Styrket Nationalt Beredskab, Nye Landbrugsregler og Ændringer i Visumlovgivning: Ugens Vigtigste Opdateringer i Forvaltningsretten

Styrket Nationalt Beredskab, Nye Landbrugsregler og Ændringer i Visumlovgivning: Ugens Vigtigste Opdateringer i Forvaltningsretten

Denne uge har budt på en række markante juridiske opdateringer, der spænder bredt inden for forfatnings- og forvaltningsretten. Et gennemgående tema er en markant styrkelse af det nationale beredskab og forsvarets handlemuligheder, hvilket medfører nye beføjelser til ministre og fravigelser af centrale love. Samtidig er der kommet nye, detaljerede bekendtgørelser, som justerer rammerne for landbruget, transportsektoren og det private arbejdsmarked. Endelig er der vigtige ændringer på udlændinge- og skatteområdet, som afspejler både nationale prioriteter og EU-retlige initiativer.

National Sikkerhed og Beredskab i Fokus

Den sikkerhedspolitiske situation har sat et tydeligt præg på ugens lovgivningsarbejde, hvor flere forslag sigter mod at give staten udvidede handlemuligheder i krisesituationer.

Lovforslag om Styrket Beredskab på Transportområdet

Et nyt lovforslag fra Transportministeriet lægger op til en betydelig styrkelse af beredskabet på tværs af transportsektoren. Forslaget giver transportministeren en midlertidig bemyndigelse til at fravige regler i færdselsloven, vejloven og lov om private fællesveje, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsvars- eller beredskabsformål. Samtidig får ministeren mulighed for at påbyde havne at prioritere arealer til militære formål mod fuld erstatning. En af de mest markante nyskabelser er indførelsen af regler for håndtering af "ikke-samarbejdsvillige droner", hvor myndigheder og infrastrukturforvaltere kan få bemyndigelse til at neutralisere droner, der udgør en trussel mod kritisk infrastruktur. Læs mere om lovforslaget her.

Særlov skal Fremskynde Ammunitionsfabrik

I en lignende ånd har Forsvarsministeriet sendt et udkast til en bekendtgørelse i høring, der skal fremskynde etableringen af en national ammunitionsproduktion i Elling. Bekendtgørelsen er et eksempel på, hvordan forsvarsformål kan begrunde en fravigelse af en lang række centrale love. For at sikre en hurtig proces fraviges bestemmelser i blandt andet planloven, byggeloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. En væsentlig forvaltningsretlig konsekvens er, at klageadgangen for afgørelser truffet af kommuner og andre myndigheder vedrørende projektet afskæres for alle andre end forsvarsministeren selv, hvilket centraliserer beslutningskompetencen markant. Se høringsmaterialet for bekendtgørelsen.

Modernisering af Uddannelser i Redningsberedskabet

For at sikre, at det forebyggende beredskab kan følge med udviklingen i moderne byggeri, har Beredskabsstyrelsen foreslået en modernisering af uddannelserne for brandteknisk personale. Den nuværende struktur erstattes af en ny tredelt model (Brandteknisk Uddannelse 1, 2 og 3), som kobles direkte til tre nye kompetenceniveauer. Disse niveauer definerer, hvilke typer af bygninger personalet må udføre brandsyn og sagsbehandling for. Ændringen skal højne det faglige niveau og give kommunerne øget fleksibilitet, blandt andet ved at tillade lokal afvikling af visse forberedende kurser. Læs mere om den nye uddannelsesstruktur.

Nye Rammer for Landbrug, Transport og Social Sikkerhed

En række nye bekendtgørelser og høringsudkast præciserer de administrative regler inden for flere sektorer.

Nye Betingelser for Landbrugsstøtte

En ny bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2025 fastsætter de betingelser, landbrugere skal opfylde for at modtage en række tilskud under den fælles landbrugspolitik. Bekendtgørelsen specificerer de såkaldte GLM-krav (minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand). Blandt kravene er et forbud mod pløjning på visse tørverige jorde for at beskytte vådområder (GLM 2) og et generelt forbud mod afbrænding af afgrødestub på omdriftsarealer (GLM 3). Reglerne gælder for alle, der søger om bl.a. grundbetaling, bio-ordninger og tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Læs den fulde bekendtgørelse her.

Detaljerede Regler for Gødskning i Landbruget

I forlængelse heraf er der udstedt en ny bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2025/2026. Denne bekendtgørelse er central for reguleringen af næringsstoffer i landbruget og finder anvendelse på alle virksomheder, der er registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab. Den fastlægger de detaljerede regler for beregning af virksomhedens kvælstofkvote, som baseres på de enkelte markers afgrøder og jordbundstype. Formålet er at sikre en miljørigtig anvendelse af gødning og begrænse udvaskning af næringsstoffer. Se gødskningsbekendtgørelsen her.

Fremtidens Regler for Modulvogntog

På transportområdet har Færdselsstyrelsen sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om modulvogntog i høring. Forslaget sigter mod at optimere godstransporten ved at hæve den tilladte totalvægt for vogntogene, f.eks. fra 60 til 64 tons for vogntog med mindst otte aksler. Derudover foreslås det at tillade en øget længde for vogntog udstyret med aerodynamiske førerhuse. Samtidig skærpes sikkerhedskravene, idet alle køretøjer i et modulvogntog fremover skal være udstyret med både ABS- og EBS-bremsesystemer. Se høringsudkastet om modulvogntog.

Justeringer i Barselsudligningsordningen

En ny bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked præciserer reglerne for den lovbaserede ordning, Barsel.dk. Bekendtgørelsen fastslår, at alle arbejdsgivere omfattet af ATP-loven som udgangspunkt skal betale bidrag. Den specificerer dog også undtagelserne, som omfatter offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere, hvis ansatte er dækket af en godkendt decentral ordning. Derudover fritages arbejdsgivere for at betale bidrag for visse lønmodtagere, herunder elever under 25 år og ansatte med en ugentlig arbejdstid på under 9 timer. Læs bekendtgørelsen om barselsudligning.

Udlændingeret og Skat: Internationale Forpligtelser og Nye Regler

Ugen byder også på opdateringer, der har rod i internationale forhold og EU-samarbejdet.

Præciseringer i Visumbekendtgørelsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet har udstedt en ny visumbekendtgørelse, der samler og præciserer reglerne for udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum. Bekendtgørelsen fastslår hovedreglen om, at en udlænding skal have visum forud for indrejse, men oplister samtidig de mange undtagelser. Disse omfatter blandt andre statsborgere i EU/EØS-lande og Schweiz, samt udlændinge med opholdstilladelse eller langtidsvisum i et andet Schengenland. Bekendtgørelsen regulerer også gyldigheden af et visum, som typisk udstedes for alle Schengenlande og tillader ophold i op til 90 dage inden for en 180-dages periode. Find den nye visumbekendtgørelse her.

EU-forslag vil Revolutionere Tobaksbeskatning

Et nyt forslag fra EU-Kommissionen sigter mod en omfattende revision af tobaksbeskatningen i hele Unionen. Forslaget, der er en del af "Europe's Beating Cancer Plan", vil udvide afgiftspligten til at omfatte nye produkter som e-cigaretter, opvarmet tobak og nikotinposer. Derudover lægges der op til markante forhøjelser af minimumsafgifterne for traditionelle tobaksprodukter for at mindske prisforskellene. For at bekæmpe ulovlig produktion foreslås det desuden at omfatte råtobak af EU's kontrolsystem, dog med en afgiftssats på nul. Forslaget vil, hvis det vedtages, få stor betydning for den danske afgiftslovgivning. Læs om EU-forslaget vedrørende tobaksbeskatning.

Konklusion

Ugens opdateringer tegner et billede af et forvaltningsretligt landskab i bevægelse. På den ene side ser vi en klar tendens til, at hensynet til national sikkerhed og beredskab vejer tungere og kan begrunde ekstraordinære indgreb i almindelig lovgivning og borgeres retsstilling. På den anden side fortsætter den detaljerede og tekniske regulering af specifikke samfundsområder som landbrug og transport, ofte med det formål at implementere EU-regler eller optimere eksisterende ordninger. For borgere, virksomheder og praktikere er det afgørende at holde sig ajour med disse ændringer, der både omformer statens magtbeføjelser og justerer de daglige rammer for erhvervslivet.