskriterierne beror på en konkret, samlet vurdering af arbejdets intensitet og art. Vedrørende kraftbetonet arbejde fastslog Ankestyrelsen:
Arbejdet skal styrkemæssigt være mekanisk og fysiologisk relevant i forhold til overbelastning af håndled og/eller underarm. Det betyder, at almindeligt løftearbejde, uanset vægten, ikke i sig selv indebærer, at arbejdet kan anses for kraftbetonet, håndledsbelastende i bekendtgørelsens forstand.
Vedrørende varighed og intensitet fastslog Ankestyrelsen, at det er en relativ vurdering af arbejdsbelastningens intensitet, der afgør, om et arbejde er længerevarende.
Vigtigt princip om højrepetitivt arbejde (Uden for fortegnelsen):
Har en person med karpaltunnelsyndrom således i længere tid udført et højrepetitivt arbejde, som ikke samtidig har krævet anvendelse af betydelig muskelstyrke, kan det ikke på forhånd anses for udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på anerkendelse udenfor fortegnelsen.
Ankestyrelsen stadfæstede afslagene i Sag 1 og Sag 2, men hjemviste Sag 3 til fornyet behandling og forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
| Sag | Type belastning | Vurdering af belastning | Ankestyrelsens Afgørelse |
|---|---|---|---|
| 1 | Slagteri | Ikke tilstrækkeligt kraftbetonet, mangler vrid/rotationer i hovedparten af tiden. | Stadfæstet Afslag (Udsigtsløs forelæggelse) |
| 2 | Pakning/løft | Ikke længerevarende, ikke kraftbetonet. Løft er ikke i sig selv belastende. | Stadfæstet Afslag (Udsigtsløs forelæggelse) |
| 3 | Ispyntning | Ikke kraftbetonet, men højrepetitivt (8-9.000 bevægelser/dag). | Hjemvist (Skal forelægges udvalget jf. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 10, stk. 3) |
I Sag 3 blev der lagt vægt på, at det højrepetitive arbejde over 8-9 år kunne udgøre en særlig risiko, og derfor ikke var udsigtsløst at forelægge for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på anerkendelse efter bestemmelsen om andre sygdomme under særlig risiko Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 9.
Det er muligt at få genoptaget sager om kuskehånd efter vibrationsudsættelse, som tidligere er blevet afvist.

Klageren, født i 1961, havde en arbejdsmarkedspensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevnen i Sampension KP Livsforsikring A/S. Hun klagede over, at selskabet havde afvist dækning ved erhvervsevnetab på baggrund af diagnosen fibromyalgi, stillet efter hendes indtræden i pensionsordningen den 1. juni 2008.
Ny udredningsrapport giver ikke anledning til ændringer på fortegnelsen over erhvervssygdomme eller i forelæggelsespraksis for Erhvervssygdomsudvalget.
Det er nu muligt at få genoptaget sager om karpaltunnelsyndrom, som tidligere er blevet afvist med den begrundelse, at nerveledningsundersøgelsen ikke har kunne bekræfte diagnosen.
Selskabet afviste kravet med henvisning til, at klagerens erhvervsevne allerede ved optagelsen i pensionsordningen var nedsat med mindst 2/3 i alle erhverv, vurderet ud fra helbredsmæssige kriterier, jf. pensionsregulativets § 7. Da der ikke efter optagelsen var tilkommet nye helbredsmæssige gener, der i sig selv kunne begrunde et erhvervsevnetab på mindst 2/3, mente selskabet ikke, at klageren havde krav på dækning.
Klageren anførte:
Klageren blev sygemeldt fra sit arbejde som gravermedhjælper den 2. september 2009 og gennemgik efterfølgende operationer, genoptræning, opsigelse, undersøgelser, arbejdsprøvning og vurdering frem til pensionstilkendelse gældende fra 1. oktober 2011. Selskabet indhentede oplysninger fra kommunen og journaloplysninger fra klagerens praktiserende læge for perioden 1. juni 1998 til 1. juni 2008.
Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klagerens erhvervsevne skulle være varigt nedsat med mindst 2/3 i alle erhverv, jf. § 5B, og at der ikke var ret til dækning, hvis erhvervsevnen allerede var nedsat med 2/3 eller mere ud fra helbredsmæssige kriterier på tidspunktet for optagelse i pensionsordningen, jf. § 7 om generel begrænsning. Selskabet anførte, at de aktuelle symptomer var de samme som dem, der havde været i adskillige år, også selvom der først blev sat en diagnose på symptomerne efter tegning.

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikret mod Nordea Pension vedrørende afslag på præmiefritagelse og udbetaling af ...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikret mod StK:Pension vedrørende klausuler, der er blevet indsat med tilbagevirk...
Læs mere