Ny politisk aftale omstiller beskæftigelsesindsatsen med fokus på udsatte borgere
Regeringen har den 9. april 2025 indgået en bred politisk aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Reformen markerer et systemskifte, hvor de mest udsatte ledige fritages for sanktioner, og indsatsen gøres mere individuel og helhedsorienteret.
Fokus på individet og afskaffelse af sanktioner
Et centralt element i den nye aftale er fjernelsen af sanktioner for borgere, der befinder sig længst fra arbejdsmarkedet. Hensigten er at skabe ro til at håndtere komplekse udfordringer, der hindrer beskæftigelse. Samtidig indføres en årlig afklaringsret, som skal sikre, at ingen borgere lades i stikken i længere perioder uden den nødvendige hjælp.
For at styrke indsatsen for de svageste grupper prioriterer aftalen målrettede investeringer:
| Initiativ | Beløb | Målgruppe |
|---|---|---|
| Styrkelse af IPS-indsatser | 150 mio. kr. | Unge langt fra arbejdsmarkedet |
| Den Sociale Investeringsfond | 90 mio. kr. | Projekter for udsatte unge og seniorer |
| Samlede besparelser på området | 2,7 mia. kr. | Generel drift og indsats |
Rådet for Socialt Udsatte udtaler i forbindelse med aftalen:
"Afskaffelsen af sanktioner for de mest udsatte og muligheden for en pause fra indsatsen kan give det nødvendige rum til at arbejde med komplekse problemer. Det er dog afgørende, at fritagelsen ikke fører til manglende kontakt, da denne gruppe har brug for en vedvarende og opsøgende indsats."
Nye rammer for de mest udsatte
Reformen medfører en række strukturelle ændringer i måden, borgerne møder systemet på:
- Forenkling af forløb — Ressourceforløb afskaffes til fordel for kortere og mere helhedsorienterede forløb med fokus på borgerens behov.
- Fleksibilitet i indsatsen — En række proceskrav, herunder faste samtaleforløb, fjernes for at give kommunerne frihed til at tilrettelægge indsatsen på tværs af sundheds- og socialområdet.
- Afskaffelse af jobcenter-tvang — Kravet om fysiske jobcentre forsvinder, hvilket giver kommunerne frihed til at organisere indsatsen mere tværfagligt.
- Permanent ungeløft — IPS-indsatsen gøres permanent for at sikre sårbare unge en bedre overgang til voksenlivet og uddannelsessystemet.
Bekymring for besparelsernes konsekvenser
Selvom reformen introducerer positive tiltag for de mest udsatte, medfører aftalen besparelser på i alt 2,7 mia. kr. på beskæftigelsesområdet. Der udtrykkes bekymring for, at reduktionen i midler til vejledning, opkvalificering og mentorstøtte kan ramme de mest sårbare ledige og føre til større sagsstammer hos sagsbehandlerne.
Resultatstyring og fremtidig evaluering
Fremtidens beskæftigelsesindsats vil bevæge sig væk fra proceskrav og mod resultatstyring. Dette indebærer en ny model for opfølgning, hvor der også skal måles på brugertilfredshed og progression i livsmestring, fremfor udelukkende at se på beskæftigelsestal.
Som en del af implementeringen lægges der op til en tæt monitorering og et særskilt evalueringsspor for indsatsen over for udsatte borgere. Dette skal sikre, at de nye frihedsgrader i kommunerne faktisk fører til de tilsigtede forbedringer i de lediges trivsel og arbejdsevne.
