KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1508
af 24. juli 2025
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«) , særlig artikel 9, stk. 4,
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
(1)
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 214/2013 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.
(2)
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 215/2013 indførte Rådet sideløbende en udligningstold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina. De gældende satser for udligningstolden varierer fra 13,7 % til 44,7 %.
(3)
Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, forlængede Kommissionen den 2. maj 2019 de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina ved forordning (EU) 2019/687 (»den tidligere udløbsundersøgelse«). De gældende satser for antidumpingtolden varierer fra 0 % til 26,1 %.
(4)
Niveauet for den kombinerede antidumping- og antisubsidietold varierer fra 13,7 % til 58,3 %.
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
(5)
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen (»anmodningen«).
(6)
Anmodningen blev indgivet den 2. februar 2024 af European Steel Association (»EUROFER« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen var begrundet med, at antidumpingforanstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
(7)
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 30. april 2024 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).
1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
(8)
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).
1.5. Interesserede parter
(9)
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, de kendte EU-producenter, de kendte ikke forbundne importører i Unionen, de ikke forbundne brugere i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, de kendte producenter i Kina og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.
(10)
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.
1.6. Stikprøveudtagning
(11)
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.
1.6.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
(12)
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.
(13)
Forud for indledningen havde 14 EU-producenter afgivet de oplysninger, der var nødvendige i forbindelse med udtagningen af stikprøven, og erklæret sig villige til at samarbejde med Kommissionen. På denne baggrund havde Kommissionen udtaget en midlertidig stikprøve på tre producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 28 % af EU-erhvervsgrenens anslåede samlede produktion og for 26 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.
(14)
Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der indkom ingen bemærkninger, og den foreløbige stikprøve blev bekræftet. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
1.6.2. Stikprøveudtagning af importører
(15)
I anmodningen om indledning af udløbsundersøgelsen blev der udpeget ti ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som blev opfordret til at indberette stikprøveoplysninger. Ingen af dem gav sig til kende.
1.6.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina
(16)
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.
(17)
Ingen eksporterende producent besvarede stikprøveskemaet. Efterfølgende underrettede Kommissionen den 2. august 2024 den kinesiske regering (»GOC«) om, at de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, og at den derfor ville anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne om fortsat eller fornyet dumping.
1.7. Spørgeskemaer og kontrolbesøg
(18)
Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen modtog imidlertid ikke en spørgeskemabesvarelse fra GOC om dette spørgsmål. Den 2. august 2024 underrettede Kommissionen derfor GOC om, at den havde til hensigt at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 med hensyn til forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).
(19)
Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter og EUROFER. Spørgeskemaer til EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, brugere og eksporterende producenter i Kina blev også gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen.
(20)
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og fra EUROFER.
(21)
Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende interesserede parter: a) EU-producenter: — ArcelorMittal Belgium, Belgien — ThyssenKrupp, Tyskland — Tata Steel Maubeuge SA, Frankrig b) Sammenslutning af EU-producenter: — EUROFER, Belgien
1.8. Efterfølgende procedure
(22)
Den 6. juni 2025 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.
(23)
Ingen parter fremsatte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Ingen parter anmodede om at blive hørt.
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
(24)
Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, dvs. fladvalsede produkter af ulegeret og legeret stål (ikke rustfrit stål), der er malet, lakeret eller overtrukket med plast på mindst én side, eksklusive såkaldte »sandwichpaneler« af den art, der anvendes til bygninger og består af to ydre metalplader med en stabiliserende kerne af isoleringsmateriale mellem dem, undtagen varer med afsluttende overfladebehandling med zinkstøv (en zinkholdig maling med et indhold af zink på 70 vægtprocent eller derover) og undtagen varer med et substrat af metallisk coating af krom eller tin, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7210 70 80 , ex 7212 40 80 , ex 7225 99 00 , and ex 7226 99 70 (Taric-kode 7210 70 80 11, 7210 70 80 91, 7212 40 80 01, 7212 40 80 21, 7212 40 80 82, 7225 99 00 11, 7225 99 00 91, 7226 99 70 11 og 7226 99 70 91, »den undersøgte vare« eller »stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale«).
(25)
Den undersøgte vare fremstilles ved at påføre fladvalsede produkter af stål en organisk belægning. Den organiske belægning tilføjer beskyttelse samt æstetiske og funktionelle egenskaber til stålprodukter.
(26)
Stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, anvendes hovedsagelig i bygge- og anlægssektoren og til videre forarbejdning i produkter, der anvendes i bygge- og anlægssektoren. Andre anvendelser omfatter husholdningsapparater.
2.2. Den pågældende vare
(27)
Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«).
2.3. Samme vare
(28)
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og bekræftet i den tidligere udløbsundersøgelse genbekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål: — den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina — den undersøgte vare, der produceres og sælges af de eksporterende producenter til resten af verden, og — den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen. Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
(29)
I den nuværende undersøgelsesperiode forsvandt importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale fra Kina stort set. Ifølge Eurostat udgjorde importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra Kina omkring 0,06 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 13,6 % i den oprindelige undersøgelse og 0,1 % i den tidligere udløbsundersøgelse. I absolutte tal faldt importen fra 702 452 ton i den oprindelige undersøgelse til 6 338 ton i den tidligere udløbsundersøgelse og yderligere til 2 554 ton i undersøgelsesperioden i denne udløbsundersøgelse. Kommissionen konkluderede derfor, at importen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke var tilstrækkelig repræsentativ, til at den kunne drage gyldige konklusioner vedrørende fortsat dumping.
(30)
Kommissionen undersøgte derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, forholdet mellem priserne i Unionen og Kina, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og den normale værdi i Kina, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen og EU-markedets tiltrækningskraft.
(31)
Som nævnt i betragtning 17 samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne fra Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne henseende.
(32)
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende fortsat eller sandsynligheden for fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig handelsstatistikker indsamlet af Eurostat og Global Trade Atlas , oplysninger om fragtomkostninger fra OECD's datasæt »International Transport and Insurance Costs of Merchandise Trade« og rapporten »Doing Business« fra Verdensbanken, oplysninger om produktionsfaktorerne og forbruget heraf fra en repræsentativ EU-producent og oplysninger om udviklingen på det kinesiske marked for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra MySteels årsrapport .
(33)
For at analysere sandsynligheden for fornyet dumping, navnlig med henblik på prissammenligninger, fastsatte Kommissionen først den normale værdi som beskrevet i afsnit 3.2 nedenfor.
3.2. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina
(34)
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(35)
Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I afsnit 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere beviser i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende den 2. august 2024 GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.
(36)
I afsnit 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af de foreliggende beviser kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.
(37)
Den 19. marts 2025 underrettede Kommissionen ved et notat de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi (»notatet«). I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen Mexico som et egnet repræsentativt land. Kommissionen modtog bemærkninger til notatet fra ansøgeren. Ansøgeren gav udtryk for sin støtte til Kommissionens valg af repræsentativt land.
3.2.1. Den normale værdi
(38)
»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.
(39)
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), »Såfremt det […] fastslås , at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).
(40)
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
3.2.2. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
(41)
Kommissionen undersøgte beviserne i sagen for at afgøre, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket gør anvendelsen af hjemmemarkedspriser og -omkostninger i dette land uhensigtsmæssig. Denne analyse omfattede følgende beviser vedrørende de forskellige kriterier, der er relevante for at fastslå, at der foreligger væsentlige fordrejninger.
(42)
For det første omfattede beviserne i anmodningen følgende elementer, der tyder på, at der foreligger væsentlige fordrejninger.
(43)
Ansøgeren påstod, at det kinesiske marked for den undersøgte vare dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra de kinesiske myndigheders side. I denne forbindelse fremhævede ansøgeren forekomsten af et betydeligt statsligt ejerskab i den kinesiske stålsektor, navnlig blandt store producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, såsom Baowu Group, Ansteel Group og Shandong Steel Group, som alle er statsejede virksomheder.
(44)
Ansøgeren påstod også, at den kinesiske stats tilstedeværelse hos producenter, der fremstiller stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, gør det muligt for staten at gribe ind med hensyn til priser eller omkostninger. Ansøgeren fremførte, at dette er tilfældet for både statsejede virksomheder og private virksomheder. Ansøgeren bemærkede faktisk den forfatningsmæssige forpligtelse i henhold til artikel 33 i Kinas forfatning til, at »partiorganisationer på højt plan i ikke-offentlige enheder skal gennemføre partiets principper og politikker, vejlede og føre tilsyn med deres virksomheders overholdelse af statslige love og forskrifter«. Desuden fremhæver artikel 19 i Kinas selskabsret virksomhedernes forpligtelse til »at skabe de nødvendige betingelser for partiets aktiviteter« og kravet om, at virksomheden udpeger »en organisation under Kinas Kommunistiske Parti [...] til at udføre partiets aktiviteter«.
(45)
Specifikt med hensyn til producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, blev det i anmodningen bemærket, at præsident Xi Jinping havde opfordret Baowu Steel Group til fortsat at samarbejde med den statsejede økonomiske sektor . I anmodningen blev der desuden henvist til udtalelsen fra formanden for China Society for Metals, som »gennemgik de relevante vigtige instrukser fra Kinas kommunistpartis 20. nationalkongres«, navnlig med hensyn til behovet for »at gennemføre omfattende politikker med hensyn til optimering af den industrielle struktur, kontrol med kapacitetsudvidelsen, fremme af industriel koncentration og forbedring af kvalitet og effektivitet« . Endelig påpegede ansøgeren, i betragtning af at stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, hovedsagelig anvendes til byggeri, den betydning, der tillægges byggeri på land- og byområder i den 14. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling.
(46)
Endvidere anførte ansøgeren, at de kinesiske myndigheder opretholder politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter. I denne forbindelse bemærkede ansøgeren, at stålsektoren i Kina er underlagt en lang række nationale og kommunale planer, navnlig med hensyn til optimering og omstrukturering af stålindustrien og modernisering af forsyningskæden. Desuden, i henhold til artikel 3 i vedtægterne for Kinas jern- og stålsammenslutning, »tilslutter [sammenslutningen] sig det kinesiske kommunistpartis overordnede ledelse og accepterer forretningsvejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industriledelse«.
(47)
Ansøgeren understregede også den manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs-, selskabs- og formueret. Dette fremgår, ifølge ansøgeren, af GOC's indflydelse på insolvensbehandlinger. I betragtning af domstolenes underordning til GOC drager mange insolvente virksomheder fordel af omstruktureringsplaner, der stammer fra de facto-statsgarantier til statsejede virksomheder. Desuden henviste ansøgeren til den manglende gennemsigtighed i reglerne om tildeling og erhvervelse af jord.
(48)
Derudover blev det i anmodningen understreget, at lønomkostningerne var fordrejede i Kina og specifikt i sektoren for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Der blev allerede mindet om sådanne fordrejninger i den første udløbsundersøgelse, og ansøgeren fandt ingen beviser for, at sektoren for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, er beskyttet mod fordrejningerne af lønomkostningerne.
(49)
For det andet konstaterede Kommissionen i nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina , at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i stålsektoren ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, i grundforordningen , men at GOC også er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne dirigeres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina .
(50)
For det tredje konkluderede Kommissionen i den seneste udløbsundersøgelse vedrørende den undersøgte vare , at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen er ikke bekendt med nogen større strukturelle ændringer i Kina, der kan påvirke denne konklusion.
(51)
For det fjerde pegede yderligere beviser i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi , som Kommissionen udarbejdede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), på, at der også forekom væsentlige fordrejninger i den nuværende undersøgelsesperiode.
(52)
For det femte har hverken GOC eller de eksporterende producenter fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.
(53)
I betragtning af ovenstående viste de tilgængelige beviser, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold opført heri. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
3.2.3. Repræsentativt land
3.2.3.1. Generelle bemærkninger
(54)
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a: — Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvender Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database . — Produktionen af den undersøgte vare i det pågældende land . — Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land. — Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.
(55)
Som forklaret i betragtning 37 har Kommissionen udstedt et notat til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. Dette notat beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. I notatet underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den i dette tilfælde havde til hensigt at betragte Mexico som egnet repræsentativt land, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
3.2.3.2. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas
(56)
I betragtning af den manglende samarbejdsvilje bekræftede Kommissionen, at Mexico, som Kommissionen ved indledningen af undersøgelsen kendte som et muligt repræsentativt land, rent faktisk var et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at det af Verdensbanken på grundlag af bruttonationalindkomsten klassificeres som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel«, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.
(57)
I sine bemærkninger til notatet gav ansøgeren udtryk for sin støtte til Kommissionens hensigt om at betragte Mexico som et egnet repræsentativt land.
3.2.3.3. Produktionen af den undersøgte vare i det pågældende land
(58)
I notatet forklarede Kommissionen, at den undersøgte vare blev fremstillet i Mexico i betydelige mængder og gennem en lignende produktionsproces.
(59)
Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Mexico.
3.2.3.4. Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land
(60)
I notatet anførte Kommissionen, at den fandt umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger for en producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Mexico for det regnskabsår, der sluttede i december 2023. Der kunne også fastsættes ikkefordrejede omkostninger for de vigtigste produktionsfaktorer, elektricitet, gas og arbejdskraft.
(61)
Kommissionen konstaterede, at alle råmaterialer blev importeret til Mexico i repræsentative mængder.
(62)
Der var tale om ubetydelige importmængder med oprindelse i Kina for størstedelen af råmaterialerne. Med hensyn til polyurethanmaling blev ca. 20 % importeret fra Kina. Enhedsprisen på importen fra andre lande end Kina var imidlertid betydelig højere end den kinesiske importpris. Kommissionen fandt derfor, at disse priser ikke var påvirket af importen med oprindelse i Kina.
(63)
Ingen af de råmaterialer, der blev anvendt til fremstilling af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, blev importeret til Mexico fra Rusland. Kommissionen analyserede derfor ikke, om den potentielle eksistens af sanktioner mod importen fra Rusland kunne have fordrejet importpriserne i Mexico.
(64)
For at sikre, at eksporten af de inputmaterialer, der blev anvendt i produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ikke var underlagt eksportrestriktioner, konsulterede Kommissionen Global Trade Alert-databasen og Market Access Map . Den fandt, at Mexico ikke indførte restriktioner på eksporten af inputmaterialer, der anvendes i produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Det blev derfor konkluderet, at hjemmemarkedspriserne og importpriserne for disse råmaterialer ikke blev fordrejet af en kunstigt øget forsyning af inputmaterialer på det mexicanske marked.
(65)
Kommissionen undersøgte endvidere, om tredjelande anvendte handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Mexico. Eksistensen af sådanne foranstaltninger kunne tyde på, at de mexicanske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, havde fordrejet deres finansielle resultater som følge af dumpingpraksis eller subsidiering. Det blev konstateret, at der ikke var indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger mod importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra Mexico i den nuværende undersøgelsesperiode.
(66)
Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende tilgængeligheden af relevante offentlige data i Mexico.
3.2.3.5. Niveau af social og miljømæssig beskyttelse
(67)
Da det blev fastslået, at Mexico var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land, var der på grundlag af samtlige ovenstående elementer ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.
3.2.3.6. Konklusion
(68)
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Mexico de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.
3.2.4. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
(69)
I notatet anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med produktionen af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. I betragtning af de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var listen baseret på de produktionsfaktorer, der blev anvendt af en repræsentativ EU-producent.
(70)
Endvidere anførte Kommissionen i notatet om kilder, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialerne. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende de oplysninger, der blev offentliggjort af Mexicos regulerings- og statistikmyndigheder samt store forsyningsselskaber, til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger til arbejdskraft og energi .
3.2.5. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier
3.2.5.1. Produktionsfaktorer
(71)
I lyset af alle de oplysninger, der var baseret på anmodningen, og oplysninger, som en repræsentativ EU-producent havde indsendt, blev følgende produktionsfaktorer og deres kilder identificeret med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for stål overtrukket med organisk materiale Produktionsfaktor Varekode i Mexico Ikkefordrejet værdi (CNY) Måleenhed Informationskilde Råmaterialer Varmgalvaniserede stålruller 7210 49 99 11,55 kg GTA Polyestermaling 3208 10 02 50,98 kg GTA Polyurethanmaling 3208 90 99 70,03 kg GTA Polyvinylidenfluoridmaling 3209 90 99 28,52 kg GTA Biprodukt Galvaniseret stålskrot 7204 29 99 2,58 kg GTA Energi Naturgas ikke relevant 0,02 MJ Comisión Reguladora de Energía Elektricitet ikke relevant 0,64 kWh Comisión Federal de Electricidad Arbejdskraft Arbejdskraft ikke relevant 97,02 time National Institute of Statistics and Geography
3.2.5.2. Råmaterialer
(72)
Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i det repræsentative land anvendte Kommissionen som grundlag importprisen til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og de lande, som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 . Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.2 konkluderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirkede råmaterialer, der anvendes til fremstilling af varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.
(73)
Med hensyn til importafgifter tilføjede Kommissionen importtolden til den vejede gennemsnitlige importpris for hvert råmateriale på grundlag af dets varekode og det respektive oprindelsesland. For at fastsætte den gældende importtoldsats baserede Kommissionen sig på de oplysninger, der blev indsamlet ved hjælp af Market Access Map .
(74)
I betragtning af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje anvendte Kommissionen offentligt tilgængelige oplysninger til at anslå de omkostninger, som en virksomhed i Mexico normalt pådrager sig ved transport af inputmaterialer mellem en leverandør og dens lokaler. Kommissionen baserede dette skøn på de indenlandske transportomkostninger i forbindelse med importen til Mexico som offentliggjort i den seneste Doing Business-rapport . Disse indenlandske transportomkostninger er medtaget i de ikkefordrejede omkostninger, der er anført i tabel 1.
3.2.5.3. Arbejdskraft
(75)
National Institute of Statistics and Geography (»INEGI«, det nationale institut for statistik og geografi) offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger og arbejdstimer i forskellige økonomiske sektorer i Mexico. Kommissionen anvendte data for sektor 331 — Industrien for basismetaller svarende til den nuværende undersøgelsesperiode .
(76)
For at fastsætte de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time baserede Kommissionen sig på oplysningerne om den samlede løn og det samlede antal arbejdstimer i sektor 331. I betragtning af at formålet med en udløbsundersøgelse ikke er at fastsætte et præcist dumpingniveau, tilføjede Kommissionen ikke yderligere arbejdskraftrelaterede omkostninger, f.eks. sociale bidrag, til den referenceværdi, der anvendes for ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger. Eventuelle yderligere arbejdskraftrelaterede omkostninger ville kun øge den normale værdi og dermed den deraf følgende dumpingmargen.
3.2.5.4. Elektricitet
(77)
Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Mexico var tilgængelig på webstedet for et større elforsyningsselskab, Comisión Federal de Electricidad. Kommissionen anvendte oplysningerne om de industrielle elpriser i to toldkategorier, der fandt anvendelse på industrielle brugere i forskellige regioner i Mexico i den nuværende undersøgelsesperiode .
3.2.5.5. Naturgas
(78)
Prisen på naturgas i Mexico offentliggøres af Comisión Reguladora de Energía. Kommissionen anvendte oplysningerne om priser på naturgas pr. GJ i hver måned i den nuværende undersøgelsesperiode til at fastsætte en gennemsnitlig ikkefordrejet pris på naturgas .
3.2.5.6. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste
(79)
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »[d]en beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.
(80)
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Kommissionen baserede sig på oplysninger om indirekte produktionsomkostninger fra en repræsentativ EU-producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.
(81)
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle oplysninger fra Ternium S.A., en producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Mexico . De finansielle oplysninger var umiddelbart tilgængelige, reviderede, konsoliderede og dækkede 2023.
(82)
Selv om de finansielle oplysninger var konsolideret, fandt Kommissionen, at mere end halvdelen af den samlede omsætning stammede fra salg i Mexico. Næsten hele omsætningen blev opnået ved salg af stålprodukter og ca. 1/3 af omsætningen specifikt fra salg af overfladebehandlede produkter . Kommissionen fandt derfor, at de finansielle oplysninger i forbindelse med denne udløbsundersøgelse var tilstrækkelig relevante som en kilde til ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste.
(83)
Det valgte referenceår 2023 svarede fuldt ud til den nuværende undersøgelsesperiode. I det valgte år var virksomheden rentabel og udviste et rimeligt niveau for SA&G-omkostninger.
3.2.6. Beregning af den normale værdi
(84)
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi på ab fabrik-basis i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
(85)
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra en repræsentativ EU-producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, vedrørende anvendelsen af hver produktionsfaktor (materialer, energi og arbejdskraft) til produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Enhedsforbruget for hver produktionsfaktor blev multipliceret med de ikkefordrejede omkostninger baseret på data fra det repræsentative land. Summen af ikkefordrejede omkostninger ved råmaterialer, energi og arbejdskraft udgør de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger.
(86)
Da de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger var blevet fastsat, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten.
(87)
De indirekte produktionsomkostninger for en repræsentativ EU-producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, blev udtrykt som et forhold af dennes fremstillingsomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af fremstillingsomkostninger med henblik på at opnå den ikkefordrejede værdi af de indirekte produktionsomkostninger. De indirekte produktionsomkostninger udgjorde 1,5-2 % af fremstillingsomkostningerne. Ved at lægge de ikkefordrejede indirekte produktionsomkostninger til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger.
(88)
SA&G-omkostningerne og fortjenesten blev fastsat på grundlag af de finansielle oplysninger for Ternium S.A. for 2023, jf. betragtning 81-83. SA&G-omkostninger og fortjeneste udgjorde hhv. 4,7 % og 15,8 % af omkostningerne ved solgte varer. De respektive procentsatser for ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjeneste blev lagt oven i de ikkefordrejede produktionsomkostninger.
(89)
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi på ab fabrik-basis i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Den beregnede normale værdi var på 14 977,99 CNY/ton.
3.3. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(90)
Produktionskapaciteten i Kina for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, steg gradvist i den betragtede periode, da vertikalt integrerede stålværker investerede i fremstillingen af varer i efterfølgende produktionsled, såsom farveovertrukne stålprodukter. Den samlede produktionskapacitet for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, steg fra 50 mio. ton i 2020 til over 55 mio. ton i 2023 .
(91)
I 2020 blev der tilføjet otte nye produktionslinjer til farveovertrækkelse med en samlet kapacitet på 1,59 mio. ton. Fem nye produktionslinjer blev sat i drift i 2021 med en kapacitet på 800 000 ton. I 2022 forventedes der at blive opført yderligere kapacitet på 2,3 mio. ton fordelt på 11 nye produktionslinjer i flere provinser, herunder Tianjin, Liaoning, Fujian, Guangdong, Hebei og Fujian . Nogle af projekterne blev imidlertid forsinket på grund af en stagnerende indenlandsk efterspørgsel efter farveovertrukne ruller. I 2023 blev der tilføjet otte nye produktionslinjer med en samlet kapacitet på 1,9 mio. ton. Det var meningen, at den kinesiske industri for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, skulle vokse yderligere i 2024 med en planlagt ekstra kapacitet på 2,07 mio. ton for otte nye produktionslinjer .
(92)
Produktionskapaciteten i Kina vokser fortsat massivt trods udnyttelsesgraden. Den nye kapacitet, der blev tilføjet i den betragtede periode, ville alene være i stand til fuldt ud at dække efterspørgslen på EU-markedet.
(93)
De yderligere investeringer i produktionslinjer for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, blev foretaget, selv om kapacitetsudnyttelsen fortsat var lav. I den betragtede periode faldt kapacitetsudnyttelsen fra 68 % i 2020 til ca. 50 % i 2022 og 2023 . I den nuværende undersøgelsesperiode havde de kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, således en uudnyttet kapacitet, der svarede til næsten syv gange efterspørgslen efter stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Unionen.
(94)
Kommissionen fandt derfor, at de kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, vil kunne oversvømme EU-markedet med deres varer, hvis foranstaltningerne ophæves.
3.4. Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og den normale værdi i Kina
3.4.1. Den normale værdi
(95)
Kommissionen fastsatte den normale værdi som forklaret i afsnit 3.2.
3.4.2. Eksportpris
(96)
Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen til tredjelande fastsat på grundlag af handelsstatistikker fra GTA.
(97)
Kommissionen identificerede derfor Thailand, Indonesien, Indien, Sydkorea og Tyrkiet (i rækkefølge efter eksportmængder) som de vigtigste eksportmarkeder for kinesiske stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen til disse fem lande udgjorde 38 % af verdens import af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina.
(98)
Den vejede gennemsnitlige importpris pr. land på CIF-niveau blev korrigeret til ab fabrik-niveau. CIF-prisen blev således reduceret med omkostningerne ved søfragt og forsikringer og indenlandske transportomkostninger.
(99)
Kommissionen baserede nedsættelsen af CIF-prisen ab fabrik for søfragt og forsikring på den CIF-til-FOB-koefficient, som OECD har offentliggjort i ITIC-databasen. Den gældende gennemsnitlige koefficient blev fastsat for hvert af de fire lande individuelt og på grundlag af de fire HS4-koder, som omfatter den undersøgte vare.
(100)
Kommissionen anslog de indenlandske transportomkostninger på grundlag af data vedrørende eksporten fra Kina som offentliggjort i den seneste Doing Business-rapport .
(101)
Eksportpriserne ab fabrik, der blev fastsat som beskrevet i betragtning 96-100, varierede fra 5 177,18 CNY/ton for Thailand til 6 563,66 CNY/ton for Indien.
3.4.3. Sammenligning og prisforskel
(102)
Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med prisen ved eksport til tredjelande på ab fabrik-basis i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.
(103)
Kommissionen udtrykte endvidere prisforskellen i procent af CIF-prisen på hvert af de vigtigste eksportmarkeder.
(104)
På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at Kina eksporterede stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, til det vigtigste eksportmarked til en pris, der lå betydeligt under den normale værdi for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Prisforskellen varierede fra 118 % for Indien til 173 % for Thailand.
(105)
Disse konklusioner afspejler prisadfærden hos de kinesiske eksportører af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, på alle eksportmarkeder. Kommissionen konkluderede, at eksporten fra Kina til Unionen sandsynligvis ville finde sted til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophørte med at eksistere.
3.5. EU-markedets tiltrækningskraft
(106)
Som nævnt i afsnit 3.3 har kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, en enorm uudnyttet produktionskapacitet. EU-markedet udgør en attraktiv mulighed for at betjene et marked af betydelig størrelse til priser, der væsentligt overstiger de kinesiske hjemmemarkedspriser på stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, samt de eksportpriser, der opkræves af kunder på Kinas vigtigste eksportmarkeder, og dermed øge den samlede kapacitetsudnyttelse. Dette gælder navnlig, da en række tredjelande regulerer adgangen til deres marked for kinesisk overfladebehandlet stål ved at anvende beskyttelsesforanstaltninger og antidumpingforanstaltninger, jf. afsnit 3.5.3.
3.5.1. EU-markedets størrelse
(107)
Ifølge Mysteels årsrapporter for 2022 og 2023 har den samlede årlige eksportmængde af farveovertrukket stål fra Kina ligget på over 6 mio. ton siden 2018 og nåede i 2023 op på 6,4 mio. ton.
(108)
Med et forbrug på 3,9 mio. ton stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i den nuværende undersøgelsesperiode udgør Unionen således en attraktiv mulighed for at øge eksporten med mere end 60 %.
(109)
Kommissionen fandt derfor, at EU-markedets størrelse sandsynligvis ville motivere de kinesiske producenter til at genaktivere deres uudnyttede produktionskapacitet og øge eksporten rettet mod EU-markedet.
3.5.2. Forbindelsen mellem eksportpriser til tredjelande og prisniveauet i Unionen
(110)
I den nuværende undersøgelsesperiode var EU-producenternes pris 30 % til 60 % højere end den eksportpris, som de kinesiske eksportører af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, opkrævede på de fem vigtigste eksportmarkeder, justeret til CIF-prisen, Unionens grænse.
(111)
Kommissionen fandt derfor, at de gældende prisniveauer på EU-markedet udgør et incitament for de kinesiske eksportører af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, til at omdirigere deres eksport fra tredjelande til Unionen, hvis foranstaltningerne ophører med at eksistere.
3.5.3. Adgang til tredjelandes markeder
(112)
Der er indført antidumpingforanstaltninger mod eksport fra Kina af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Australien , Malaysia , Mexico , Pakistan , Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU) , Thailand , Det Forenede Kongerige og Vietnam .
(113)
Desuden er importen af bl.a. kinesiske stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, omfattet af beskyttelsesforanstaltninger i Canada, Indien, Marokko, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige, Zambia samt i landene i Golfstaternes Samarbejdsråd og SACU.
(114)
Kommissionen fandt derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet, var det sandsynligt, at de kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ville omdirigere deres eksport til Unionen til dumpingpriser.
3.6. Konklusion
(115)
Priserne på de vigtigste kinesiske eksportmarkeder tyder på, at eksporten fra Kina af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, sandsynligvis vil blive solgt til dumpingpriser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina er tilstrækkelig til at dække hele EU-forbruget. EU-markedet anses for at være attraktivt for de kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, både med hensyn til størrelse og priser. Det samlede forbrug af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Unionen giver Kina mulighed for at øge sin eksport betydeligt.
(116)
Desuden er priserne på EU-markedet betydeligt højere end priserne ved eksport fra Kina til de vigtigste eksportmarkeder. Det forhold, at en række tredjelandsmarkeder fortsat er lukkede eller har begrænset tilgængelighed på grund af de gældende handelsbeskyttelsesforanstaltninger, bidrager til EU-markedets tiltrækningskraft.
(117)
Ovenstående tjener som et stærkt incitament for de kinesiske producenter til a) at genaktivere uudnyttet produktionskapacitet og/eller b) omdirigere deres hjemmemarkedssalg eller salg til tredjelandsmarkeder til Unionen. En sådan eksport til Unionen vil sandsynligvis ske til dumpingpriser og samtidig underbyde EU-producenternes priser.
(118)
Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen
(119)
I den nuværende undersøgelsesperiode blev stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fremstillet af mere end 20 kendte EU-producenter, hvoraf nogle var indbyrdes forbundne. Flere af disse producenter tilhører stålproducerende grupper.
(120)
Den samlede EU-produktion blev anslået til at udgøre 3 981 155 ton i den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, samt oplysninger fra ansøgeren. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.
4.2. EU-forbrug
(121)
Det fremgik af undersøgelsen, at en del af EU-erhvervsgrenen anvender sin produktion til bunden anvendelse, dvs. at den ofte blot overføres (uden faktura) og/eller leveres til overførselspriser inden for samme virksomhed eller gruppe af virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i aftagerindustrien. Ligesom i den oprindelige undersøgelse, jf. betragtning 68-69 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/687 af 2. maj 2019, blev det fastslået, at økonomiske indikatorer som produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdning, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital afhænger af hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked. Hvad angår salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og priser fokuseres der dog på situationen på det frie marked (hvilket udelukker bundne aktiviteter). Skadesindikatorerne blev således korrigeret for den kendte mængde af bunden anvendelse og salg hos EU-erhvervsgrenen. Som følge af denne beregning og i betragtning af, at den mængde, der blev anvendt på det bundne marked på den ene side i sig selv var begrænset (mellem 5 % og 10 % af produktionen), og at den på den anden side havde udviklet sig i overensstemmelse med de mængder, der solgtes på det frie marked, blev den ikke særskilt analyseret yderligere.
(122)
EU-forbruget blev fastsat på grundlag af i) Eurostats importstatistikker og ii) EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen, som fremlagt af ansøgeren. Disse salgsmængder blev krydstjekket og, hvor det var nødvendigt, opdateret for de stikprøveudtagne EU-producenters vedkommende efter kontrolbesøg på stedet.
(123)
I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig som følger: Tabel 2 EU-forbruget (ton) 2020 2021 2022 NUP Samlet EU-forbrug 4 626 291 5 109 594 4 794 716 4 240 902 Indeks (2020 = 100) 100 110 104 92 Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser og Eurostat
(124)
I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 8 %. De stikprøveudtagne EU-producenter forklarede faldet i EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode med Tysklands lavere økonomiske resultater og den deraf følgende lavere efterspørgsel efter stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.
4.3. Import fra Kina
4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land
(125)
Kommissionen fastsatte importmængden og priserne på grundlag af importstatistikker på Taric-niveau ved hjælp af oplysninger, der blev indhentet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.
(126)
I den betragtede periode udviklede importen fra Kina til Unionen sig som følger: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel 2020 2021 2022 NUP Importmængde fra Kina (ton) 4 331 1 083 2 432 2 554 Indeks (2020 = 100) 100 25 56 59 Markedsandel (%) 0,09 % 0,02 % 0,05 % 0,06 % Indeks (2020 = 100) 100 22 53 63 Kilde: Eurostat
(127)
Importmængden fra Kina var ubetydelig i hele den betragtede periode.
4.3.2. Priser på importen fra Kina og prisunderbud
(128)
I den betragtede periode udviklede prisen på importen fra Kina til Unionen sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 NUP Kina 594 1 639 1 675 1 167 Indeks (2020 = 100) 100 276 282 196 Kilde: Eurostat
(129)
I den betragtede periode steg priserne på importen fra Kina med 97 %, men de gjaldt hele tiden for minimale importmængder. Disse minimale importmængder kan ikke betragtes som repræsentative, og de gør det ikke muligt at foretage en meningsfuld prisunderbudsberegning.
4.4. Import fra andre tredjelande end Kina
(130)
Importen af stål, der er overtrukket med organisk materiale, fra andre tredjelande end Kina var hovedsagelig fra Indien, Republikken Korea, Det Forenede Kongerige, Vietnam, Tyrkiet, Taiwan, Nordmakedonien og Rusland.
(131)
Importmængden til Unionen samt markedsandelen og pristendensen for importen af stål, der er overtrukket med organisk materiale, fra andre tredjelande udviklede sig således: Tabel 5 Import fra tredjelande Land 2020 2021 2022 NUP Indien Mængde (ton) 89 242 152 445 266 726 211 683 Indeks (2020 = 100) 100 171 299 237 Markedsandel 1,9 % 3,0 % 5,6 % 5,0 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 759 1 109 1 389 1 038 Indeks (2020 = 100) 100 146 183 137 Republikken Korea Mængde (ton) 95 319 128 150 204 542 197 508 Indeks (2020 = 100) 100 134 215 207 Markedsandel 2,1 % 2,5 % 4,3 % 4,7 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 863 1 113 1 659 1 230 Indeks (2020 = 100) 100 129 192 143 Det Forenede Kongerige Mængde (ton) 93 266 90 602 81 935 107 261 Indeks (2021 = 100) 100 97 88 115 Markedsandel 2,0 % 1,8 % 1,7 % 2,5 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 1 787 1 647 2 040 1 712 Indeks (2021 = 100) 100 92 114 96 Andre tredjelande Mængde (ton) 198 850 256 840 310 654 181 455 Indeks (2020 = 100) 100 129 156 91 Markedsandel 4,3 % 5,0 % 6,5 % 4,3 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 747 1 044 1 435 1 102 Indeks (2020 = 100) 100 140 192 148 Alle andre tredjelande end Kina i alt Mængde (ton) 476 677 628 037 863 857 697 907 Indeks (2020 = 100) 100 132 181 146 Markedsandel 10,3 % 12,3 % 18,0 % 16,5 % Gennemsnitspris (EUR/ton) 779 1 161 1 531 1 212 Indeks (2020 = 100) 100 149 197 156 Kilde: Eurostat
(132)
I den betragtede periode steg importmængden fra tredjelande og nåede en markedsandel på 16,5 %. Størstedelen af denne import kom fra Indien og Korea, efterfulgt af Det Forenede Kongerige, Vietnam, Tyrkiet og Taiwan. Importen fra Indien og Republikken Korea steg betydeligt, og deres samlede markedsandel blev næsten fordoblet, til 9,7 %, i den nuværende undersøgelsesperiode. Gennemsnitspriserne på importen fra Indien og Republikken Korea lå under EU-erhvervsgrenens salgspriser og udøvede et pristryk på priserne på stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, på EU-markedet.
4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.5.1. Generelle bemærkninger
(133)
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.
(134)
Som nævnt i betragtning 12 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(135)
I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ansøgerens verificerede spørgeskemabesvarelse, der var krydstjekket med de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 21. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(136)
De makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, vækst, dumpingmargenernes størrelse og genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping) blev vurderet på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev baseret på oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med de verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven.
(137)
Analysen af mikroøkonomiske indikatorer (lagerbeholdning, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og lønninger) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Vurderingen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet.
4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(138)
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse 2020 2021 2022 NUP Produktionsmængde (ton) 4 721 729 5 251 800 4 396 916 3 981 155 Indeks (2020 = 100) 100 111 93 84 Produktionskapacitet (ton) 6 311 442 6 335 399 6 492 638 6 420 797 Indeks (2020 = 100) 100 100 103 102 Kapacitetsudnyttelse 74,8 % 82,9 % 67,7 % 62,0 % Indeks (2020 = 100) 100 111 91 83 Kilde: Makrospørgeskemabesvarelsen
(139)
Først steg produktionsmængden i 2021, da bygge- og anlægssektoren klarede sig godt under covid-19-pandemien i 2020 og 2021. Også produktionskapaciteten steg. I den betragtede periode var der imidlertid et samlet fald i produktionsmængden (-16 %) og kapacitetsudnyttelsen (-17 %), da Unionens økonomi siden 2022 oplevede faldende økonomiske resultater, stigende inflation og øgede produktionsomkostninger (stigende lønninger og stigende priser på byggematerialer).
4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel
(140)
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 7 Salgsmængde (ton) og markedsandel 2020 2021 2022 NUP Samlet salgsmængde på EU-markedet 4 145 282 4 480 473 3 928 427 3 540 441 Indeks (2020=100) 100 108 95 85 Markedsandel 89,6 % 87,7 % 81,9 % 83,5 % Indeks (2020=100) 100 98 91 93 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser
(141)
EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet faldt med 15 % i den betragtede periode og fulgte den økonomiske tendens, der er beskrevet i betragtning 124 og 139.
(142)
Som det fremgår af tabel 7, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 89,6 % til 83,5 % i løbet af den betragtede periode.
4.5.2.3. Vækst
(143)
Det lykkedes EU-erhvervsgrenen midlertidigt at drage fordel af væksten på EU-markedet, som kom til udtryk gennem større resultater i bygge- og anlægssektoren og højere efterspørgsel efter stålprodukter i 2020 og 2021. EU-erhvervsgrenen bevarede betydelige markedsandele i hele den betragtede periode. Som følge af de økonomiske udfordringer, der er beskrevet i betragtning 139, blev den fremtidige vækstevne imidlertid bragt i fare.
4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
(144)
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger: Tabel 8 Beskæftigelse og produktivitet 2020 2021 2022 NUP Antal ansatte 8 326 8 615 7 931 7 235 Indeks (2020=100) 100 103 95 87 Produktivitet (ton/FTE) 567 610 554 550 Indeks (2020=100) 100 108 98 97 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser
(145)
Både beskæftigelsen og produktiviteten i EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat pr. år, faldt i den betragtede periode. Disse tendenser til fald afspejler det samlede fald i produktion og salgsmængde.
4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
(146)
Da mængden af dumpingimport fra Kina var lav, konkluderede Kommissionen, at importen fra Kina i den betragtede periode ikke var grundlaget for konstateringen af dumping eller dens omfang. Kommissionen fastslog i betragtning 160, at EU-erhvervsgrenen som helhed udviste genrejsning efter tidligere dumping i 2021 og 2022. Denne genopretning skyldtes imidlertid ekstraordinære omstændigheder, navnlig et boom i bygge- og anlægssektoren som følge af covid-19-pandemien. Kommissionen konkluderede i betragtning 166, at EU-erhvervsgrenens væsentlige skade i den nuværende undersøgelsesperiode skyldtes stigningen i produktionsomkostningerne, faldet i forbruget og stigningen i importen fra andre lande, navnlig Indien og Republikken Korea.
4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
(147)
De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton) 2020 2021 2022 NUP Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen på hele markedet 891 1 239 1 668 1 241 Indeks (2020 = 100) 100 139 187 139 Enhedsproduktionsomkostninger 897 1 117 1 447 1 365 Indeks (2020 = 100) 100 125 161 152 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter
(148)
I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger med 52 %. Denne omkostningsstigning var særlig kraftig i 2021 og 2022 på grund af Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine, som fik energipriserne til at nå et hidtil uset højt niveau, stigninger i visse andre råmaterialepriser, stigende inflation og stigende lønninger. Desuden resulterede det betydelige fald i efterspørgslen i Unionen i 2022 og i den nuværende undersøgelsesperiode i betydeligt lavere produktionsmængder, som øgede de faste enhedsomkostninger yderligere. I 2023 vendte denne tendens en smule, og produktionsomkostningerne faldt med 6 % i forhold til 2022.
(149)
Mens EU-erhvervsgrenen i 2021 og 2022 havde været i stand til at øge sine salgspriser endnu mere end ved at overvælte disse ekstraomkostninger, var dette imidlertid ikke længere muligt i 2023. Faldet i EU-efterspørgslen i den nuværende undersøgelsesperiode kombineret med de lave priser på importen fra navnlig Indien og Republikken Korea fik EU-erhvervsgrenen til at sælge til priser, der lå under produktionsomkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode.
4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger
(150)
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 10 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat 2020 2021 2022 NUP Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) 86 061 92 649 92 432 96 544 Indeks (2020 = 100) 100 108 107 112 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter
(151)
De gennemsnitlige lønniveauer steg i den betragtede periode med 12 %, til dels på grund af den høje inflationsrate.
4.5.3.3. Lagerbeholdninger
(152)
De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Lagerbeholdninger 2020 2021 2022 NUP Slutlagre (ton) 72 564 70 446 60 451 64 790 Indeks (2020=100) 100 97 83 89 Slutlagre i procent af produktionen 1,5 % 1,3 % 1,4 % 1,6 % Indeks (2020=100) 100 87 89 106 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter
(153)
EU-producenterne reducerede deres lagre i den betragtede periode i overensstemmelse med faldet i produktion og salg. Denne indikator anses imidlertid ikke for at være særlig relevant med henblik på en vurdering af EU-producenternes økonomiske situation. Stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, produceres for det meste på bestilling. Under alle omstændigheder udgjorde lagerbeholdningerne mindre end 2 % af det samlede salg i den nuværende undersøgelsesperiode.
4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital
(154)
Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast 2020 2021 2022 NUP Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) -0,6 % 13,4 % 16,2 % -5,7 % Indeks (2020 = 100) - 100 2 322 2 808 - 993 Likviditet (EUR) 54 308 572 176 906 495 317 026 060 -28 263 914 Indeks (2020 = 100) 100 326 584 -52 Investeringer (EUR) 18 760 581 24 443 392 23 277 582 30 845 548 Indeks (2020 = 100) 100 130 124 164 Investeringsafkast -0,5 % 6,9 % 9,9 % -2,4 % Indeks (2020 = 100) - 100 1 470 2 160 - 523 Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter
(155)
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.
(156)
I løbet af den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen rentabel i 2021 og 2022. Samlet set klarede bygge- og anlægssektoren sig godt under covid-19-pandemien i 2020 og eftervirkningerne i 2021 og 2022. Lave renter, kortvarige nedlukninger i bygge- og anlægssektoren, øgede investeringer og arbejdsaktiviteter med ejendomsrenoveringer stimulerede efterspørgslen efter varer til bygge- og anlægssektoren. Som følge heraf lykkedes det EU-erhvervsgrenen at øge sin salgs- og produktionsmængde samt sine salgspriser og opnå betydelige fortjenstmargener i alle i årene efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Efter at forbruget var begyndt at aftage i 2022, og dette fald fortsatte i 2023, blev EU-erhvervsgrenens rentabilitet imidlertid negativ, og EU-erhvervsgrenen led et betydeligt tab på 5,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.
(157)
Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten fulgte udviklingen i EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet.
(158)
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I den betragtede periode foretog EU-erhvervsgrenen, som er meget kapitalintensiv, regelmæssige investeringer i optimering og opgradering af de eksisterende produktionsanlæg. Desuden blev der foretaget betydelige investeringer for at opfylde lovkravene til energieffektivitet, miljøbeskyttelse og øget arbejdssikkerhed. Afhængigt af virksomheden blev investeringerne foretaget med henblik på omkostningsreduktion, energioptimering og/eller fornyelse af anlæg, der var blevet negativt påvirket af den lavere kapacitetsudnyttelse, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelsesperiode.
(159)
Investeringsafkastet i den betragtede periode fulgte nøje tendensen i rentabiliteten. Siden foranstaltningerne blev indført, er evnen til at rejse kapital blevet forbedret.
4.6. Konklusion vedrørende skade
(160)
Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen som helhed udviste genrejsning efter tidligere dumping i 2021 og 2022. Denne genopretning skyldtes imidlertid ekstraordinære omstændigheder, navnlig et boom i bygge- og anlægssektoren som følge af covid-19-pandemien. Da markedssituationen igen var normal, vendte dette opsving.
(161)
Dette er særlig tydeligt for EU-erhvervsgrenens rentabilitet, da EU-erhvervsgrenen i betragtning af dens manglende evne til at hæve priserne i takt med de stigende omkostninger led tab i den nuværende undersøgelsesperiode. Skaden ses også i andre vigtige indikatorer, f.eks. ved et betydeligt tab af produktions- og salgsmængder samt markedsandele.
(162)
På grundlag af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, i den nuværende undersøgelsesperiode.
5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
(163)
I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen betydelige salgsmængder på EU-markedet, da dens salg i Unionen faldt med 15 %. Da forbruget faldt med 8 %, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel også betydeligt, med 6,1 procentpoint fra 89,6 % til 83,5 %.
(164)
Importen fra Kina spillede ikke en rolle i forbindelse med EU-erhvervsgrenens skade. Som anført i betragtning 129 var importen fra Kina ubetydelig i hele den betragtede periode. Importen fra andre lande spillede en rolle: den havde en markedsandel på 10,3 % i 2020, og i den nuværende undersøgelsesperiode var dens andel af EU-markedet steget til 16,5 %. Desuden trak priserne fra de to vigtigste importkilder, som hver især havde en markedsandel på ca. 5 % i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig Indien og Republikken Korea, EU-erhvervsgrenens priser ned. Deres lave priser gjorde det umuligt for EU-erhvervsgrenen at afspejle alle sine produktionsomkostninger i salgspriserne i den nuværende undersøgelsesperiode.
(165)
EU-erhvervsgrenen havde oplevet en kraftig stigning i priserne på energi og vigtige inputmaterialer efter indledningen af den russiske angrebskrig mod Ukraine. EU-erhvervsgrenen kunne i første omgang håndtere dette ved at drage fordel af det blomstrende bygge- og anlægsmarked i årene efter covid-19-pandemien, 2021 og 2022, og dermed afspejle disse omkostninger i sine salgspriser. I 2023 var dette imidlertid ikke længere muligt.
(166)
Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra Kina ikke bidrog til den væsentlige skade for EU-erhvervsgrenen, men at andre faktorer, især stigningen i produktionsomkostningerne, faldet i forbruget og stigningen i importen fra andre lande, navnlig Indien og Republikken Korea, forårsagede denne skade.
(167)
Derfor besluttede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, at vurdere nærmere, om der var sandsynlighed for fornyet skade, som oprindelig var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne mod en sådan import fik lov at udløbe.
6. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE
(168)
Kommissionen vurderede følgende elementer: produktionskapaciteten og uudnyttet kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og priserne ved eksport til tredjelandsmarkeder, den mulige absorptionskapacitet på markeder i tredjelande, sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen.
6.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(169)
Som anført i betragtning 90-94 er der en betydelig produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, der ville gøre det muligt hurtigt at øge eksporten til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov at udløbe. Produktionskapaciteten i Kina udgjorde 55 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Da kapacitetsudnyttelsesgraden var på 50 %, svarer den uudnyttede kapacitet alene til 6-7 gange EU-forbruget.
6.2. EU-markedets tiltrækningskraft og priserne ved eksport til tredjelandsmarkeder
(170)
Som anført i betragtning 106-114 er EU-markedet et attraktivt marked med hensyn til både størrelse og priser. I 2023 var EU-markedet med et frit marked på 4,2 mio. ton et af de største markeder på verdensplan. Desuden er priserne på EU-markedet betydeligt højere end de kinesiske hjemmemarkedspriser på stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, og priserne ved eksport fra Kina til Kinas nuværende store eksportmarkeder.
6.3. Den mulige absorptionskapacitet på markeder i tredjelande
(171)
Som anført i betragtning 112 er der indført antidumpingforanstaltninger over for importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra Kina på seks vigtige tredjelandsmarkeder. Dette gør disse markeder mindre attraktive for kinesiske eksporterende producenter og er et yderligere element, der støtter konklusionen om, at Kinas nuværende produktionskapacitet sandsynligvis vil blive anvendt til at betjene EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.
6.4. Sandsynlige prisniveauer for importen fra Indien og Kina uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen
(172)
Som forklaret i betragtning 110-111 ligger de kinesiske priser på det vigtigste eksportmarked væsentligt under EU-erhvervsgrenens salgspriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Der er sandsynlighed for, at de kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, vil udvise en sammenlignelig prisadfærd ved eksport til Unionen, hvis de oprindelige foranstaltninger udløber. Hvis antidumpingforanstaltningerne ikke videreføres, vil sådanne priser i alvorlig grad underbyde EU-erhvervsgrenens priser og føre til pristryk forårsaget af importen fra Kina.
6.5. Konklusion
(173)
På baggrund af ovenstående konkluderes det, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.
7. UNIONENS INTERESSER
(174)
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.
7.1. EU-erhvervsgrenens interesser
(175)
Undersøgelsen viste, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis få en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens situation ville hurtigt blive yderligere forværret i form af faldende salgsmængder og priser, hvilket ville resultere i stigende tab. En opretholdelse af foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen yderligere at udnytte sit potentiale på et EU-marked med lige konkurrencevilkår.
(176)
Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne opretholdes.
7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
(177)
Som nævnt i betragtning 15 blev ti kendte importører kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Ingen af dem gav sig til kende eller samarbejdede på nogen måde i forbindelse med undersøgelsen.
(178)
Der mindes om, at det i den oprindelige undersøgelse blev konstateret, at eventuelle negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger for importørerne ikke ville være uforholdsmæssige i betragtning af importørernes fortjeneste og forsyningskilder.
(179)
I den nuværende undersøgelse foreligger der ingen beviser i sagen, der tyder på det modsatte, og det kan derfor bekræftes, at de gældende foranstaltninger ikke har nogen væsentlig negativ indvirkning på importørernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil påvirke dem i urimelig grad.
7.3. Brugernes interesser
(180)
59 kendte brugere blev kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Ingen brugere gav sig til kende eller samarbejdede på nogen måde i forbindelse med undersøgelsen.
(181)
Der mindes om, at i den oprindelige undersøgelse indsendte ti brugere besvarelser af spørgeskemaet. Det blev dengang konstateret, at i lyset af brugernes fortjeneste og forsyningskilder ville eventuelle negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger for brugerne ikke være uforholdsmæssige.
(182)
I den nuværende undersøgelse er der ingen beviser i sagen, der tyder på, at de gældende foranstaltninger påvirkede dem negativt på nogen måde. Ansøgeren fremlagde faktisk beviser for, at vigtige brugere oplevede forbedringer i rentabiliteten i den undersøgte periode. Ifølge anmodningen har de gældende foranstaltninger ikke nogen betydelig indvirkning på brugere og forbrugere, eftersom stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, udgør en ubetydelig del af omkostningerne til varer i aftagerindustrierne (f.eks. 0,42 EUR af omkostningen til at fremstille en vaskemaskine eller 0,4 % af investeringen i en tom fabriksbygning).
(183)
På dette grundlag konkluderes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på brugernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.
7.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(184)
Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke foreligger nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina.
8. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(185)
På grundlag af Kommissionens konklusioner om fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra Kina opretholdes.
(186)
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.
(187)
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.
(188)
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.
(189)
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte retlige enheder. Importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som er produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.
(190)
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.
(191)
Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.
(192)
En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtoldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise i) at virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der foretog en sådan eksport, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) at den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.
(193)
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.
(194)
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: