Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en pensionist, der i 1994 afhændede sin del af en virksomhed, hvori han aktivt havde deltaget. Han benyttede sig af muligheden i virksomhedsskatteloven til at overføre det optjente virksomhedsoverskud til beskatning i 1995, året efter afhændelsen.
Kommunen foretog ved den årlige omberegning pr. 1. januar 1997 en genberegning af pensionen. De konstaterede, at pensionisten i 1995 havde hævet det opsparede overskud, og de mente, at dette beløb skulle betragtes som arbejdsindkomst, hvilket ville medføre en bortregulering af folkepensionens grundbeløb.
Kommunen henviste til, at overskud af virksomhed, hvori pensionisten aktivt tager del, indgår i indtægt ved personligt arbejde, jf. Pensionsloven § 27, stk. 1. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og lagde vægt på, at pensionisten i 1994, hvor overskuddet blev overført, tog aktivt del i driften.
Klager gjorde gældende, at han ikke længere deltog i virksomheden i 1995, hvor overskuddet blev beskattet, og at indtægten derfor ikke burde medføre en bortregulering af pensionen.
Ankestyrelsen fastslog, at det overførte virksomhedsoverskud skulle indgå ved beregningen af folkepensionen som indtægt ved personligt arbejde.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at overskuddet var indtjent i 1994 og således vedrørte en periode, hvor klager efter det oplyste fortsat selv deltog aktivt i driften af virksomheden.
Det blev dog samtidigt fastslået, at overskuddet skulle indgå i den personlige indkomst for det år, hvor beløbet blev hævet og beskattet, hvilket var 1995.
Ankestyrelsen fandt, at det overførte overskud ikke skulle indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af folkepensionens grundbeløb i 1997, som kommunen ellers havde besluttet.
Dette skyldtes, at pensionistens indtægtsforhold var ændrede i forhold til slutligningen for 1995, da han ikke længere havde indtægt ved personligt arbejde, jf. Pensionsloven § 39, stk. 2, nr. 1.
Ankestyrelsen fandt derfor, at beregningen af pensionen for 1997 måtte foretages på grundlag af den forventede fremtidige indkomst.
Sagen blev hjemvist til kommunen. Kommunen skulle tage stilling til, om betingelserne i Pensionsloven §§ 41 og 42 for at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt pension i 1995 var opfyldt, herunder om beløbene var modtaget mod bedre vidende.
SkatteministerietOversigt over de regulerede beløbsgrænser og skattesatser i pensionsbeskatningsloven for de kommende to år.
ØkonomiministerietØkonomiministeriet præsenterer nu den årlige analyse af indkomstudvikling og -forskelle i Danmark, som har fokus på perioden henover coronapandemien og frem til 2022. Offentliggørelsen af analysen sker i forlængelse af, at Økonomiministeriet har færdiggjort lovmodellens datagrundlag for 2022.
ØkonomiministerietDette lovforslag indfører en ny ret til Tidlig Pension for personer, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet er at give dem, der er startet tidligt med at arbejde og ofte har haft et fysisk hårdt arbejdsliv, en mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet op til tre år før folkepensionsalderen. Ordningen er baseret på objektive kriterier i form af antal år på arbejdsmarkedet (anciennitet) og administreres af Udbetaling Danmark.
Retten til Tidlig Pension er betinget af, at man har opnået en vis anciennitet på arbejdsmarkedet. Ancienniteten opgøres i perioden fra det fyldte 16. år og frem til 6 eller 7 år før folkepensionsalderen, afhængigt af fødselsår.
Udviklingen i de reale disponible indkomster har over de seneste år været kraftigt påvirket af inflationen. I 2023 betød lønstigninger og aftagende inflation, at de gennemsnitlige reale disponible indkomster steg med omkring 1 pct.
Anciennitetskrav for ret til Tidlig Pension (§ 26 g):
| Fødselsperiode | Ret til 1 års Tidlig Pension | Ret til 2 års Tidlig Pension | Ret til 3 års Tidlig Pension |
|---|---|---|---|
| 1. juli 1955 - 31. dec. 1964 | 42 års anciennitet | 43 års anciennitet | 44 års anciennitet |
| 1. jan. 1965 - 31. dec. 1968 | 43 års anciennitet | 44 års anciennitet | 45 års anciennitet |
| 1. jan. 1969 - 31. dec. 1970 | 44 års anciennitet | 45 års anciennitet | 46 års anciennitet |
For personer født 1. januar 1971 eller senere vil anciennitetskravet blive reguleret i takt med den generelle folkepensionsalder.
Anciennitet kan optjenes på flere måder for at afspejle et helt arbejdsliv:
Lønmodtagere (§ 26 h og § 26 i): Anciennitet opgøres primært på baggrund af indbetalte ATP-bidrag. Reglerne tager højde for forskellige ATP-satser gennem tiden. For personer over 18 år foretages en deltidskorrektion, så deltidsarbejde i et vist omfang tæller som fuldtidsanciennitet. Hvis der ikke er indbetalt ATP, kan anciennitet dokumenteres via f.eks. lønsedler. Beskæftigelse i andre EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien, Færøerne og Grønland kan også medregnes.
Selvstændigt Erhvervsdrivende (§ 26 k): Anciennitet optjenes baseret på virksomhedens årlige nettooverskud. Et overskud svarende til den maksimale årlige dagpengesats giver 1 års anciennitet. Overskud fra gode år kan i et vist omfang overføres til år med lavere eller intet overskud.
Anciennitet ved Fødsel eller Adoption (§ 26 l): Begge forældre optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption. Derudover optjener mødre 4 ugers ekstra anciennitet før fødslen, og adoptanter optjener 2-8 ugers ekstra anciennitet afhængigt af, om barnet er adopteret fra Danmark eller udlandet.
Anciennitet fra Offentlige Ydelser (§ 26 m): Perioder på visse offentlige ydelser, der forudsætter en forudgående arbejdsmarkedstilknytning, medregnes. Dette omfatter bl.a.:
Ansøgning (§ 26 q): Man kan ansøge om at få sin anciennitet vurderet op til 6 år før folkepensionsalderen. Ansøgning sker digitalt hos Udbetaling Danmark, som har en sagsbehandlingsfrist på 6 måneder (dog forlænget til 12 måneder i en overgangsperiode).
Krav om Arbejdsmarkedstilknytning (§ 26 r): For at kunne overgå til Tidlig Pension er det en betingelse, at man i en sammenhængende periode på 6 måneder (som ligger 9 til 3 måneder før overgangen) har bevaret en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan opfyldes ved beskæftigelse (minimum 39 timer/måned) eller medlemskab af en a-kasse.
Overgang (§ 26 s): Senest 3 måneder før den mulige overgangsdato skal man bekræfte over for Udbetaling Danmark, at man ønsker at modtage ydelsen.
Grundbeløb (§ 48 a): Ydelsen udgør 13.550 kr. pr. måned (2020-niveau) før skat. Beløbet satsreguleres årligt.
Nedsættelse for Arbejdsindkomst (§ 32 e): Indtægter ved personligt arbejde medfører nedsættelse af pensionen. Der er et årligt bundfradrag på 24.000 kr. (2020-niveau). Indtægt herover medfører en nedsættelse på 64 %.
Nedsættelse for Pensionsopsparing (§ 32 g og § 32 h): Værdien af pensionsordninger opgøres 3 år før folkepensionsalderen. Den årlige værdi af pensionerne beregnes (for livrenter 80% af årlig ydelse, for depoter 5% af depotværdi). Der er et samlet bundfradrag på 100.000 kr. (2020-niveau). Den del af den årlige pensionsværdi, der overstiger bundfradraget, fratrækkes fuldt ud i den Tidlige Pension.
Datoer (§ 17 og § 18): Loven træder i kraft den 1. januar 2021. Der kan ansøges fra den 1. august 2021, og de første udbetalinger af Tidlig Pension kan ske fra den 1. januar 2022.
Kompensation (§ 20): Personer, der modtager efterløn eller fleksydelse inden 1. januar 2022, kan ved overgang til Tidlig Pension modtage en kompensation. Dette er et alternativ til at få tilbagebetalt sine efterløns- eller fleksydelsesbidrag.
Lovforslaget medfører konsekvensændringer i en lang række andre love, herunder skattelovgivningen, lov om arbejdsløshedsforsikring, sygedagpengeloven og udlændingeloven, for at sikre, at modtagere af Tidlig Pension ligestilles med andre pensionistgrupper i relevante sammenhænge.
Lovforslaget har til formål at gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde efter folkepensionsalderen ved at fjerne...
Læs mereDette lovforslag udmønter dele af aftalen 'Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked' fra januar 2022. Hovedformålet ...
Læs mere
Landsskatteretten: Fradrag for kontingent, restaurationsudgifter og pensionsindskud
