Social- og Boligstyrelsen har i februar 2025 offentliggjort en omfattende rapport, der kvalificerer de økonomiske konsekvenser af ungestøtte (tidligere efterværn) i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Rapporten kortlægger målgruppens udfordringer og præsenterer en forandringsteori for, hvordan rettidige indsatser kan flytte udsatte unge i en gunstig retning mod uddannelse, beskæftigelse og stabil bolig1.
Baggrund og målgruppe
Ungestøtte er et tilbud efter Barnets Lov § 1142 til unge i alderen 18 til 22 år, som har været anbragt eller haft en fast kontaktperson frem til deres 18. år. Formålet er at sikre en god overgang til voksenlivet, da denne gruppe ofte står over for komplekse udfordringer sammenlignet med deres jævnaldrende.
Social- og Boligstyrelsen understreger betydningen af indsatsen:
"Formålet med ungestøtte er at bidrage til, at den unge støttes i at etablere en selvstændig tilværelse på lige fod med andre unge. Dette kan ske ved at forlænge deres anbringelse, tildele en fast kontaktperson eller etablere en udslusningsordning."
Udfordringsbillede for unge i ungestøtte
Rapporten dokumenterer en markant forskel på unge i ungestøtte og den generelle ungdomsbefolkning, hvilket understreger behovet for specialiseret støtte:
| Område | Unge i ungestøtte | Generel ungdomsbefolkning |
|---|---|---|
| Psykiatrisk diagnose | 50-55 % | ca. 11 % |
| Hjemløshed | Hver 3. i hjemløshed har været anbragt | Markant lavere |
| Uddannelsesstart | Starter ca. 1,5 år tidligere ved støtte | — |
| Kriminalitet | Overrepræsenteret i domme | Gennemsnitligt niveau |
Forandringsteori og virksomme indsatser
For at opnå langsigtede gevinster skal indsatserne ifølge rapporten være helhedsorienterede og fleksible. De vigtigste elementer i en virksom indsats inkluderer:
- Stabil relation: Kontinuitet i relationen til sagsbehandlere og støttepersoner for at undgå "systemtræthed".
- Aktiv inddragelse: Unge der inddrages i beslutninger, har større chance for at gennemføre en uddannelse.
- Boligstabilitet: Sikring af fast bolig for at undgå "sofasurfing" hos bekendte.
- Tværfaglighed: Samarbejde med den Kommunale Ungeindsats (KUI) omkring uddannelse og job.
Økonomiske konsekvenser i SØM
Kvalificeringen i SØM viser, at virksomme indsatser medfører både kortsigtede udgifter og langsigtede budgetøkonomiske gevinster for det offentlige:
| Budgetpost | Kort sigt (Investering) | Lang sigt (Gevinst) |
|---|---|---|
| Socialpædagogisk støtte | Forøgelse (§82a/b) | Reduktion (§85, §107) |
| Sundhedsvæsen | Forøgede udgifter (psykolog/læge) | Færre akutte indlæggelser |
| Beskæftigelse | Udgifter til mentorordninger | Øget skatteindtægt |
| Ydelser | Uddannelseshjælp | Reduceret kontanthjælp |
| Retsvæsen | — | Reduceret antal domme |
Hovedkonklusioner fra litteraturen
Litteraturgennemgangen, der inkluderer 72 relevante publikationer, viser blandt andet:
- Ungestøtte har en positiv og signifikant effekt på, hvornår unge påbegynder en ungdomsuddannelse.
- Længden af støtten er afgørende; jo længere støtte, jo større er sandsynligheden for at gennemføre gymnasiet eller en videregående uddannelse.
- Virksom ungestøtte reducerer sandsynligheden for, at de unge selv får anbragt deres egne børn senere i livet.
