Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1123 af 21/10/2024

Beskæftigelsesministeriet

Pensionsloven § 41

Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark, Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, jf. dog stk. 2, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark.

Stk. 3. Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

Stk. 4. Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.