Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En 46-årig kvinde, der modtog kontanthjælp sammen med sin mand, søgte kommunen om økonomisk hjælp til en nødvendig tandbehandling. Hendes eksisterende 6-leddede bro var defekt og kunne ikke repareres, og den eneste holdbare løsning ville koste 40.488 kr. Familien havde et månedligt rådighedsbeløb på lidt over 8.000 kr.
Kommunen afslog oprindeligt ansøgningen med den primære begrundelse, at udgiften var for stor til at kunne afholdes af en almindelig lønindtægt. Kommunen foreslog, at der i stedet skulle findes billigere tilbud.
Efterfølgende blev der fremskaffet to alternative forslag, men den tandlægefaglige vurdering fastslog, at disse ikke var holdbare løsninger. Kommunen anerkendte således, at den dyreste behandling var den eneste forsvarlige mulighed, men fastholdt alligevel sit afslag baseret på argumentet om almindelig lønindtægt.
Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse, hvorefter kommunen klagede til Ankestyrelsen. Kommunen ønskede en principiel afklaring af, om afslag kunne gives alene med henvisning til punkt 409 i vejledningen om aktiv socialpolitik.
Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var berettiget til at afslå ansøgningen om økonomisk støtte til tandbehandling alene med den begrundelse, at udgiften ikke kunne afholdes af en almindelig lønindtægt.
Da kommunen havde fastslået, at behandlingen var nødvendig, og at de alternative løsninger ikke var forsvarlige, var kommunen forpligtet til at foretage en fuld skønsmæssig vurdering af borgerens forhold, jf. Aktivloven § 82.
Ankestyrelsen understregede det principielle krav om en samlet vurdering, hvilket indebærer, at man ikke kan bruge et ensidigt kriterium for afslag.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde vurderet, at den ansøgte behandling var nødvendig, og at kommunen ikke havde fundet de alternative behandlingsforslag forsvarlige.
Kommunen skulle i sin vurdering have taget stilling til, om ansøgeren selv kunne dække en del af udgiften af familiens rådighedsbeløb, eksempelvis via en afdragsordning med tandlægen. Ankestyrelsen tiltrådte dermed Det Sociale Nævns afgørelse og hjemviste sagen til kommunen for at foretage den nødvendige, samlede skønsmæssige vurdering, der også skal leve op til Retssikkerhedsloven § 69 om kommunens forpligtelse til at behandle sager korrekt.
Høringssvar vedrørende vederlagsfri tandpleje for kontanthjælpsmodtagere m. fl.
Dette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle reglerne og forbedre vilkårene for børn i lavindkomstfamilier. Forslaget indfører en ny ydelsesstruktur, afskaffer eksisterende regler som 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, og introducerer nye ydelser og incitamenter.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Kommunen var berettiget til at give afslag på specialtandpleje til tandfjernelse i fuld narkose, da behandlingen vurderes at kunne gennemføres hos en privatpraktiserende tandlæge.
Lovforslaget erstatter de nuværende ydelser (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) med en samlet kontanthjælp baseret på tre grundlæggende satser og forskellige tillæg:
Udover grundsatserne indføres følgende tillæg:
225-timersreglen og kontanthjælpsloftet afskaffes. Dette betyder, at hjælpen til ægtepar og ugifte personer ikke længere nedsættes, hvis de ikke opfylder et arbejdskrav på 225 timer, og der er ikke længere en øvre grænse for den samlede hjælp fra kontanthjælpssystemet, særlig støtte og boligstøtte.
I stedet for kontanthjælpsloftet indføres et boligstøtteloft for gifte eller samlevende personer, der modtager den forhøjede sats. De kan maksimalt modtage 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte. Undtagelser gælder for husstande med stærkt bevægelseshæmmede eller personer med døgnhjælp/anviste ældreboliger.
En ny model for fradrag for arbejdsindkomster indføres. Kommunen skal se bort fra et fribeløb (2.500 kr. for forhøjet sats, 5.000 kr. for grundsats/mindstesats) og et procentfradrag på 35% af indtægter ud over fribeløbet. Derudover indføres et indkomstloft (20.359 kr. for forhøjet sats, 17.305 kr. for grundsats/mindstesats), hvorefter overskydende indtægter fradrages krone for krone. Dette gælder dog ikke for førstegangsansøgere af kontanthjælp.
Et nyt fritidstillæg på 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn (reduceret til 112,50 kr. for enlige forsørgere) indføres for børn under 18 år, der bor hos kontanthjælpsmodtageren. Tillægget skal anvendes til fritids-, kultur-, sociale eller faglige arrangementer eller udstyr til uddannelse. Der kan maksimalt ydes tillæg for tre børn pr. familie. Modtagere skal dokumentere, at en tredjedel af beløbet er anvendt til formålet.
Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, får ret til 100% dækning af egenbetalingen for tilskudsberettiget medicin (efter sundhedslovens tilskud). Dette gælder også for deres egne børn under 18 år. Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af dette tilskud, selvom det måtte være udbetalt uberettiget.
Kommunen får pligt til at afklare aktivitetsparate personer over 30 år, når de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal vurdere, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller hvilken indsats der ellers kan iværksættes.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, men har virkning fra den 1. juli 2025 for de fleste bestemmelser. Kommunerne skal i perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2025 vejlede borgere om de nye satser og tillæg. Der er overgangsregler for bl.a. ferieret og afklaring af aktivitetsparate borgere. Regler udstedt i medfør af tidligere lovbestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. F.eks. vil ægtefæller, hvis kontanthjælp bortfaldt pga. 225-timersreglen før 1. juli 2025, kunne modtage hjælp igen uden at blive betragtet som nyansøgere. Fritidstillægget er skattefrit. ATP-bidrag indbetales for modtagere af forhøjet sats, hvis der ikke er foretaget fradrag i hjælpen. Kommunernes finansiering af ydelser tilpasses de nye regler. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får adgang til oplysninger til statistik og analyse. Der er ikke længere mulighed for forsøgsordninger med lempeligere indkomstfradrag, da dette nu er en del af den generelle lovgivning. Udbetaling Danmark får nye opgaver i forbindelse med boligstøtteloftet og samkøring af data. ATP-bidrag for revalideringsydelse og ledighedsydelse justeres til de nye satser. Regler for tilskud til tandpleje justeres til de nye ydelsesniveauer. Henvisninger i andre love til de gamle ydelsesbetegnelser opdateres til 'kontanthjælp'. Repatrieringsloven og SU-loven opdateres også med henvisning til de nye kontanthjælpsbestemmelser.
Lovforslaget introducerer en ny kommunal tandplejeordning, **socialtandpleje**, som skal sikre vederlagsfri tandpleje ti...
Læs mereDette lovforslag har til formål at harmonisere reglerne for udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, så retspsykiat...
Læs mere
Afgørelse om dækning af tandbehandling under udstationeringsforsikring
