Klima-, Energi- og ForsyningsministerietDanmark tildeler de første tilladelser til CO2-lagring på land
Som et led i indsatsen for at opfylde de nationale klimamål har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for første gang udstedt tilladelser til efterforskning og lagring af CO2 i den danske landjord. Tre projekter er blevet udvalgt til at undersøge muligheden for at etablere depoter, der kan opsamle og deponere drivhusgasser fra industri og energiproduktion.
Beslutningen følger sidste års åbning for lagring i Nordsøen og markerer en udvidelse af den danske CCS-strategi (Carbon Capture and Storage) til også at omfatte landbaserede løsninger.
Oversigt over tildelte efterforskningstilladelser
I første omgang er der givet grønt lys til tre specifikke projekter fordelt på forskellige geografiske strukturer i den danske undergrund:
| Projektnavn | Lokation (Struktur) | Deltagende virksomheder |
|---|---|---|
| Greenstore | Gassum | Wintershall Dea og INEOS |
| Ruby | Rødby | CarbonCuts |
| CO2 Storage Kalundborg | Havnsø | Equinor og Ørsted |
Foruden de tre tildelte tilladelser var strukturerne ved Thorning og Stenlille også i udbud. Thorning-strukturen forventes genudbudt med en kort ansøgningsfrist efter sommerferien, mens den videre proces for Stenlille-strukturen i øjeblikket er under afklaring.
Sikkerhed og tekniske krav
De udvalgte områder er identificeret på baggrund af data fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt strategiske miljøvurderinger foretaget af Energistyrelsen.
For at en endelig lagringstilladelse kan gives, skal efterforskningen dokumentere, at undergrunden er egnet, og at sikkerheden er i top. Teknisk set skal CO2’en deponeres i reservoirer mindst 800 meter under overfladen, hvor et naturligt og tæt lerlag fungerer som forsegling.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler:
"Det er konkret og vigtig klimahandling, vi nu sætter gang i. Vi skal fange CO2’en fra affaldsanlæg, kraftvarmeværker og den industri, som er sværest at omstille, og proppe det ned i undergrunden for at nå vores klimamål. Sidste år åbnede vi for efterforskning og lagring af CO2 i den danske del af Nordsøen, og nu åbner vi døren på land. Vi har en undergrund, der er som skabt til CO2-lagring – det skal vi udnytte."
Inddragelse af lokalsamfundet
Myndighederne lægger vægt på en transparent proces og dialog med borgerne i de berørte områder. Energistyrelsen arrangerer derfor informationsmøder inden sommerferien 2024, og der stilles krav om løbende orientering fra både myndigheder og de ansvarlige virksomheder.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard uddyber:
"Vi kender teknologien, og vi kender den danske undergrund, der nærmest er som skabt til CO2-lagring – men det er vigtigt at lytte til naboerne til projekterne, og lagringen vil kun finde sted, hvis efterforskningen viser, at det kan gøres sikkerhedsmæssigt ansvarligt med øje for både mennesker, miljø og natur."
Det videre forløb
Den danske CCS-indsats består af flere faser:
- Efterforskning: Virksomhederne undersøger undergrundens stabilitet og kapacitet.
- Miljøvurdering: Hvert konkret lagringsprojekt skal gennemgå en særskilt miljøkonsekvensvurdering.
- Lagring: Ved godkendelse kan den faktiske deponering af CO2 påbegyndes.
Efter de nuværende tildelinger på land og de tidligere i Nordsøen, forventes det næste skridt at blive udbud af tilladelser i kystnære områder. Samtidig er de første vindere af de statslige puljer til støtte af CO2-fangst fundet, hvilket betyder, at flere CCS-projekter vil blive realiseret i de kommende år.
Nordsøfonden
