Nye IT-retlige Rammer: Fra AI-beskyttelse og Digitale ID-kort til Modernisering af CVR og Jernbanen

Nye IT-retlige Rammer: Fra AI-beskyttelse og Digitale ID-kort til Modernisering af CVR og Jernbanen

Den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, og lovgivningen må følge med for at skabe klare rammer, beskytte borgernes rettigheder og fremme innovation. De seneste juridiske opdateringer inden for IT-retten afspejler netop denne balancegang. Vi ser en proaktiv tilgang til regulering af kunstig intelligens, et øget fokus på digital datasikkerhed og en fortsat digitalisering af centrale samfundssektorer. Denne artikel giver et dybdegående overblik over de vigtigste ændringer og deres praktiske betydning for borgere og virksomheder.

Ophavsret i AI-alderen: Ny Beskyttelse mod Digitale Efterligninger

Fremkomsten af avanceret kunstig intelligens og deepfake-teknologi har skabt nye og komplekse udfordringer for beskyttelsen af personlig identitet og kunstnerisk integritet. Et nyt lovforslag fra Kulturministeriet tager direkte hånd om disse udfordringer ved at indføre to nye, markante beskyttelsesmekanismer i ophavsretsloven. Formålet er at skabe et værn mod misbrug af virkelighedsnære, digitalt genererede efterligninger af personer og deres præstationer. Læs høringsudkastet om beskyttelse mod digitale efterligninger

For det første indføres en generel beskyttelse for alle fysiske personer i en ny § 73 a. Denne bestemmelse forbyder, at virkelighedsnære digitale efterligninger af en persons udseende, stemme eller andre personlige kendetegn gøres offentligt tilgængelige uden samtykke. For det andet styrkes rettighederne for udøvende kunstnere og artister med en ny § 65 a, der giver en specifik beskyttelse mod uautoriseret brug af digitale efterligninger af deres kunstneriske præstationer. Begge rettigheder har en bemærkelsesværdig lang varighed, idet de gælder indtil 50 år efter den pågældende persons død. Lovforslaget anerkender dog behovet for kunstnerisk frihed og offentlig debat ved at undtage brug i forbindelse med karikatur, satire og parodi, medmindre efterligningen udgør skadelig misinformation. Læs høringsudkastet om beskyttelse mod digitale efterligninger

Digital Forvaltning og Datasikkerhed

Et centralt tema i den seneste tids lovgivning er styrkelsen af den digitale forvaltning og sikkerheden omkring personoplysninger. Dette ses både i nationale registre og i fælles EU-standarder.

Ændringer i CVR: Adgang til Oplysninger om Reelle Ejere Strammes

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er et fundamentalt værktøj for transparens i dansk erhvervsliv. En ny bekendtgørelse ændrer dog på balancen mellem offentlighed og databeskyttelse. Med nye bestemmelser i §§ 11 og 12 gøres oplysninger om virksomheders reelle ejere som udgangspunkt ikke længere offentligt tilgængelige. Adgang vil fremover kræve, at det følger specifikt af loven eller regler udstedt i medfør heraf. Denne ændring signalerer en stramning af adgangen til potentielt følsomme personoplysninger og understreger vigtigheden af at beskytte data, selv i registre der tjener et offentligt formål. Se ændringerne i bekendtgørelsen om CVR

Skærpet Sikkerhed for Digitale ID-kort i EU

På EU-plan er der indført en ny forordning, der skal styrke sikkerheden for unionsborgeres identitetskort og opholdsdokumenter. Forordningen har til formål at harmonisere sikkerhedsniveauet på tværs af medlemslandene ved at indføre obligatoriske biometriske data – et ansigtsbillede og to fingeraftryk – som skal lagres på en sikker chip i dokumentet. Fra et IT-retligt perspektiv er dette et markant skridt mod en mere sikker og interoperabel digital identitetsinfrastruktur i Europa. Det stiller samtidig skrappe krav til databeskyttelse og sikkerheden i de systemer, der skal håndtere denne type meget følsomme personoplysninger. Læs EU-forordningen om styrket sikkerhed for identitetskort

Digitalisering af Kemikalieregulering i EU

Et nyt EU-forslag sigter mod at forenkle og digitalisere reglerne for kemiske produkter for at mindske de administrative byrder for virksomheder. Forslaget åbner op for en udvidet brug af digital mærkning, hvor visse oplysninger kan placeres på en digital etiket frem for på den fysiske emballage. Dette kan give mere fleksibilitet, reducere emballageaffald og lette opdateringer. Derudover foreslås indførelsen af en 'digital kontakt' for at strømline kommunikationen mellem virksomheder og myndigheder. Initiativet er et klart eksempel på, hvordan digitalisering anvendes til at modernisere regulatorisk praksis og gøre compliance mere effektiv. Se EU-forslaget om forenkling af kemikalieregler

Sektorspecifik Digitalisering: Jernbane, Finans og Sundhed

Digitaliseringen præger også i høj grad den sektorspecifikke lovgivning, hvor nye teknologier og dataanvendelse integreres i driften.

Fremtidens S-bane: Friere Tøjler til AI og Digital Overvågning

I forbindelse med planerne om en fuldautomatiseret S-bane lægger et nyt lovforslag op til en markant ændring i ansvarsfordelingen for ny teknologi. Hvor Trafikstyrelsen tidligere skulle give en ekstern ibrugtagningstilladelse, vil ansvaret for at vurdere sikkerheden af ny infrastruktur og nye teknologier – herunder kunstig intelligens og digital overvågning – fremover ligge hos DSB selv gennem interne risikostyringsprocedurer. Denne ændring giver DSB større agilitet til at implementere innovative løsninger, men pålægger samtidig virksomheden et tungere ansvar for at sikre, at alle sikkerheds- og databeskyttelseskrav overholdes. Læs høringsudkastet om fremtidens S-bane

Digitalisering i Sundhedsvæsenet: Nye Behandlingstilbud til Unge

Et lovforslag, der skal sikre hurtigere behandling til unge med let til moderat depression og angst, illustrerer digitaliseringens indtog i sundhedssektoren. Ved at flytte ansvaret til regionerne gives der eksplicit mulighed for at tilrettelægge behandlingen mere fleksibelt, herunder ved brug af digitale løsninger og online forløb. Dette skaber et juridisk fundament for en bredere anvendelse af telemedicin og digitale sundhedsværktøjer. Det medfører samtidig et skærpet fokus på de IT-retlige aspekter, såsom sikring af følsomme helbredsoplysninger, krav til de anvendte platformes sikkerhed og patienters rettigheder i digitale behandlingsforløb. Se lovforslaget om behandling af depression og angst for unge

Nye Digitale Indberetningskrav for Finansielle Filialer

Selv mindre justeringer i den finansielle regulering afspejler den digitale tendens. En ændring i bekendtgørelsen om filialer af udenlandske kreditinstitutter indfører et nyt krav om, at filialer skal foretage indberetninger til Finanstilsynet. Disse indberetninger skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger fastsat af tilsynet, hvilket i praksis betyder obligatorisk digital rapportering. Dette er et klassisk eksempel på, hvordan tilsynsmyndigheder i stigende grad baserer deres arbejde på strukturerede, digitale dataflows, hvilket stiller krav til virksomhedernes IT-systemer og compliance-processer. Læs bekendtgørelsen om filialer af kreditinstitutter

Konklusion

De seneste opdateringer inden for IT-retten viser en lovgivningsmagt, der aktivt forholder sig til den teknologiske virkelighed. Fra at sætte hegnspæle op for brugen af AI til at styrke den digitale infrastruktur og fremme effektivisering gennem digitale løsninger, er tendensen klar. Den juridiske udvikling handler ikke længere kun om at reagere på teknologi, men i stigende grad om at forme dens anvendelse. For virksomheder og borgere betyder det en konstant nødvendighed for at holde sig ajour med et retsområde i evig bevægelse, hvor balancen mellem innovation, effektivitet og grundlæggende rettigheder som privatlivets fred og datasikkerhed kontinuerligt forhandles.