EU-Opdateringer: Ny Landbrugspolitik, Styrket Mediefrihed og Ændringer i Handel med Kina og UK

EU-Opdateringer: Ny Landbrugspolitik, Styrket Mediefrihed og Ændringer i Handel med Kina og UK

Denne uges juridiske opdateringer fra EU og på internationalt plan tegner et billede af en union i bevægelse. Fra visionære forslag om en total reform af landbrugspolitikken og et nyt partnerskab med Storbritannien til konkrete handelspolitiske indgreb og implementering af nye regler for medier og grænsekontrol. Virksomheder, landmænd og borgere vil blive påvirket af disse ændringer, der sigter mod at styrke EU's strategiske autonomi, grønne omstilling og indre marked.

Fremtidens Landbrugspolitik og Fødevaresikkerhed på EU's Dagsorden

EU-Kommissionen har fremlagt en række vidtrækkende forslag, der vil forme fremtidens europæiske landbrug. Kernen er et forslag til en ny Fælles Landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034, som sigter mod en markant forenkling og modernisering. Forslaget samler de nuværende to landbrugsfonde (EAGF og EAFRD) i én enkelt fond under nye 'Nationale og Regionale Partnerskabsplaner'. Dette skal give medlemslandene større fleksibilitet til at målrette indsatserne mod lokale behov. Samtidig indføres en mere retfærdig fordeling af støtten gennem en degressiv model med et loft på 100.000 EUR pr. landmand, og der lægges et stærkt fokus på generationsskifte med en obligatorisk national strategi og en 'startpakke' for unge landmænd. Se høringsdokument

I forlængelse af CAP-reformen foreslås en række ændringer i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. For at styrke EU's selvforsyning og reducere importafhængighed etableres en ny, særskilt sektor for proteinafgrøder. Derudover indføres for første gang harmoniserede EU-regler for produktion og markedsføring af hamp, herunder en fast THC-grænse på 0,3 %, hvilket skaber retssikkerhed for producenterne. Som en direkte konsekvens af de seneste års kriser etableres en ny ramme for fødevareforsyningssikkerhed, der forpligter medlemsstaterne til at udarbejde nationale beredskabsplaner og overvåge lagre af vigtige fødevarer. Læs mere om forslaget

Finansieringen af EU's populære skoleordning for frugt, grønt og mælk står også over for en omlægning. Fra 2028 skal ordningen ikke længere finansieres via direkte tildelinger, men integreres som en interventionstype i medlemslandenes nye Nationale og Regionale Partnerskabsplaner. Formålet er at forenkle administrationen og sikre bedre sammenhæng med de øvrige landbrugspolitiske indsatser. Se høringsdokument om ændringen

Mens de store reformer forberedes, fortsætter implementeringen af den nuværende politik. I Danmark er der netop udstedt en ny bekendtgørelse, der pålægger landbrugsvirksomheder i udvalgte kystvandoplande at etablere målrettede efterafgrøder for planperioden 2025/2026. Dette er et konkret eksempel på de miljø- og klimatiltag, der skal reducere kvælstofudledningen, og som er en central del af EU's vandrammedirektiv og den grønne arkitektur i landbrugspolitikken. Læs bekendtgørelsen her

For at beskytte EU's landbrug mod plantesygdomme udefra har Kommissionen vedtaget nye midlertidige foranstaltninger. En ny forordning skal forhindre indslæbning og spredning af bakterien Curtobacterium flaccumfaciens pv. flaccumfaciens, der kan angribe bælgfrugter. Reglerne skærper kravene til import af visse planter og frø fra tredjelande. Se EU-forordning

Tilsvarende er der indført skærpede regler for import af kartofler fra Egypten for at forhindre indførsel af den alvorlige plantesygdom Ralstonia solanacearum. Forordningen specificerer strenge krav til kontrol og certificering i oprindelseslandet for at sikre, at importerede kartofler er fri for den skadelige organisme. Læs den nye forordning

Endelig styrkes gennemsigtigheden i den økologiske sektor. En ny gennemførelsesforordning fastsætter reglerne for, hvordan medlemslandene skal offentliggøre lister over certificerede økologiske producenter. Dette skal gøre det lettere for forbrugere og virksomheder at verificere økologiske produkters oprindelse og status, hvilket understøtter tilliden til EU's økologimærke. Læs mere om de nye regler

Handelspolitik i Fokus: Told på Kinesisk Stål og Nyt Forhandlingsmandat med Storbritannien

EU tager markante skridt for at forme sine handelsrelationer og beskytte sit indre marked. Kommissionen har foreslået at indlede forhandlinger med Storbritannien om to vidtrækkende aftaler. Den ene sigter mod at etablere et fælles sanitært og phytosanitært (SPS) område, hvilket vil fjerne de fleste kontroller på fødevarer og landbrugsprodukter. Den anden skal sammenkoble EU's og Storbritanniens kvotehandelssystemer (ETS). En central og ufravigelig betingelse fra EU's side er, at Storbritannien accepterer 'dynamisk tilpasning' til relevant EU-lovgivning og anerkender EU-Domstolens endelige autoritet i fortolkningen af denne lovgivning. Se høringsdokument om forhandlingsmandatet

Som et led i sin handelspolitiske beskyttelse har EU indført en endelig antidumpingtold på import af visse stålprodukter fra Kina, der er overtrukket med organisk materiale. Beslutningen kommer efter en udløbsundersøgelse, der konkluderede, at en ophævelse af de eksisterende foranstaltninger sandsynligvis ville føre til fortsat dumping og skade for EU's industri. Læs forordningen om antidumpingtold

Parallelt hermed er der indført en endelig udligningstold på de samme kinesiske stålprodukter. Denne told skal modvirke de uretfærdige subsidier, som de kinesiske producenter modtager fra staten. Sammen med antidumpingtolden skal dette sikre fair konkurrencevilkår på det europæiske marked for stål. Læs forordningen om udligningstold

Handelsrelationerne med USA er også blevet justeret. En ny gennemførelsesforordning konsoliderer og ophæver en række tidligere forordninger om handelsmæssige udligningsforanstaltninger. Dette skaber juridisk klarhed over de gældende regler for told på visse produkter, der importeres fra USA, og de produkter, som EU eksporterer til USA, som led i de løbende handelsforhandlinger. Se den nye gennemførelsesforordning

Nye Rammer for Medier, Grænser og Fiskeri

Den europæiske forordning om mediefrihed (European Media Freedom Act) er nu ved at blive implementeret i dansk ret. En ny bekendtgørelse fra Kulturministeriet udpeger Radio- og tv-nævnet som den nationale tilsynsmyndighed og fastsætter konkrete forpligtelser for medietjenesteudbydere og offentlige myndigheder. Medieudbydere skal bl.a. sikre gennemsigtighed om deres ejerskabsforhold, mens offentlige myndigheder skal rapportere om deres udgifter til statslig reklame. Formålet er at beskytte mediernes uafhængighed og pluralisme. Læs den danske bekendtgørelse

På grænseområdet forbereder EU sig på den gradvise idriftsættelse af det nye ind- og udrejsesystem (Entry/Exit System - EES). En ny forordning indfører midlertidige fravigelser fra visse tekniske krav i Schengen-reglerne. Dette skal sikre en smidig overgang og give medlemsstaterne og transportører tid til at tilpasse sig det nye system, som vil digitalisere registreringen af tredjelandsstatsborgere, der krydser EU's ydre grænser. Se forordningen om EES

Endelig er der nyt for lystfiskere med interesse for tun. En ny bekendtgørelse fastsætter reglerne for lystfiskeri efter almindelig tun i danske farvande i 2025. For at deltage i fiskeriet, som er strengt reguleret af en EU-kvote, skal man have deltaget i DTU Aquas mærkningsprojekt året før og ansøge om en personlig tilladelse via lodtrækning. Bekendtgørelsen indeholder detaljerede krav til bådudstyr, fangstmetoder og indrapportering. Læs tunbekendtgørelsen for 2025

Konklusion

Ugens opdateringer viser et EU, der arbejder på flere fronter samtidigt. De langsigtede strategiske visioner for landbrug, klima og eksterne relationer udvikles parallelt med håndhævelsen af eksisterende regler inden for handel, medier og fiskeri. For danske virksomheder og borgere understreger det vigtigheden af at holde sig orienteret om både de kommende forslag fra Bruxelles og den konkrete implementering i dansk lovgivning.